DESIGN // SEKSUALITET: Årets dimittender fra Designskolen Kolding rammer ind i nogle af tidens brændende aktuelle temaer, når de præsenterer deres designløsninger på emner som samtykke og voldtægt, den maskuline bias i modebilledet, og sex og onani hos voksne udviklingshæmmede.
Den ene part er helt passiv. Ude af kontrol over sin egen krop. Usikker og ubekvem. Den anden part styrer legen suverænt og overlegent – både med vilje og med fysik. Uligheden er markant.
Mens jeg var i England, kom der en masse sager frem om sexchikane i det engelske parlament. Det fik mig til at tænke på, hvor dårligt det må stå til i civilsamfundet, når ikke engang de, vi har tiltroet at forvalte magten, kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Beskrivelsen lyder som en af de mange beretninger om seksuel chikane og overgreb i magtrelationer, der for tiden rammer medierne. Men lige her handler det om et af årets afgangsprojekter på Designskolen Kolding. Samtykke på Vippen, hedder det, og projektet er rent faktisk en vippe. Konstrueret i sandblæst aluminium med en kold, hård og glat overflade. Men hvor legen på en vippe normalt er et sjovt spil mellem to, der leger, er relationen markant asymmetrisk her. Kun den ene part kan nå jorden med benene og styrer overlegent legen, mens den anden sidder ubekvemt, foroverbøjet med begge ben på vippen, så der er fare for at falde af vippen.
Når magthaverne sexchikanerer
Designeren bag vippen er Elisabeth Anne Christiansen, netop dimitteret som Bachelor i Industrielt Design fra Designskolen Kolding. Ligesom flere andre dimittenter har hun valgt at sætte fokus på et af de mange temaer i relation til seksualitet og køn, der præger den aktuelle dagsorden.
”Projektet er drevet af mit eget politiske engagement, og har rødder i mit studieophold på Plymouth College of Art. Mens jeg var i England, kom der en masse sager frem om sexchikane i det engelske parlament. Det fik mig til at tænke på, hvor dårligt det må stå til i civilsamfundet, når ikke engang de, vi har tiltroet at forvalte magten, kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Derfor valgte jeg at lave vippen som en kommentar til den aktuelle samtykkelovgivning, som var til debat, mens jeg arbejdede på mit projekt,” siger Elisabeth Anne Christiansen.
Taskerne tynger – og lommer giver magt
I et andet afgangsprojekt protesterer Nathalie Hauser, der dimitterer inden for Accessory Design, mod den patriarkalske diskurs, der præger modeverdenen. Eller sagt på jævnt dansk: hvorfor moden favoriserer mænd frem for kvinder. Ved hjælp af en gammel teknik, hvor man former læder med vand, har hun givet den traditionelle dametaske et flydende udtryk, hvilket skal ses som en karikatur på dametasken. Og netop tasken er i hendes optik et stjernegodt eksempel på kønsskævheden.
”Fælles for dametaskerne, både store, små, clutches og shoppere er, at de som oftest er en belastning at gå rundt med. De gør os ufrie og forsvarsløse, fordi vi skal bære rundt på dem, de får os til at gå på en særlig måde, det er nemt at stjæle dem – eller fra dem, eller hive dem ud af hænderne på os. Men hvorfor har vi brug for dem? Det er fordi, at rigtig meget tøj til kvinder designes uden lommer – i modsætning til tøj til mænd. Så hvad gør vi med vores pung, mobil, nøgler..? Så det giver os ikke noget alternativ til at gå rundt med en taske. Lommer er ’empowerment!,” siger hun.
Patriarkalske tendenser i design
Med deres projekter viser designerne, hvordan design og formsprog både er en del af problemet – og løsningen. ”Taskerne og lommerne er kun ét eksempel på, hvordan design ofte sætter kvinders velbefindende i anden række. Et interessant eksempel er sikkerhedsselen som er designet ud fra en mandelig mannequin og dermed øger kvinders risiko for at komme alvorligt til skade eller i værste tilfælde at dø i trafikulykker,” siger Nathalie Hauser.
..værktøjskassen handler både om det rent fysiske, hvor en penismodel betrukket med blødt stof gør det muligt at tale om onani-teknik og hygiejne, blandt andet omkring forhuden. Men derudover inviterer en række samtalekort til at snakke om forskellen på den offentlige sfære og det private.
”Samtidig oplever jeg, at jeg som kvinde, der elsker at lege med mit udtryk, ikke bliver taget helt alvorligt, når jeg fremtoner feminint. De feminine attributter bliver opfattet som en kontrast til det akademiske og intellektuelle, og det maskuline er lig med pondus og ’power’.”
Onani, forhudshygiejne og mentale handicap.
Petto Cantarutti er en af de andre designere, der tager livtag med seksualiteten i sit eksamensprojekt som Master i studieretningen Design for People – om end med et noget andet fortegn end Nathalie Hauser og Elisabeth Anne Christensen. Her handler det nemlig om udviklingshæmmede voksne og deres sexliv. ”Jeg tog udgangspunkt i, at udviklingshæmmede ofte har en veludviklet seksualitet – men ikke de mentale evner til at håndtere seksualiteten, og det kan godt føre til nogle upassende og akavede situationer, når det handler om sex. Samtidig er det tit vanskeligt for socialpædagoger og sexrådgivere at arbejde med de udviklingshæmmede om problemet,” fortæller han.
Derfor har han udviklet en værktøjskasse, der skal gøre det nemmere og i bogstaveligste forstand mere håndgribeligt at tage snakken om sex. Den handler både om det rent fysiske, hvor en penismodel betrukket med blødt stof gør det muligt at tale om onani-teknik og hygiejne, blandt andet omkring forhuden. Men derudover inviterer en række samtalekort til at snakke om forskellen på den offentlige sfære og det private – og hvor seksualiteten hører til.
Kvinderne ville også være med
Løsningen er udviklet i tæt dialog med både socialpædagoger, sexrådgivere og naturligvis de udviklingshæmmede, som deltog i flere workshops, hvor der var rig mulighed for at give feedback på løsningen.
”Mit projekt retter sig i første runde primært mod mænd, men i vores workshops deltog både mænd og kvinder. Og det var virkelig dejligt at opleve, hvordan kvinderne var nysgerrige og stillede masser af spørgsmål, og forsøgte at overføre den nye viden til sig selv, blandt andet i forhold til hygiejne,” fortæller han om projektet, som nu stilles gratis til rådighed for interesserede. Projektet blev i øvrigt belønnet med et legat på 20.000 kroner fra Gudrun og Erik Kauffeldts Fond, som blev uddelt på dimissionsdagen for designerens indsats for at afstigmatisere seksualiteten hos mennesker med intellektuelle handicap.
Løsninger giver samfundsproblemer æstetisk form
Ifølge rektor på Designskolen Kolding, professor Lene Tanggaard, fortsætter disse løsninger en lang tradition i dansk design for at afspejle aktuelle problemstillinger.
”Den danske og skandinaviske designtradition er født med et lighedsorienteret og demokratiserende ideal. Designerne fra os her i Kolding giver i dette lys en aktuel problemstilling en håndgribelig form for at bevæge noget og inspirere til nye praksisformer. Arne Jacobsen gav velfærdssamfundet æstetisk form, og nu giver vores afgængere nogle af de aktuelle debatter i samfundet en æstetisk form, som kan være med til at præsentere nye perspektiver på problemstillingerne og ikke mindst pege på nye handlemuligheder. Vi opfordrer fra begyndelsen vores studerende til at være med til at forandre verden. Og det gør de så.”
| LOOK, DON’T TOUCH:
Årets afgangsprojekter udstilles på Koldinghus under overskriften ’LOOK, DON’T TOUCH’ i perioden 18. september til 22. november 2020. |
LÆS NANA BALLES TIDLIGERE ARTIKLER PÅ POV HER
Fotos: Elisabeth Anne Christiansen, Nathalie Hauser, Petto Cantarutti, Kathrine Worsøe, Designskolen Kolding.
Top: Petto Cantarutti.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
