SAMEKSISTENS // BOSNIEN-HERCEGOVINA – Musikskole trodser etnisk splittelse og samler unge om at spille rock. “De er frø, som spirer og ændrer samfundet indefra,” sige grundlæggeren.
MOSTAR – Det er 28 år siden, at borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina sluttede, men den blodige krig mellem serbere, kroater og bosniakker kaster stadig skygge over landet. Parterne er ikke blevet forsonet. De fleste steder lever de tre grupper adskilt i hver deres områder og bydele.
I landets femtestørste by, Mostar, har en gruppe musikere gode erfaringer med at modarbejde mistillid og etniske tankesæt. De er undervisere på Mostar Rock School – en musikskole, som siden 2011 har givet unge undervisning og mulighed for at spille rock sammen i et frirum præget af rummelighed og tillid.
Der står sammenspil på skemaet, men musikken er ikke det eneste, som driver skolens grundlægger og leder, Orhan Oha Maslo. Den nu 44-årige musiker har i hele sit voksne liv arbejdet for fredelig sameksistens og bekæmpet segregation.
”Du kan ikke se grænsen, men Mostar er en delt by,” fortæller Oha.
”Vi har to parallelle systemer for alt. Elektricitet, vandforsyning, og så videre. Der er to forskellige selskaber, alt er dobbelt og adskilt politisk. Skolerne er segregeret, så børn fra den ene side går i skole om formiddagen og børn fra den anden side om eftermiddagen. Med en lang pause i midten, så de ikke risikerer at mødes!”
Segregeringen lærer de nye generationer at holde sig til ’deres egne’ i et system, som vedligeholder mistillid og utryghed.
“Denne opdeling er en af grundene til, at jeg startede Mostar Rock School sammen med nogle andre musikere. Vi var heldige at få plads her i Pavarotti Music Centre,” siger skolelederen og peger på bygningerne rundt om cafébordene i centrets gård.
“At lave musik forener og genopbygger tillid. Her er alle velkomne, uanset etnicitet, køn, religion eller særheder. Det er ikke noget, vi ser på overhovedet. De unge går mest op i at spille musik og finder hurtigt ud af at samarbejde.”
Elever på venteliste
I starten for elleve år siden var der plads til ca. 40 elever af de 90, som søgte ind. I dag har Mostar Rock School (MoRS) 250 elever og 100 på venteliste.
“De har det så skægt, at reklame er unødvendig,” siger Oha.
Undervisningen er organiseret i 40-dages forløb. Eleverne danner grupper (bands) efter interesser og instrumentsammensætning.
“Hver gruppe skal bl.a. researche et valgt årtis rockmusik og lære at spille et cover (kopi, red.) af et hit og også selv skrive og arrangere en original sang.”
Da instrumentfordelingen naturligt har forrang over andre hensyn, bliver eleverne på den måde blandet på tværs af fx etnicitet og religion
De 40 dage afsluttes med en fælles koncert, hvor alle grupperne optræder. De bedste får mulighed for at indspille deres sange i MoRS’ eget studie.
”Så opløses grupperne, og processen gentages med eleverne samlet til en ny cyklus i nye grupper/bands.”
Da instrumentfordelingen naturligt har forrang over andre hensyn, bliver eleverne på den måde blandet på tværs af fx etnicitet og religion – kategorier, som hverken elever eller undervisere på MoRS er særligt optagede af.
Der føres ikke statistik over elevernes etniske baggrund, siger Oha: “It’s not an issue.“
Ifølge ham har der på alle årgange været en jævn blanding af elever fra vest og fra øst (kroater og bosniakker). Af de i alt 1.250 optagne unge siden 2011 er en tredjedel kvinder.
De ranker ryggen
”Gentagelsen og samarbejdet i de skiftende grupper giver hver elev forskellige roller undervejs. Hvis du er en dominerende type, en bully, lærer du at tage det roligt. Hvis du er blevet mobbet i skolen eller er ’anderledes’, kan du slappe af. Alle bliver lyttet til,” siger skolelederen.
”De ranker ryggen. Deres personlige situation bedres. De får en rolle og føler sig ansvarlige. I begyndelsen undersøgte vi, hvordan det gik eleverne senere i livet, og ca. 40 klarede sig dengang godt økonomisk. Det er vi ikke gået så højt op i siden: De er frø, som spirer og ændrer samfundet indefra.”
Jeg blev sparket ud af børnehjemmet, da jeg fyldte 18 – dengang kunne man ikke blive – og stod så på gaden. Det kunne vel nemt være gået galt, men jeg mødte skotten Nigel Osborne, og han fik mig i gang med musikken. Det helede mig
Under krigen droppede Oha ud af skolens 6. klasse og boede på et børnehjem for forældreløse.
”Jeg blev sparket ud af børnehjemmet, da jeg fyldte 18 – dengang kunne man ikke blive – og stod så på gaden. Det kunne vel nemt være gået galt, men jeg mødte skotten Nigel Osborne, og han fik mig i gang med musikken. Det helede mig,” konstaterer Oha.
”Via projektet Growing from Music fik jeg kontakt med en hollænder, som donerede 5.000 mark (ca. 20.000 danske kroner, red.), og det var nok til at starte et spillested. Jeg fandt et lokale i Mostar lige oven på den gamle frontlinje. Der var plads til 230, og vi solgte 115 billetter til østsiden og 115 billetter til vestsiden,” fortæller Oha og smiler: ”Så blev folk bragt sammen!”
Frem til 2011 var Oha Maslo perkussionist i Dubioza Kolektiv, et bosnisk ska-reggae-hiphop band, hvis satiriske sangtekster udstiller store som små tåbeligheder i den traumatiserede nation. I 2015 arrangerede Mostar Rock School en stor koncert med Dubioza Kolektiv. Indtægterne finansierede et lydstudie, døbt DK-studiet efter bandet.
Donormidler fra Norge og Sverige
”Bystyret vil ikke investere i Mostar Rock School, fordi vi ikke støtter nogen specifik gruppe,” siger Oha. ”Fra kommunen og den bosniske stat får vi et tilskud til huslejen, men ellers intet.”
Skolens driftsunderskud dækkes for tiden af udviklingsmidler fra Norge og Sverige. Oha er lidt urolig for, at donorerne ryster på hånden pga. krigen i Ukraine og tendensen hos skandinaverne til at foretrække større udviklingsprojekter, som har procentvis mindre administration og revision end små projekter som MoRS.
Pengene er dog godt givet ud, mener administrerende direktør i konsulentfirmaet Niras, Cecilia Ljungman. Som projektchef for en evaluering bestilt af Sida (Sveriges ’Danida’) har hun med andre Niras-medarbejdere netop endevendt Mostar Rock School og dens resultater.
”Vores data og analyse viser, at MoRS lykkes med at forandre holdninger og adfærd i en by, som ellers er kendt for spændinger og splid,” skriver Ljungman i en følgeskrivelse til evalueringsrapporten i november 2022.
”Et helt overvældende antal respondenter fastslår, at MoRS gør Mostar til en bedre by.”
Projektchefen minder om, at små støttebeløb til kulturelle organisationer kan have enorm forandringskraft, og hun anbefaler at fortsætte og måske endda øge støtten til Mostar Rock School:
”MoRS’ værdibaserede tilgang lærer eleverne at leve i fællesskab gennem teamwork, tillid, åbenhed, respekt og forståelse. MoRS’ koncerter, events og andre inkluderende aktiviteter har effekt ud over elevgruppen og spreder sig til familier og lokalsamfund i Mostar og andre steder,” skriver Ljungman og konkluderer, at ”der er plads til, at MoRS kunne udvide aktiviteterne […] Og der er potentiale for at kopiere skolens gode praksis andre steder i og uden for Bosnien-Hercegovina.”
På vej fra besøget på Mostar Rock School møder jeg en 23-årig guitarist, Sedad Medar, som overrasker mig ved at citere John Lennons Imagine og henvise til Dubioza Kolektivs seneste musikvideo, Može li, hvor tegnefilmsudgaver af musikerne drømmer om en bedre verden.
”Mostar Rock School er virkelig vigtig. Folk samles der og stræber efter et liv i en verden som den, Lennon forestillede sig. Selvfølgelig skal vi huske historien. Men vi skal også videre, move on! Mostarianere drømmer ikke kun, de har realiseret mange vellykkede koncerter og festivaler. Så det går i den rigtige retning – det vil jeg sige. Uanset hvad de viser i tv eller på internettet.”
Fakta om Bosnien-Hercegovina
Republik i det tidligere Jugoslavien på Balkan. Borgerkrigen 1992-1995 kostede over 100.000 døde, og millioner flygtede eller blev fordrevet. Ved fredsaftalen deltes Bosnien-Hercegovina op i Republika Srpska, hvor navnlig serbere bor, og den bosniakisk-kroatiske Føderationen Bosnien-Hercegovina, hvor Mostar ligger.
Folketal i alt: 3,2 mio.
Hovedstad: Sarajevo
Areal: 51.200 km2 (lidt større end Danmark)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
