Ronan Farrow – #MeToo-bevægelsens beskedne helt

af i Kultur/Kvinder

PORTRÆT – Den blot 30 år gamle journalist og Pulitzervinder Ronan Farrows mod, intelligens og selvtillid er enestående. Han kunne have levet et tilbagelænet liv, hvor han uden større besvær kunne have lukreret på sin opvækst i en kendis-familie. I stedet vil han blive husket for sit uvurderlige bidrag til vores ændrede syn på kvinderettigheder, arbejdstageres rettigheder og forkvaklede, indflydelsesrige mænds magtmisbrug. Blandt meget, meget andet, skriver Peer Aagaard

Ronan Farrow har udseendet imod sig. Mange siger, at han er ser alt for køn og uskyldig ud til den karriere, han har valgt.

Han er journalisten, som via sine banebrydende artikler i The New Yorker bragte Harvey Weinstein og stribevis af magtfulde mænd til fald. Mænd, som misbrugte deres position til at begå voldtægt eller anden form for grov chikane mod de kvinder, der omgav dem.

Farrow er dermed også stærkt medvirkende årsag til, at #MeToo-bevægelsen blev et verdenskendt fænomen.

Ronan Farrow er søn af skuespiller Mia Farrow og instruktøren Woody Allen. Han voksede op med tretten adopterede søskende, hvoraf adskillige har alvorlige fysiske eller psykiske handicap.

Som barn rejste han ofte til Afrika og andre af klodens brændpunkter med sin mor, der var ambassadør for UNICEF. Farrow har i flere interviews forklaret, hvordan hans opvækst gav ham et tidligt fokus på udsatte menneskers forhold.

Mia Farrow på besøg i en lejr for muslimske fordrevne børn – Foto: UNICEF – Bossangoa camp

Det viste sig hurtigt, at Ronan var et yderst begavet barn. Han sprang adskillige klasser over i skolen og begyndte i gymnasiet allerede som elleveårig, men ingen kan påstå, at hans ekstraordinære evner er steget ham til hovedet. Hans omgivelser beskriver ham som et yderst beskedent menneske, der aldrig sætter sig selv forrest.

I 2011 headhuntede daværende udenrigsminister Hillary Clinton Farrow til et job som direktør for særlig taskforce med navnet Office of Global Youth Issues. Da han forlod jobbet to år senere, havde han skabt en robust og effektiv organisation, som fortsatte med at fungere helt frem til det amerikanske systemskifte i 2017

Som femtenårig tog Farrow en B.A. i filosofi fra Bard College, hvorfra han fortsatte til det berømte Yale University. Her blev han i 2009 cand.jur i en alder af 22.

Ronan Farrows første ansættelse blev som rådgiver for den nytiltrådte Obama-regering. Ansættelsen kom i stand, fordi han allerede som studerende havde forfattet adskillige taler for den ansete diplomat Richard Holbrooke.

I 2011 headhuntede daværende udenrigsminister Hillary Clinton Farrow til et job som direktør for særlig taskforce med navnet Office of Global Youth Issues. Da han forlod jobbet to år senere, havde han skabt en robust og effektiv organisation, som fortsatte med at fungere helt frem til det amerikanske systemskifte i 2017.

Herefter begyndte Ronan Farrow at ernære sig som journalist. Han skrev bøger og lange, dybdegående artikler for The Guardian, The Atlantic, Foreign Policy, Wall Street Journal og Los Angeles Times. Fra 2014 til 2016 blev han et kendt ansigt i hele USA takket være sin medvirken i nyhedsprogrammer på tv-stationerne MSNBC og NBC. På MSNBC fik han sin eget daglige program – Ronan Farrow Daily.

#MeeToo

I 2016 fik Farrow færten af en stor historie – så stor, at den krævede måneder af research og samtaler med hundredvis af kilder.

Centrum for historien var Harvey Weinstein – en ekstremt magtfuld Hollywood-producer, som ifølge Farrows kilder havde misbrugt utallige kvinder i løbet af sin karriere.

Det er omstridt, om det var researcharbejdets enorme omfang, der fik NBC til at opsige samarbejdet med Farrow, eller om tv-stationen oplevede et pres fra Weinstein – TV-stationen og reporteren har begge udtalt sig flere gange med modstridende oplysninger – men et faktum er det, at fra 2016 fortsatte Farrow arbejdet på egen hånd, nu i samarbejde med The New Yorker – et ugemagasin i sværvægtsklassen. 

10. Oktober 2017 lod magasinet bomben springe: Under overskriften “From Aggressive Overtures to Sexual Assault: Harvey Weinstein’s Accusers Tell Their Stories” berettede tretten kvinder med Farrow som talerør, hvordan de var blevet udsat for grove overgreb fra filmmogulens side.

The New Yorker – Ronan Farrows artikel

Få dage senere mistede Weinstein kontrollen over sit eget selskab. Inden oktober var omme, havde i alt firs kvinder føjet sig til rækken af anklagende vidner imod Weinstein, og hashtagget #MeToo var blevet verdenskendt fænomen.

Effekten af Farrow’s journalistik blev enorm og spredte sig som en løbeild. Hundreder af kvinder og enkelte mænd med tilknytning til underholdningsindustrien stod frem og rettede anklagende fingre mod fx Matt Lauer, Kevin Spacey, Charlie Rose og Al Franken, hvis karrierer alle stoppede fra den ene dag til den anden.

Endnu vigtigere var det dog, at #MeToo-bevægelsen fik kvinder og mænd over hele kloden til at fortælle om de seksuelle overgreb, de har været udsat for.

Som Farrow ofte har pointeret: Hans fokus har aldrig været på enkeltsager.

Hans ærinde er at påvise de systemiske magtovergreb, der finder sted mellem mennesker. Med hans egne ord: “#MeToo handler om at give ofrene en stemme – ikke om at nedkæmpe store Hollywood-moguler”.

Senere skrev han en opfølgende artikel i The New Yorker om, hvordan Weinstein havde afpresset og bestukket kvinder i årevis for at tie stille om overgrebene.

Opfølgningen som den blev offentliggjort i The New Yorker

Tidligere i år modtog Ronan Farrow Pulitzerprisen for sin enestående indsats, men det har ikke stoppet ham. I maj offentliggjorde The New Yorker en ny artikel artikel om magtmisbrug. Denne gang handlede det om statens New York’s stats-advokat Eric Schneiderman og hans overgreb mod fire kvinder. Dagen efter offentliggørelsen trak Schneiderman sig tilbage.

27. juli gjaldt det den øverste chef for tv-selskabet CBS, Leslie Moonves. Også han havde i løbet af sin lange karriere i utallige tilfælde forgrebet sig på kvinder i sin nærhed. Moonves bestred i starten anklagerne, men valgte efter få uger at forlade sin post.

Senest har Farrow i sit magasin sammen med sin kollega, Jane Mayer, sat spørgsmålstegn ved Brett Kavanaugh’s moralske habilitet – også på grund af anklager om seksuelle overgreb.

Kavanaugh er manden, som Donald Trump ønsker placeret som ny højesteretsdommer. I disse dage gennemgår han den godkendelsesproces, som forventeligt tildeler ham uhyre stor magt som det udslaggivende medlem af USA’s højesteret, der gør domstolen i stand til at tilbagerulle tidligere trufne afgørelser vedrørende fx fri abort og homoseksuelle ægteskaber.

I årenes løb er hæderen regnet ned over Ronan Farrow. I 2012 kårede Forbes Magazine ham til en af verdens mest indflydelsesrige personer under 30. Udover Pullitzerprisen har han også fået tildelt adskillige andre priser samt et æresdoktorat ved Dominican University of California.

Farrows navn er naturligvis også at finde blandt de hundrede mest indflydelsesrige mennesker, der tidligere i år blev kåret af Time Magazine.

Til daglig kan man finde ham i The New Yorker’s kontorer på 38. etage i One World Trade Center på Manhattan. Her tilbringer han op mod atten timer daglig i dyb koncentration om det arbejde, der betyder så meget for ham. Han er en detaljernes mand. Med en slet skjult hilsen til den amerikanske præsident siger han, at han ikke ynder at formulere sig i tweets. Han foretrækker at gå i dybden.

Under sit arbejde med Weinstein-sagen måtte Farrow flytte hjemmefra på grund af flere alvorlige trusler. Han havde ingen formel kontrakt med en arbejdsgiver under det meste af perioden, og advokater fra Hollywood stod i kø for at sagsøge ham. Han fortæller, at den eneste støtte i hans liv i den periode var hans partner, Jon Lovett, som han mødte i Washington i den periode, hvor de begge arbejdede for Obama-regeringen.

I interview efter interview understreger Farrow gang på gang, at hans historier hverken handler om han selv eller de tyranner, han fælder, men om ofrene.

Mange har spurgt Ronan Farrow, hvorfra han henter sin evne til at få ofre for overgreb til at betro sig til ham. Han er blevet spurgt om det også kan skyldes, at han er bøsse og derfor lettere opnår kontakt med sårbare kvinder? Eller stammer hans store empati fra hans opvækst?

Det er ikke en diskussion, Farrow ønsker at deltage i som det private menneske, han også er. I interview efter interview understreger han gang på gang, at hans historier hverken handler om han selv eller de tyranner, han fælder, men om ofrene.

Ikke desto mindre fortjener han al den ros, der kan ligge på ham.

Ronan Farrows mod, intelligens og selvtillid er enestående. Han kunne have levet et tilbagelænet liv og nøjedes med at lukrere på sin opvækst i en kendis-familie. I stedet vil han blive husket for sit uvurderlige bidrag til vores ændrede syn på kvinderettigheder, arbejdstageres rettigheder og forkvaklede, indflydelsesrige mænds magtmisbrug. Blandt meget, meget andet.

Topfoto: Ronan Farrow – Wikipedia.

61-årige Peer Aagaard arbejder til daglig som sekretær i forskningsenheden CHIP på Rigshospitalet. Han er desuden medlem af den amerikansk-baserede forskningsgruppe INSIGHT's patientudvalg som repræsentant for hiv-positive patienter. Peer bor på Frederiksberg med sin mand Allan.

Seneste artikler om Kultur