TEATER // ANMELDELSE – Alene for konceptet og scenografien er Røverne værd at se. Friedrich Schillers drama med Sturm und Drang er nok en tung sag for et moderne publikum, men afgangseleverne fra Scenekunstskolen gør det som børnene på legepladsen til en røverhistorie, der handler om alt muligt andet.
Har du nogensinde tænkt på, at paintball ikke er andet end børnenes legen røvere og soldater? Bortset fra at du ikke kan snyde, hvis du er blevet ramt. En paintball-pistol er derfor en væsentlig rekvisit i Røverne på Aveny-T, hvor de unge skuespillere spiller børn, der leger.
Måske leger de teater. Der er mere end en overfladisk lighed mellem de roller, som børnene påtager sig i deres leg, og de roller, som skuespillerne påtager sig på scenen. Det er den røde tråd i Røverne.
“Skal vi lege Røverne?”
”Skal vi lege Røverne” lyder den første replik på Aveny-T. Så sagde vi lige, at du var den gamle greve Moor, og så sagde vi, at jeg var hans yngste søn, Frantz, og så sagde vi lige, at der kom et brev …
Vi befinder os på en legeplads. Paladset er et plastiklegehus. Brevet ankommer som en papirflyver. Der er gynger og rutsjebaner og legevogne, som skuespillerne akkompagnerer med motor- og bremselyde hele forestillingen igennem. De spiller Schillers Røverne, men de leger røvere og soldater.
Rollelegen understreges af, at rollerne går på tur. For at vi i publikum kan følge med, markeres det tydeligt med et skilt om halsen. Nogle gange er det fedt at være helten, andre gange sjovt at være skurken. Og hvem vil ikke gerne være den væne mø, som begge mandlige hovedpersoner bejler til?
Men tag endelig ikke fejl. Det er drabelige sager, og nogle gange kan børnenes leg med udstødelse og ydmygelse være barsk: Du vil jo gerne være med i hulen. Ikke alle barndomsminder er behagelige.
Oprøreren Schiller
Det hører med til historien, at Schillers drama, der udkom kort før den franske revolution, blev forbudt af censuren. Det kan måske være svært at gennemskue der samfundsomstyrtende i plottet. En del af det floromvundne sprog er bevaret, men samtidig er originalteksten stærkt forkortet og legeplads-elementet kræver lidt tildigtning.
Plottet er – nogenlunde – at den gamle Moor har to sønner. Den ældste Karl er på dannelsesrejse og er åbenbart kommet i uføre. Eller også er det bare hans jaloux lillebror Franz, der opdigter den historie for at manipulere faderen til at slå hånden af Karl.
Mens Karl så i trods sammen med sine venner drager ud i skoven og bliver titlens røvere, forsøger Franz at forføre Karls forlovede Amalia og drive sin far til fortvivlelse, så han dør.
Til sidst får Karl dog lyst til at finde ud af, om Amalia er ham tro, og vender hjem i forklædning (skilt: Karl i forklædning), og det fører til et endeligt opgør mellem brødrene og imponerende mange dødsfald.
Paintball-teater
Det er her paintball kommer ind i billedet. Problemet på scenen er selvfølgelig, at det gør nas at blive ramt, og det er ikke sjovt, synes skuespillerne. Præcis som børn i legen, bliver de ikke altid i rollen, hvis de ikke synes, det er sjovt at lege med mere.
De tre lag, hvor skuespillerne spiller børn, der spiller figurerne i Røverne, er i sig selv et sjovt element. Det kan være svært at gennemskue, hvornår det er skuespillerne, der skændes om rollefordelingen, og hvornår det er børnene. Eller hvornår det er figurerne, der skændes.
At alle er udstyret med unisex-kostumer og pangfarvede parykker, udvisker kønsforskellene. Ikke mindst fordi alle uanset køn spiller alle roller på kryds og tværs kommenterer Røverne også begrebet køn som konstruktion. Hvis du har lyst til den tolkning.
Og resten er stilhed
Schillers Røverne er en tragedie. Legepladsens version af Røverne er nok først og fremmest komedie. Hvor tragedien er en succes, hvis vi klapper til sidst, er komedien kun en succes, hvis vi også ler undervejs. Det er svært at lade være.
Det er nok kun en meget begrænset skare, der har læst eller hørt om Schillers Røverne – ud over måske forklaringen på teatrets hjemmeside. Det kræver nu heller ingen forkundskaber at se den til tider temmelig gakkede humor med talte regibemærkninger og bevidst overspil:
Regibemærkningen ”du er den gamle Moor, du er gammel og rig”, udløser replikken, ”jeg er gammel og rig”, sagt med bævende stemme og rystende hænder. Og sådan bliver det ved. Vi leger jo bare, og det er sjovt.
Afgangsholdet 2024 fra skuespil på Den Danske Scenekunstskole leverer i Emil Rostrups instruktion en solid og underholdende ensemblepræstation. En lidt fjollet og (i overensstemmelse med Schiller) dødgod debut.
Følg med i aktuel musik, film, scenekunst, bøger, tv og meget mere i POV kultur.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
