SUMMER DAYS // KONCERT – Har du nogensinde været til koncert med Suspekt? Fredag stod i samlejets tegn på Roskilde med sange og taler om sex, intimitet og diverse imposante kropsdele. POV’s udsendte Frederik Bojer Bové gør status.
Roskildes sommerdage er klart opdelt efter tematikker, og med sexoptaget rap og en tale fra Kussesumpens Karen Dich var det tydeligt, at fredag 2. juli skulle handle om sex. Det blev en lille smule kompliceret af Naser Khader-historien, der breakede samme morgen – det var nok ikke lige dagen Orgi-E skulle spille noget fra Klamfyr-projektet – men det endte alligevel som en fin fejring af fysisk udfoldelse og intimitet. https://rusbank.net/company/greenmoney_ru/
Sosa
Første navn på scenen var den unge up-and-coming rapper Sosa. Hun indtog scenen sammen med en DJ (som jeg går ud fra var hendes faste producer ShokoBeats, men jeg må indrømme at jeg ikke ved det) og rappede løs om at være bedre end alle andre til alt. Inklusive sex.
Alle up-and-coming navne har behov for at vise talentet, men det er især essentielt for rappere. Flowet skal være i orden, man skal kunne skrive gode tekster. Den filmiske fortælling om unge rappere (som f.eks 8 Mile) drejer sig som regel om battle raps, hvor man konkurrerer mod hinanden om de bedste svinere. Det er særskilt konkurrencepræget (der er vist ingen film, hvor guitarister battler riffs mod hinanden, bortset måske fra Deliverance)
Sosa er så dygtig allerede, at det virker, som om hun kan alt og om et par år kan begynde at hvile på laurbærerne og bare gøre, som hun har lyst til.
Sosa fik bestemt bevist sit værd. Hendes flow er hårdtslående, hendes pointer skarpe, hun fik langet godt ud efter alle de falske og pralet med, hvor mange mænd, der vil have hende. Der var rigtig mange ord i minuttet. Hun har også et generelt koncept at arbejde videre med – kort fortalt er hun en bad bitch. Beatsne var også glimrende, omend måske ikke banebrydende originale.
Måske vigtigst af alt er der en klar rød tråd i hele pakken. Ifølge Roskildes hjemmeside er alle beats lavet i samarbejde med ShokoBeats, og man kan virkelig godt høre dels, at det er de samme, der står bag lydene, og at der er et tæt samarbejde mellem rapper og producer. Lyd og lyrik hænger fornemt sammen. Det giver håb om at et fremtidigt album virkelig kunne blive konsistent og særegent. Hvis lige de finder lidt mere originalitet.
Så længe kvinder ikke gør det af egen lyst og for egen skyld…
Der er en bølge af sexpositiv rap for tiden fra kvindelige kunstnere som Cardi B og Megan Thee Stallion, der præger kunstnere fra alle andre lande – i Danmark f.eks eksemplificeret ved Tessas Mums. Sosa kan noget af det samme, men med så meget der skal bevises, så lyder hun ikke på samme måde som om, hun nyder det. Der er mange der skal disses og meget, der skal prales med og mange hårdtslående lyde, og der er ikke ret meget af for eksempel trap-musikkens vidunderlige digitale svæv, hvor det lyder som om, man er i øjeblikket.
Jeg tror også, det var derfor, folk blev så provokerede af Cardi og Megans WAP (det står for ‘Wet Ass Pussy). Ja, lyrikken er eksplicit, men det som virkelig har fået konservative op i det røde felt er, hvor meget de lyder, som om de kan lide det. I virkeligheden har patriarkatet måske aldrig haft et problem med, at kvinder har sex – der var ingen der gjorde nar af en husmor med ti børn. Så længe kvinder ikke gør det af egen lyst og for egen skyld…
Sosa er så dygtig allerede, at det virker, som om hun kan alt og om et par år kan begynde at hvile på laurbærerne og bare gøre, som hun har lyst til. Og så kan det for alvor blive interessant. Og provokerende.
Blikfang
Hjemmefra havde jeg undret mig om, hvem fa’en der fik idéen at putte Blikfang på imellem Sosa og Suspekt. To gange rap om sex, og så noget firserinspireret indie-pop med en fyr fra Mayhem postpunk-scenen som forsanger? Jeg havde meget bange anelser. Men da de indtog scenen, så forstod jeg det godt. Det var fandme en god idé!
Fire musikere stod på hver sin forhøjning, og ind mellem dem kom Søren Gade dansende med puffet vest, håret sat op med hårspænde, godt med rouge i ansigtet og den fineste denimnederdel. Okay! Så var der lagt op til sange om at finde egne intime rum og lave sin tosomhed helt fri fra samfundets snærende bånd. Det gav sgu god mening på en sexdag!
Det lød som et nyt projekt, der lige skal have sammenspillet helt til at fungere
Der er virkelig en god idé bag Blikfang, og deres nylige ep Vores rum for altid er ret så fremragende. På et tidspunkt synger de: Der findes et rum / som er lavet for os / som kun er for os. Og det er jo sådan set også det, som sex er, et fællesskab man kun har med hinanden og som kan vare utrolig længe. Intimitet kunne man også kalde det. Deres musik bakker også denne idé virkelig fint op med skrøbelig instrumentalitet og flerstemmig harmonisering fra samtlige musikere. Søren Gades værk som forsanger forstærker også på alle måder arbejdet med at lave et helt særligt rum, som kun kan være Blikfang.
Virkelig godt tænkt. Men. Det fungerede altså desværre ikke. Til tider overhovedet ikke. Mest fordi lyden til at starte med overhovedet ikke var klar nok. Der var ikke rum, der var bare rod. Jeg kunne i første halvdel af koncerten hverken høre tekst eller melodi fra Gade, og så kommer man ingen vegne. Med Sosa kunne man fornemme energien og flowet fra hende, selvom man ikke forstod hvert ord, men når Gade rappede, var det så meget ikke flowet, der imponerede (det var mestendels Migos-trioler), som det var teksterne. De er gode på pladen.
Der kom mere styr på det senere hen. Men det blev aldrig rigtig godt. Selv i sidste nummer, lige før der kom et stort klimaks, tog en kæmpe basbrummen pludselig over, og så faldt det sammen. Jeg tror heller ikke helt bandets arbejde var pletfrit. Det lød, som om der var nogle skæverter her og der, og harmonierne er mere komplekse på plade. Det lød som et nyt projekt, der lige skal have sammenspillet helt til at fungere, og hvor den dårlige lyd fik det til delvist at kollapse.
Det er jo sådan set også det, som sex er, et fællesskab man kun har med hinanden, og som kan vare utrolig længe. Intimitet kunne man også kalde det.
Men idéen er altså virkelig god, og jeg tror virkelig, at Blikfang kunne blive helt fantastiske. Så jeg er helt i vildrede om, hvor mange stjerner jeg skal give. Kritiker-jeg’et indeni jubler over at have opdaget noget helt nyt og spændende – det mest originale jeg har set på Roskilde indtil videre – som jeg kan tænke videre over. Men anmelder-jeg’et kan ikke komme udenom, at store dele af koncerten simpelthen ikke fungerede.
Så kære Blikfang: I får kun tre stjerner denne gang men med den klare forventning, at næste gang jeg ser jer, så bliver det mindst fem. Kæft der er gang i noget spændende her!
Suspekt
I bakspejlet er det virkelig syret, at vi havde den der kæmpe bølge af ‘stodderrap’ for omkring tyve år siden. I USA var der forråede gangstere, hvis syn på kvinder var lige så afstumpet og PTSD-præget som deres syn på alt andet. Og nogle af dem rappede endda decideret om at være ‘pimps’, og hvordan man bedst holder styr på sexarbejdere. Den slags havde vi ikke i Danmark. Men vi skulle da alligevel lige have en bølge af objektificering, som om det er det fede ved gangsterrappen?
Det er dog absolut ikke overraskende, at det blev Suspekt som stadig er stjerner tyve år efter. De havde altid mere overskud, flere idéer, mere lethed. Hvor et album som Jokerens Alpha Han holder forbløffende dårligt i dag, grotesk overlæsset med tunge idéer om hvor vigtigt det er at have ‘stoddere’ i verden, så fortsætter Suspekt med at udsende glimrende sange om deres sexliv, baseret på alverdens forskellige musikalske idéer.
Det er altså også lidt sigende, at når Roskilde har temadag om sex, så er hovednavnet et der debuterede i halvfemserne
Måske er det også væsentligt, at Suspekt aldrig rigtig var ‘stoddere’ så meget som de var nogle kinky fætre. De rapper rigtig meget om sex, men når Karen Dich i sin tale holdt på, at sex burde indeholde nysgerrighed, eksperimenteren og at man gerne må grine undervejs, så er det pointer, man virkelig godt kan finde hos Suspekt. Ja, de beder en kvinde om at Sut den op fra slap, men lover også nok at skulle give gengæld.
Når de i Popo rapper om cunnilingus er det med den samme detaljerigdom og intensitet som i alle deres andre vers. Og det er ellers ret nyt for hiphoppen, hvis machokultur sjældent snakkede om at give igen.
Men Suspekt er fulgt med tiden, kan man næsten sige. Deres beats har også fornyet sig, så deres nye singler som Popo og Gonzo er blandt de bedste danske udgaver af den bølge af ‘urbano’ hiphop, der kommer fra latinostjerner som J Balvin og Bad Bunny. Og så var Orgi-E selvfølgelig med på sidste års bedste danske sang: Tessas Blæstegnen.
Men Suspekt har altid lydt som sin samtids hiphop. Nogle gange lidt rigeligt – Kinky Fætter lyder ret meget som Gravel Pit med Wu-Tang Clan, ligesom omkvædet Vil du med ud og se min pik? lyder lidt vel meget som Ying-Yang Twins omkvæd Wait ’til you see my dick – men når de kopierer, er deres produktioner som regel mindst lige så gode som forbillederne. Det er ikke for sjov, at Kendrick Lamar har samplet dem, så det går begge veje.
Når Suspekt i Popo rapper om cunnilingus, er det med den samme detaljerigdom og intensitet som i alle deres andre vers.
Suspekt skal sgu nok blive hængende mange år endnu. Jeg kan sagtens forestille mig, at de har deres bedste album til gode. Men det var altså også en lidt safe koncert de gav. Sammenlignet med de andre hovednavne til Summer Days – såsom Branco, Tessa, Jung, etc – er Suspekt med afstand de ældste. Hvor mange af de andre føles, som om de snart skal stå på Orange Scene, så har Suspekt allerede været der. Så det var ikke ligefrem overrumplende, og publikum virkede også som om, de havde prøvet det før.
Suspekt sagde også selv, at de var lidt rustne, men det griner jeg dog lidt af. Hvis det er ‘rustent’ at skabe så stor energi en regnvåd eftermiddag, så må det godt nok snart eksplodere igen. Det skal det nok også komme til. Men det bliver nok aldrig nogensinde igen så vildt, som det var på Orange i 2015.
Det er altså også lidt sigende, at når Roskilde har temadag om sex, så er hovednavnet et der debuterede i halvfemserne. Den danske musikscene hænger lidt fast i fortiden, når det kommer til køn. Men det ved vi godt. Suspekt fik dog alligevel bevist, at det ikke er deres skyld.
LÆS FLERE ARTIKLER AF FREDERIK BOJER BOVÉ
PR-nyt
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
