INTERVIEW – For forfatterne Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg handler deres krimier først og fremmest om at skabe spænding om whodunnit – hvem der gjorde det. Samtidig påpeger de, at kvinders sårbarhed i voldtægtssager og som ofre for stalking er et blindt punkt i lovgivningen. Krimien kan også bidrage til samfundsdebatten.
I Indien lyncher vrede menneskemasser folk, der på de sociale medier er blevet udpeget som pædofile eller voldtægtsmænd.
I Danmark siger en far til en ung mand, der er sigtet i en sag om massevoldtægt, at det ikke var voldtægt, ”for hun havde selv inviteret dem med hjem”.
Jeanette Øbros og Ole Tornbjergs krimi De ustraffede (anmeldt på POV d. 15/8), om psykologen Katrine Wraa, der arbejder for afdelingen for personfarlig kriminalitet, lander med sit emne – voldtægt og selvtægt – lige midt i en heksekedel af medieopmærksomhed.
Trump satte tankerne i gang
Men – understreger forfatterne – plottet blev til, endnu inden begrebet #metoo blev født.
“Der var flere tråde, der løb sammen, men ikke mindst Donald Trumps valgsejr og ‘grab’em by the pussy’ var en motivation,” siger Jeanette Øbro.
Kort fortalt handler De ustraffede om psykologen Katrine Wraa og hendes kolleger på Politigården, der får mistanke om, at en række selvmord i virkeligheden er en velorganiseret selvtægt på folk, der er sluppet uden om en voldtægtsanklage. Frifundet eller slet ikke sigtet.
Forfatterne henviser til statistikken, der viser 700 anmeldelser om året, mens der ”kun” falder dom mod 100 gerningsmænd. Dertil kommer et anslået skyggetal på op mod 5.000 voldtægter årligt, som aldrig bliver anmeldt
Samtidig begiver hovedpersonen sig privat ud på datingmarkedet, hvor hendes første date viser sig ikke at kunne tåle en afvisning, så han begynder at stalke hende.
Retfærdiggørelsesstrategier
Jeanette Øbro, der bl.a. er uddannet psykoterapeut, peger på, at stalkeren, selvtægtsmanden og for den sags skyld voldtægtsmanden handler ud fra samme rationale:
“Alle kriminelle har retfærdiggørelsesstrategier; hvis ikke jeg sælger stoffer, så er der andre, der gør det; jeg må slå ham, fordi han har provokeret mig (og så videre).
Således synes voldtægtsmanden, at hun inviterede til sex ved sin påklædning, sin opførsel … eller ved at invitere ham med hjem. Selvtægtsmanden retfærdiggør sin afstraffelse med, at han må rette op på domstolenes mangler.”
Politiets blinde punkt
“Jeg stoler som udgangspunkt på det danske retssystem og politiet, men må indrømme, at netop voldtægt er og især har været et blindt punkt,” siger Ole Tornbjerg.
Forfatterne henviser til statistikken, der viser 700 anmeldelser om året, mens der ”kun” falder dom mod 100 gerningsmænd. Dertil kommer et anslået skyggetal på op mod 5.000 voldtægter årligt, som aldrig bliver anmeldt.
“Der er faktisk sket en ændring,” konstaterer Jeanette Øbro. “Hvor der i perioden 2005-2015 årligt blev dømt 50 mænd for voldtægt, har det de seneste år været op mod 100. Så noget har ændret sig.”
Samtykke
Forfatterne er ikke i tvivl om, at en ændring af definitionen på voldtægt i lovgivningen vil have betydning. Når sex som udgangspunkt kræver samtykke, vil en gerningsmand ikke kunne undskylde sig med, at han ikke var klar over, at det var mod kvindens vilje:
“Så længe det forventes, at offeret skal skrige op, slå fra sig og sige nej, for at det opfattes som voldtægt, så slipper gerningsmændene,” siger Ole Tornbjerg. “Kvinderne føler deres liv truet, så de ‘fryser’ og lukker følelsesmæssigt ned. Eller de er for bedøvede til at sige fra. Så kan manden sige: ‘Hun ville selv’ og ‘hun sagde ikke nej’. Så vi går klart ind for, at der skal siges ja, før man har sex.”
Alle kriminelle har retfærdiggørelsesstrategier; hvis ikke jeg sælger stoffer, så er der andre, der gør det; jeg må slå ham, fordi han har provokeret mig. Således synes voldtægtsmanden, at hun inviterede til sex ved sin påklædning, sin opførsel … eller ved at invitere ham med hjem
“Samtykke-begrebet betyder ikke, at vi skal til at underskrive erklæringen inden sex,” fortsætter han. “Det er et fattigt argument fra modstanderne af en ændring; vi ved godt om et andet menneske har lyst eller ej. Vi skal sikre os, at partneren har lyst til sex, og at vi skal respektere vedkommendes ret til at skifte mening. På den måde skifter fokus fra offeret til krænkeren. Men selvfølgelig skal der fortsat bevis til for, at der kan dømmes for voldtægt.
Det skal være børnelærdom
“Vi har brug for en ændret indstilling,” fortsætter Jeanette Øbro. “Vi har brug for at lære en bedre kommunikation om lyst og om grænser. Det kan være med ord eller kropssprog, men hvis du er i tvivl, så spørg. Det burde være obligatorisk stof i seksualundervisningen, da det ikke er givet, at der er den nødvendige kontakt mellem forældre og børn til at tage snakken her.”
I virkeligheden starter det meget tidligere, mener hun, nemlig ved at vi – alle sammen – er med til at skabe forudsætningerne for voldtægtsscenariet gennem den opdragelse, vi giver vores børn:
“Piger opdrages til at undertrykke deres vrede, mens aggression hos drenge opfattes mere positivt. Og der skal vrede til for at sætte grænser. Omvendt bliver drengene ikke støttet i at være kede af det, og det kan gøre det svært at rumme f.eks. afvisninger.
Måske derfor er det svært for mange mænd at rumme en afvisning fra en kvinde. Og det er det, der udløser episoden med stalkeren i De ustraffede.”
Vrede mænd
Selv om de fleste kvinder heldigvis er blevet forskånet for mødet med en stalker, så er der mange, som på datingsites har oplevet, at en indsmigrende tone i chatten på et sekund er forvandlet til aggression og verbale angreb, når interessen ikke bliver gengældt.
Stalkeren nøjes ikke med at enkelt raseriudbrud, men bruger mange ressourcer på forfølgelsen af sit offer. Enten med et hævnmotiv eller – ud fra en fordrejet logik – fordi han føler sig forbundet med offeret (som nok skal komme på bedre tanker). Der udstedes årligt hundredvis af polititilhold, men spørgsmålet er, om det hjælper. De bliver nemlig ofte overtrådt.
Forfatterne er ikke i tvivl om, at en ændring af definitionen på voldtægt i lovgivningen vil have betydning. Når sex som udgangspunkt kræver samtykke, vil en gerningsmand ikke kunne undskylde sig med, at han ikke var klar over, at det var mod kvindens vilje
“Det er et spørgsmål om prioritering hos politiet,” siger Ole Tornbjerg. “Rykker de ud? Anholder de ham?”
“Og om en mangel på krisecentre, hvor de forfulgte kvinder kan søge hen,” tilføjer Jeanette Øbro.
Mænd kan også voldtages
I debatten er det overvejende kvinder, der er ofre, og mænd, der er krænkere. Det modsatte finder imidlertid også sted:
“Jo, mænd kan også voldtages, og jo, kvinder kan også være stalkere,” fastslår Jeanette Øbro.
“Krisecentrene får også henvendelser fra mænd,” supplerer Ole Tornbjerg. “Og vi har et eksempel, hvor en ung mand følte sig voldtaget af en 15 år ældre kvinde. Der var hun i hvert fald fysisk overlegen. Det er forbundet med megen skam at få erektion, når man egentlig ikke har lyst til det. Det er en af grundene til, at vi ikke hører så meget om det.”
Skammen
Netop i følelsen af skam adskiller disse mænd sig ikke fra de voldtagne kvinder.
“Historisk er det kvinden, der mister sin dyd ved at blive voldtaget,” siger Jeanette Øbro. “Det er hende, der mister sin ære og skal skamme sig. Blandt andet over ikke at have gjort nok modstand. Den skam gør, at mange kvinder ikke melder voldtægten.
“Derfor er det vigtigt at vi ændrer den måde, vi taler om voldtægt på, ved at ændre loven fra at lægge vægt på modstand til at kræve samtykke. Så vil der ske noget,” mener Jeanette Øbro
Indtil da sker der noget i fiktionens verden. Nogen får nok og finder ind til deres vrede. Den vrede leder over i en fanatisme, hvor de griber til selvtægt over for krænkerne; de tager hævn over De ustraffede.
Nyttige links i forbindelse med voldtægt og stalking
Om voldtægt:
Om stalking
http://www.danskstalkingcenter.dk/
Oversigt over kvindekrisecentre
http://www.lokk.dk/Faa-hjaelp-her/Oversigt-over-krisecentre/
Oversigt over mandekrisecentre
https://levudenvold.dk/for-fagfolk/krisecentre-og-andre-raadgivningstilbud/mandekrisecentre/
Topbillede: Les Kaner
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her