Sådan arbejder Børns Voksenvenner i virkeligheden

Børns Voksenvenner 23.07.2025

VOKSENVENNER // KOMMENTAR – Børns Voksenvenner svarer på Trevor Madsens kritik og præciserer, hvad det indebærer at være voksenven: et ægte, frivilligt venskab – ikke pædagogik eller erstatning for forældre.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Trevor Madsen. Det lyder desværre til, at du helt har misforstået Børns Voksenvenners vision og arbejde.

Børns Voksenvenner arbejder for at give børn en ekstra, tillidsfuld voksenrelation i deres liv, som kan være med til at styrke deres selvværd, selvtillid og mod på livet. Vores målgruppe er børn, der netop savner en ekstra voksenrelation i deres liv, og hvor familien (inkl. barnet) selv er opsøgende på dette. Det kan fx være fordi, den ene forælder er gået bort eller bor i udlandet, eller at der er tale om et ”donorbarn” (skabt ved sæddonation), som aldrig har haft mere end én forælder.

Ikke en erstatning for jævnaldrende legekammerater

Vi kalder det et venskab – ikke en erstatning for en forælder – fordi relationen handler om tryghed, nærvær og ligeværd. Der er ikke nogen, der skal ind og lege ny far eller mor for barnet. Vi gør os heller ingen illusioner om, at relationen ligner den med klassekammeraterne – det er en anden, men lige så vigtig, form for venskab.

Det er en ekstra, værdifuld og tillidsfuld voksenrelation i barnets liv. Som barnet naturligvis selv skal have lyst til at få og selv sige ja til. Vi bruger ordet venskab, da det er et positivt ladet ord, som er nemt for et barn at forstå og afkode.

Her er ingen iscenesat venlighed – tværtimod. Vi betaler netop ikke vores frivillige venner for at indgå i venskaberne. Fordi et venskab skal være frivilligt og lige – to parter der har lyst til at tilbringe tid med hinanden, fordi det har personlig værdi for dem – intet andet. Ingen skjulte missioner. Ingen målsætninger.

Børns voksenvenner udvælger nøje den voksne

Og du har ret; venskab kræver ikke undervisning, formularer, interviews, straffeattester og manualer. Derfor sender vi heller ikke et vennepar (barn og voksenven) på kursus. Men for at vi kan stå inde for de voksne, som vi præsenterer for et barn (og familien) som en potentiel ny ”ven”, så er vi – helt selvfølgelig – nødt til at sikre os, at denne voksen har ren børne- og straffeattest, samt har en personlighed og livsstil, som vi vurderer, kan passe sammen med rollen som voksenven.

Her har vi et ansvar overfor familierne, som vi tager meget alvorligt. Dette gør vi gennem telefonsamtaler og hjemmebesøg. Disse samtaler og besøg bruger vi også til at lære personen at kende, da vi går meget op i at matche et barn og en voksen ud fra bl.a. interesser og personlighed, så der er bedst mulige forudsætninger for, at venskabet bliver så stærkt som muligt, og at der er god kemi. Vi vægter kvalitet fremfor kvantitet her.

Venskabet er ikke en pædagogisk støtte eller opdragelse – på ingen måde. Der er ikke noget krav om, at vores frivillige venner skal have en særlig faglig baggrund, for det er slet ikke det, der er deres opgave. De skal bare være med barnet. Være nærværende.

Og det er netop sådan noget, vi briefer de nye frivillige venner omkring på vores forberedelseskursus, inden de kommer i venskab med et barn. Så snart barn og voksen har sagt gensidigt ja til at indgå i venskab sammen, blander Børns Voksenvenner sig ikke længere. Venneparret bestemmer 100 % selv, hvad de vil lave, hvornår de vil mødes osv.

En ekstra voksen kan gøre en livslang forskel

Du skriver, at det ”at tale og lytte” er de voksnes domæne. Her er vi uenige. Det er vores erfaring, at mange børn bestemt har behov for at tale og udtrykke sig og dele følelser, oplevelser og holdninger – samt at det, at blive lyttet til, er med til at styrke deres selvværd (følelsen af at de er værd at lytte til). Og her kan en tryg voksenrelation være rigtig god, da voksne kan lytte på en anden måde end kammeraterne i skolen.

Du spørger: ”Hvis vi blot ønsker en legekammerat, hvorfor skal det være en voksen? Hvorfor ikke lade et andet barn — samme alder, samme sprog, uden masker — udfylde den rolle?” Vores målgruppe er ikke de børn, der savner ekstra jævnaldrende legekammerater. Vores målgruppe er de børn, der savner en ekstra voksen i deres liv. For disse to typer relationer kan, som du også selv påpeger, ikke erstatte hinanden – de er forskellige, men børn har behov for begge dele.

“Barnet har ikke brug for et organiseret venskab. Det har brug for et menneske, der leger ægte, ler ægte og er ægte til stede — uden pædagogisk intention, uden mission.” skriver du. Vi er fuldstændig enige. Og det er heldigvis lige præcis dét, vores frivillige venner er så gode til; at lege ægte, at le ægte, at være ægte til stede med det barn, som hurtigt bliver så betydningsfuldt for dem.

Og det er derfor, at vores venskaber ofte varer i mange år – så endda voksenvennen bliver inviteret til konfirmationer, studentergilder, bryllupper og barnedåb hos ”barnet”, som nu for længst er blevet voksen. Fordi voksenvennen ofte bliver en naturlig og værdifuld del af barnets omgangskreds og en slags forlængelse af familien. Ikke noget som helst ”struktureret” af Børns Voksenvenner med skjulte dagsordener.

Og børnene udtrykker det selv fuldstændig klart – her er blot et par citater:
– ”Jeg elsker min voksenven. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Jeg kan snakke med hende om alt, uden at det er pinligt, og hun vil ikke rømme mig på nogen måder.”

– ”Når jeg er sammen med min voksenven, kan jeg være fuldstændig mig selv. Jeg skal ikke bekymre mig om, hvad jeg siger, eller om der er noget, der ender på sociale medier.”

– ”Jeg har en nødknap på min telefon med min voksenvens navn. Så ringer jeg til ham og fortæller, hvad jeg tænker.”

– ”Min voksenven har lært mig at elske mig selv, som jeg er, og har givet mig masser af selvtillid. Sammen med hende kan jeg bare være mig selv.”

Så her til sidst kan vi kun give dig ret: Venskab med drejebog? Nej tak! Det er bestemt ikke den slags venskaber, vi går ind for.

Du (og enhver anden) er naturligvis altid velkommen til at kontakte os og høre mere om vores arbejde, hvis der stadig er tvivl om vores hensigter. Vi vil desuden anbefale dig at tage et kig på vores videoer på YouTube eller vores andre sociale medier, hvor du kan møde flere af vores skønne vennepar – både børn og voksne. Vi tør vædde på, at du ikke kan undgå at få et smil på læben – og uden tvivl kan mærke ægtheden i deres venskaber.

Se fx her: