KONCERT // ANMELDELSE – Til den udsolgte koncert søndag aften i københavnske Royal Arena havde det meget modne 50+ publikum varmet op hele weekenden til en forhåbentlig fest, skriver Dan Rachlin. Men helhedsindtrykket bliver kun til et ottetal på den gamle karakterskala.
Fotograf: Eddie Michel
Sir Rod Stewarts seneste turné er annonceret som ‘One last time’-afskedskoncert. For hans mange danske fans er det dog ikke mere den sidste end, at han den 18. december siger farvel for anden gang i Boxen i Herning. Hans kollega Sir Elton John havde gang i en over tre år lang afskedsturné, indrømmet afbrudt af corona, og nu virker det som om, den 79-årige Stewart har luret sin nære ven og kollega kunsten af.
Det virkede jo også i sin tid for Frank Sinatra, der i 1971 annoncerede sin forestående pension og farvel-turné – det blev til godt et tusind flere farvel-koncerter inden den ultimativt sidste i 1995!
Til den udsolgte koncert søndag aften i københavnske Royal Arena havde det meget modne 50+ publikum varmet op hele weekenden til en forhåbentlig fest. Rod Stewart diskede op med at spille sit eget seneste album ud i salen før koncerten, hvilket i sig selv virkede en anelse underligt.
Og sørme om han ikke lige før sin entré havde bedt om, at Depeche Modes festklassiker fra startfirserne, ‘Just Can’t Get Enough’, bragede ud gennem højttalerne. Det var også underligt.
Men det skulle også vise sig, at den charmerende veteran var bedøvende ligeglad med konventioner og smagsdommeres bud på, hvad god og dårlig smag måtte være for en størrelse.
Ellers ville en mand med trods alt hobevis af hits bag sig og stakkevis af albumudgivelser, også med originalt materiale, vel ikke diske op med et sæt, som består af 80% covers.
Startende med Robert Palmers 1986-monsterhit ‘Addicted To Love’ inklusiv flotte damer, der ‘legede’ band, præcis som i Palmers ikoniske video, entrerede Rod Stewart scenen med vink og sit brede skæve smil.
Det var ikke et sangvalg, jeg ville have rådgivet roden til at lægge ud med. Ligesom jeg simpelthen ikke forstår, at en mand, som bl.a. udelader ‘Tonight I’m Yours’, ‘Baby Jane’ og ‘Hot Legs’, finder det nødvendigt at synge Bonnie Tylers ‘It’s A Heartache’ som en af de første sange?
Det var de 13.500 publikummer fløjtende ligeglade med; fællessangen, som blev ved, blev grundlagt her. Publikum virkede også forholdsvis immune overfor det faktum, at koncerten begyndte med en rædderlig lyd og en nølende hovedperson. Det blev dog bedre!
Bandet var kompetent, men kønsløst og konstant med på arbejdsgiverens mindste afvigelser, efter en lang række af afskedskoncerterne.
Jeg foretrækker klart, når Sir Stewart giver sig i kast med sine egne klassikere, bl.a. da han sang ‘You Wear It Well’, ‘Maggie May’, ‘Tonight’s The Night’ og en af vor tids største kærlighedssange, ‘I Don’t Want To Talk About It’. Jeg vil have Rod Stewart originalt!
Originalt er så i øvrigt også fortolkninger af Faces-klassikeren ‘Stay With Me’ og Muddy Waters’ ‘Roll And Tumble Blues’ – her fik vi fragmenter af, hvad superstjernen er formet af musikalsk.
For det glemmer man nemt i en storglittrende Las Vegas-opsætning, hvor specielt ‘Rhythm Of My Heart’ blev introduceret med Stewarts uforbeholdne holdning til Putin. Og videoerne på storskærmene var sovset ind i krigsbilleder og hyldest til den ukrainske præsident Zelenskyj. Det sidste gør vi nok alle, men det virkede sgu lidt halvgammelt.
Ligegyldige versioner af eksempelvis ‘Lady Marmalade’, hvor kordamerne sang, mens Rod skiftede tøj, var for mig røvirriterende! Mens ‘Some Guys Have All The Luck’ og naturligvis ‘Have I Told You Lately’ var perfekte.
Hver især er de med til at definere den snart 80-årige sanger: Flirtende, naturtro og i øjenhøjde. Følsom, sårbar og sentimental det næste øjeblik.
Nu giver POV jo ikke karakterer, men jeg vil alligevel kun give afskedskoncerten et ottetal på den gamle karakterskala: Habilt, hæderligt og en anelse til den rutineprægede side. Bevares, den 79-årige showtrold løber, danser og flirter – ligesom han smiler og i små momenter virkede nærværende.
Men helhedsindtrykket er desværre lunkent ved en optræden og koncert, som jo så ikke bliver hans sidste, ved vi.
SÆTLISTE
1. Addicted to Love
2. You Wear It Well
3. Having a Party
4. It’s a Heartache
5. Tonight’s the Night (Gonna Be Alright)
6. Stay with Me
7. Roll and Tumble Blues
8. Forever Young
9. The First Cut Is the Deepest
10. I Don’t Want to Talk About It
11. Maggie May
12. I’d Rather Go Blind
13. Young Turks
14. Downtown Train
15. Proud Mary
16. Rhythm of My Heart
17. People Get Ready
18. Have I Told You Lately
19. Lady Marmalade
20. It Takes Two
21. Some Guys Have All the Luck
EKSTRANUMRE
22. Da Ya Think I’m Sexy?
23. Sailing
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
