ESSAY – Min ægtefælle Timme Bisgaard Munk og jeg er netop kommet hjem efter at have gået Camino Primitivo og Camino Finisterra, fra Muxía i Nordspanien til Dødens Kyst og Verdens Ende, i alt 450 km. Ud over den spirituelle og religiøse oplevelse er der 10 livslæringer, som vi har taget med os hjem, belært af Caminoen (spansk for ”vejen”). Her til inspiration og efterfølgelse, for vejen er målet.
Skab flere, bedre og større rammer for uafbrudt samvær med dine nærmeste
Caminoen giver ufattelig mange timers uforstyrret samvær, fordi man går 25 til 30 kilometer hver dag i ugevis. Dette dybe samvær skaber en følelse af samhørighed. Et samvær uden bagkant har man alt for sjældent i hverdagen. Tænk over, hvordan du kan give plads til mere uafbrudt samvær med dine nære. En gave, du skal give dig selv og dit sociale liv. Link til kilde
Giv plads til planløse, spontane ”stream of consciousness”-samtaler med mennesker i dit liv
At være en del af en familie, en slægt og en vennekreds er at være født ind i en samtale mellem de levende og de døde. Den samtale har brug for plads og ro til at vokse. De mange timer på Caminoen giver et rum for en udforskende, søgende ”stream of consciousness”-samtale, i langt flow, kilometer efter kilometer. Man spørger og lytter bedre og lader indfald og flyvske tanker blive til spørgsmål og svar. En samtaleform, som står i modsætning til hverdagens effektivitet, maksimering og teleologiske samtaler, hvor man opsætter mål og midler. Link til kilde
Alt kræver sit benarbejde
Du kommer ingen vegne på Caminoen uden en stor personlig indsats, hvor hvert skridt tæller og tærer på din energi. Det handler om viljestyrke og modstandskraft. Præmissen er altid det personlige benarbejde, hvis du vil flytte dig selv, verden eller andre mennesker. På Caminoen som i livet er der ingen andre at give skylden og ingen andre, som kan gøre dit benarbejde for dig. Link til kilde
Overvej, hvordan du kan opleve verden og naturen uden filter
Når du vandrer, sanser, dufter og føler du dagens etape med hele din krop. Skov, vandløb, der klukker, hunde, der gør, fugle, sol, vind, regn, sved, smerte, tørst og kulde. Det er godt, for i hverdagens sterile kontorlandskab ser vi alle ind i den samme computerskærm og interface og er skærmet for naturens indtryk. Et vandløb er et videoklip, som kan manipuleres. På caminoen er et vandløb en lyd, en våd støvle og en forhindring. Her oplever du vandringsvejen gennem din næse, dine ører og dine fødder. Link til kilde
Tag et ”nok er nok”-mindset med hjem i rygsækken
På Caminoen har du kun en ganske lille oppakning med – hverken mere eller mindre end du har brug for. En uld-buff, som på én gang er pandebånd, halstørklæde og en vante, som kan give varme til kolde hænder. Du har maksimalt 7 kilo, og alligevel mangler du intet. Det er følelsen af frihed at skære alt unødvendigt fra. Dette kunne vi godt lære af og oversætte til et hverdagsliv, hvor vores globalt set største udfordringer er ekstremt overforbrug og produktion af unødvendige genstande. Link til kilde
Husk kroppen og overgiv dig til dens evner og signaler
Kroppen er Gud og Djævelen, når du vandrer. Helt modsat en normal akademisk vidensarbejderhverdag, hvor din krop er på standby, og hjernen er på arbejde. Når du vandrer, er det kroppens behov, som skal finstilles. For varmt, for koldt, brug for væske. Fødderne, som bærer dig igennem, er i konstant fokus, bliver plejet og får forstærkning, hvis der er tegn på slid.
Overvej, hvad du kan lære af andre mennesker, og hvordan du kan invitere andre kulturer og perspektiver ind i dit daglige liv
På Caminoen vil du på en almindelig dag møde, tale med, spise middag med og sove på sovesal med en lang række forskellige kulturer og mennesker fra hele verden. Her mødes man med den største naturlighed på tværs af kultur, alder og etnicitet. Det skaber diversitet og erfaringsdeling på kryds og tværs. Link til kilde
Kan du give dine problemer en fysisk form, som du kan bruge i ritualer som en form for selvterapi og refleksion?
På Caminoen samler man fysiske sten op som symboler for de problemer, man bærer rundt på. Ritualet er, at man stiller disse sten på en af Caminoens mange vejvisere. Symbolsk anerkender og placerer man sit problem som del af Caminoen i en slags geospatial selvterapi. Her er noget at lære, for Caminoens problem-sten kan oversættes og genbruges i hverdagens vilde og vanvittige problemer. Link til kilde
Skab nogle sociale situationer, hvor rammerne er faste, så der ikke opstår problemer om, hvad der skal gøres i et konstant tilvalg/fravalg-stress
Noget af det mest stressende er sociale konflikter om, hvad man skal, og hvem der skal bestemme. En problematik, som blot bliver forstærket, når man er på ferie og ude af hverdagens faste rammer. Typisk er det for eksempel meget opslidende at få familiens teenagere med på en tur. Ofte bliver de fælles sociale og private aktiviteter politiske kompromiser, som ingen er tilfredse med. Det problem opløses, når man vandrer sammen, fordi der er få ting, som er til debat og frit valg. Det fantastiske ved Caminoen er nemlig, at rammen er så fast og rutinerne så ritualiserede. Det opløser mange af de sociale konflikter over, hvad man skal vælge til og fra, og ikke mindst hvem der skal bestemme dette. Det kan man godt tage med hjem i sin hverdag og skabe flere sociale rammer og ritualer, som giver færre politiske konflikter om, hvem der bestemmer rammerne.
Gå til verdens ende for kærligheden, sammen i medgang og modgang
Endelig er det sundt for alles ægteskab at gå til Finisterre, som romerne og urfolket i årtusinder mente var verdens ende, sammen. For intet er større end kærligheden i medgang og modgang fra verdens begyndelse til verdens ende.
Hvis du selv overvejer at gå Caminoen, har et garvet vandrepar samlet alle deres tips om alt fra rutevalg til oppakning, vabler og regn, og deler dem generøst her: Frie Fodspor.
Anden litteratur:
Examining motivations to walk the Camino de Santiago: A typology of pilgrims.
Life changes after the Camino de Santiago pilgrimage, including a deeper sense of spirituality
Camino de Santiago (Latin: Peregrinatio Compostellana, det bogstaveligt talt betyder ‘Pilgrimsrejse til Compostela’; galicisk: O Camiño de Santiago) er et middelalderligt netværk af pilgrimsveje eller pilgrimsrejser, der fører til apostlen Jakobs helligdom i katedralen i Santiago de Compostela i Galicien i det nordvestlige Spanien, hvor traditionen siger, at apostlens jordiske rester er begravet.
Interessen for Caminoen blev genoplivet i moderne tid efter udgivelsen af Walter Starkies bog “Vejen til Santiago” i 1957. Udbredelsen af interessen for pilgrimsrejsen blev støttet af den spanske regering under Francisco Franco, der ønskede at fremme Spaniens katolske historie. Hvert år vandrer hundretusinde af kristne pilgrimme og mange andre til Santiago de Compostela. Mange betragter oplevelsen som en åndelig pause fra det moderne liv.
Kilde: Wikipedia.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og