SOCIALE MEDIER & YTRINGSFRIHED // INTERVIEW – I begejstring over de sociale medier har vi accepteret ytringsfrihed uden ansvar. Det fører til misinformation, hadytringer og episoder som angrebet på den amerikanske kongres. Så ansvaret skal tilbage i den offentlige debat, mener ph.d. i informationsvidenskab, Ole Olesen-Bagneux, og Ask Hesby Krogh, der er næstformand i videnscenteret Digitalt Ansvar. De mener, at vores politikere skal indse behovet for regulering af sociale medier. Astrid Haug, som er forfatter og rådgiver i digital strategi, er enig. De tre informationsspecialister understreger, at regulering ikke handler om at lægge låg på ytringfrihed eller svække demokrati – tværtimod. Sabrine Mønsted interviewer.
Vi starter med det oplagte million dollar question:
– Var det okay at udelukke Trump fra Twitter og Facebook få dage før, han skulle gå af som USA’s præsident?
”Ja, det var okay at lukke for Trump, men det blev gjort for sent”, siger Ask Hesby Krogh, næstformand i interesseorganisationen Digitalt Ansvar, der er videnscenter for digitale krænkelser og digital vold. ”Problemet er, at det bliver en vilkårlig beslutning, som ledelsen på et socialt medie på et givent tidpunkt føler, de må træffe, og ikke ud fra regler, som vi demokratisk er blevet enige om”, siger han på computerskærmen foran mig i et virtuelt dobbeltinterview.
I et andet vindue sidder Ole Olesen-Bagneux, uddannet i informationsvidenskab, Lead Architect i LEO Pharma og medlem af Digitalt Ansvar. De to har skrevet debatindlægget Digitalt Ansvar: Regulering af sociale medier begrænser ikke ytringsfriheden.
De mener, at der mangler lovgivning for de store tech-virksomheder, som i dag selv sætter reglerne for de sociale medier og dermed regulerer den offentlige debat og samtale, som efter deres mening er kørt af sporet og presser demokratiet.
Derfor skal de som andre medier være underlagt en medielovgivning, så de har ansvar for indholdet og ikke kan fralægge sig ansvaret for, hvad deres brugere gør
”Udelukkelsen af Trump er kulminationen på, at der mangler en juridisk ramme for de sociale medier. Trump har om nogen skubbet grænserne og udnyttet magttomrummet, og udelukkelsen kan ses som ”civilisationens grænse” for, hvad vi vil rumme på sociale medier, siger Ole Olesen-Bagneux og kalder det en positiv, men vilkårlig stopklods.
Spørgsmålet om Facebooks udelukkelse af Trump behandles fortsat i Facebooks tilsynsråd – det uafhængige råd med blandt andet Danmarks tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, i spidsen. Rådet vurderer Facebooks beslutninger om at fjerne indhold fra platformen, og dets afgørelser er endelige og kan omstøde Facebooks egne beslutninger. Hvorvidt Facebooks bortvisning af den tidligere amerikanske præsident som følge af hans tilhængeres angreb på Capitol d. 6. januar er i orden, vil rådet offentliggøre inden for de næste par uger.
Handlingslammet
– Hvad er det, der tilsyneladende har paralyseret verdens politikere og brugere ved de sociale medier og medført en berøringsangst for regulering?
”Forelskelse! Vi er blevet forført af de sociale medier og har fokuseret på alle mulighederne. Det startede med Det Arabiske Forår, hvor den 3. verdens politiske oppositioner (i første omgang) fik mulighed for at organisere sig mod magthaverne. Oplevelsen var, at de sociale medier øgede demokratiseringen, hvilket fjernede fokus fra behovet for at regulere dem – for hvem vil sætte en kæp i hjulet på ytringsfriheden og demokratisering? Men pendulet svingede hurtigt den anden vej, så de siddende magthavere brugte de sociale medier til deres totalitære fordel”, forklarer Ask Hesby Krogh.
Ved at se tilbage på mediehistorien kan vi ifølge Ole Olesen-Bagneux få en forståelse af, hvad der sker, og hvad der er på spil for demokratiet.
I 1700-tallet fik vi trykkefrihed, og al debat kunne blive offentliggjort under fuld anonymitet, så ens stand var skjult. Det varede dog kun i nogle få år, fordi anonymiteten netop fratog folk for ansvar og gav grobund for en masse løgne og hadsk stemning.
Det førte til, at vi fik ytringsfrihed, hvor vi nok måtte ytre os, men også stod til ansvar for domstolene, hvilket betød en mere kontrolleret debat i samfundet, indtil de sociale medier med ét hug fjernede den (selv)regulering. Vi er slået tilbage til den anonyme, ansvarsfrie debat, som nu har varet i mere end ti år (Facebook 2004, Twitter 2006, Instagram 2010), mener han.
Nærer had og vold
Ytringsfrihed er kommet op på en piedestal, hvor den ikke hører hjemme, mener de to.
”Ytringsfriheden er sikret i grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og betyder grundlæggende, at staten ikke må gribe ind i vores ytringer. Men den betyder også, at vi ikke må sige hvad som helst uden at stå strafferetligt til ansvar for det. Demokratiet er afhængig af en offentlig debat, der hviler på fælles regler og sandheder”, siger Ole Olesen-Bagneux.
Konsekvenserne nu er ekstremitet, negativitet, aggressivitet, fake news og misinformation.
”Vi ser ekstreme bevægelser opstå og opildne til had. Når man kan ytre sig om hvad som helst uden ansvar på sociale medier, så sker det, at ukontrollerede ting opstår, og den farlige cocktail af målrettet misinformation og hadefuld tale forstærket af algoritmerne har vist sig flere steder”.
I 2018 viste forskning en sammenhæng mellem brugen af Facebook og tyske angreb på flygtninge. Og FN pegede samme år på, at Facebook var blevet brugt til at sprede had og opildne til organiserede overgreb, der tangerede folkemord, i Myanmar.
Nu er der brug for, at oplysningsidealerne bliver båret over i det digitale.
History of events
Noget er der dog ved at ske. Politisk taler man om begrebet ”history of events”-begivenheder, der former historien og politiske beslutninger. Angrebet på den amerikanske kongres 6. januar 2020 er en sådan begivenhed. I USA er modreaktionerne i gang. Udover rigsretssagen mod Trump for at opildne til angrebet, taler politikerne om at ændre Sektion 230, som er den lovgivning, der giver de sociale medier immunitet.
Og virksomheden Dominion Voting System, der står bag det amerikanske stemmeoptællingssystem, har lagt sag an mod de republikanere, der har miskrediteret systemet.
Ifølge digital ekspert, forfatter og foredragsholder Astrid Haug er tech-virksomhederne også selv begyndt at efterspørge retningslinjer.
”Facebooks stifter Mark Zuckerberg har sagt, at det ikke var i deres interesse selv at skulle træffe beslutningen om at udelukke Trump, og at der mangler ens retningslinjer for de sociale medier. Facebooks nyoprettede tilsynsråd er et eget forsøg på at skabe en uafhængig rådgivende instans”, siger Astrid Haug, der også kalder angrebet et wakeupcall for danske politikere.
Hun mener som Ole Olesen-Bagneux og Ask Hesby Krogh, at der i Danmark mangler både debat og politisk interesse for de sociale mediers indflydelse.
”Vi skal som samfund og demokrati ikke finde os i, at den offentlige samtale udelukkende er reguleret af penge og økonomiske interesser. Sociale medier har ikke demokratiske eller publicistiske intentioner. De har intention om at tjene penge, så vi skal som samfund selv sætte rammerne”, siger Astrid Haug og tilføjer, at hun eksempelvis ikke kan finde hverken Venstres eller Socialdemokratiets it- eller tech-politik på deres hjemmesider.
De fleste overvejer ikke, at de sociale medier rent faktisk udfordrer demokratiet. Vi bruger Netflix, YouTube, Instagram, Facebook, Twitter og så videre, uden at rammerne for indholdet er der, og accepterer, at vi slet ikke har kontrol over de input og det indhold, vi og vores børn forbruger
– Hvad kan danske politikere stille op overfor globale tech-giganter og grænseløse sociale medier?
Det, de vil og tør, lyder svaret. For selvom tech-giganternes sociale medier opererer internationalt, så skal de følge national lovgivning. Så kan de vælge ikke at være der, som Google, der en overgang trak sig fra Kina, fordi de ikke ville acceptere kinesisk censur. De vendte dog tilbage, nok på grund af penge, men det er en anden historie.
”Det bedste ville selvfølgelig være, hvis EU kom med en fælles regulering af sociale medier inden for Europa, men de sidste to forslag til forordninger har været uklare og uambitiøse”, siger Ask Hesby Krogh.
”Så national lovgivning er nødvendigt for, at Danmark sikrer grundlæggende rettigheder for os som borgere på sociale medier og sætter nogle regler for den offentlige samtale”, siger Ole Olesen-Bagneux og understreger, at national lovgivning sådan set også er godt nok. For 99,9 procent af den kommunikation og udveksling af informationer, der sker på sociale medier, er nationalt; danskere, der debatterer med danskere, og danske kriminelle, der stjæler danskeres identitet, og så videre.
– Hvilke regler eller lovgivning kan så få demokratiet tilbage på rette spor?
”Selv en grovkornet lovgivning vil hjælpe os nu, siger Ask Hesby Krogh. Det vigtigste er, at sociale medier bliver kategoriseret for lige præcis at være det – et medie”, mener han.
”De er med til at forme vores holdninger, og vi henter informationer og inspiration – de er evidente medier, selvom de selv har argumenteret for at være platforme eller infrastruktur til kommunikation. Derfor skal de som andre medier være underlagt en medielovgivning, så de har ansvar for indholdet og ikke kan fralægge sig ansvaret for, hvad deres brugere gør”, siger Ask Hesby Krogh.
Regulering af sociale medier og håndhævelse
I Tyskland har staten eksempelvis lavet en simpel national lovgivning på området: Sociale medier kan straffes med bøder, der starter på fem millioner euro og kan stige til det tidobbelte, hvis de ikke fjerner åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer og andet strafbart indhold indenfor syv dage efter, de er blevet bekendt med det.
”Danmark kunne i første omgang kræve det samme som Tyskland og ikke kun med et krav om at tage ulovligt indhold af hurtigt, men sikre, at det forbliver nede. I dag ser vi mange eksempler på, at ofrene skal råbe op mange gange, før ulovligt indhold bliver fjernet”, siger Ask Hesby Krogh.
Astrid Haug kalder det skørt, at sociale medier som det vilde vesten står uden for det politiske og juridiske system i Danmark, når resten af medie- og telebranchen er så gennemreguleret.
”Danske politikere har ventet på EU og USA i stedet for selv at tage ansvar, men nu er det tid”, siger hun og ser også forsigtige takter. ”De traditionelle medier dækker problemet mere i dybden end tidligere, og politikere oplever flere og flere eksempler på faren ved fake news og misinformation, som også har floreret om covid19.
Informationsspecialister og bibliotekarer har i det hele taget en væsentlig rolle at spille
DR’s medievaneundersøgelse viser, at de 4-14-årige har et temmeligt stort forbrug af sociale medier, og der er en stigning af sager med børn og unge, der bliver krænket og ikke er beskyttet”, siger Astrid Haug.
Hun fremhæver Frankrig, der i 2019 vedtog en særlig skat for tech-virksomhederne, og Australien, der er gået foran i ny national lovgivning. Sidstnævnte vil stille krav til, at tech-giganterne skal betale for indhold fra nationale nyhedsmedier. Google har truet med at forlade Australien af den grund, mens Facebook har truet med at forhindre brugere i at dele nyheder. Begge er dog endt med at indgå aftaler med australske medier om betaling.
– Udfordringen er vel også, hvordan vi håndhæver reglerne på nettet?
”Ja, teknisk kan vi ikke screene og filtrere alle ytringer, men derfor skal vi ikke tillade misinformation og hadytringer. Det giver ikke mening at tillade teknologiens negative indvirkninger på samfundet, fordi vi ikke hundrede procent kan håndhæve det”, siger Ask Hesby Krogh. Og Ole Olsen-Bagneux bruger biler for at illustrere deres pointe.
”Vi tillader jo heller ikke, at man kører 250 kilometer i timen på motorvejen, fordi vi ikke kan holde øje med alle bilister. Din bil kan også køre, selvom du har drukket eller ikke tager selen på, men reglerne er der, og vi kan retsforfølges, hvis vi ikke følger dem. På samme måde skal det være helt tydeligt, at vi er på sociale medier under strafansvar, som alle andre steder i samfundet”, siger han.
Digitalt oplysningsideal
Det er vigtigt, at befolkningen er oplyst om, hvordan sociale medier virker, og hvad der foregår på dem, også det, man ikke selv ser, mener de alle tre.
“Det kan være svært at se monsteret, når det “bare” er et sted, mange mødes i grupper og ser opslag fra vennerne. De fleste overvejer ikke, at de sociale medier rent faktisk udfordrer demokratiet. Vi bruger Netflix, YouTube, Instagram, Facebook, Twitter og så videre, uden at rammerne for indholdet er der, og accepterer, at vi slet ikke har kontrol over de input og det indhold, vi og vores børn forbruger”, siger Astrid Haug.
Bibliotekarer har altid været drevet af at oplyse befolkningen sagligt
Ole Olesen-Bagneuxs informationsspecialistbaggrund fornægter sig ikke. Han har udviklet et indeks kaldet SOMESII (Social Media Societal Impact Index). Et socialt medie-indeks, der er bygget op af en række formler, der viser mængden af for eksempel forstyrrede valghandlinger, vold, sandhedsforvridning og ødelagt folkesundhed sammenholdt med aktiviteterne på et givent socialt medie. Digitalt Ansvar er ved at undersøge, om et sådant indeks kan bruges i reguleringen af sociale medier.
Og informationsspecialister og bibliotekarer har i det hele taget en væsentlig rolle at spille, mener Ole Olesen-Bagneux.
”Bibliotekarer har altid været drevet af at oplyse befolkningen sagligt. Nu er der brug for, at oplysningsidealerne bliver båret over i det digitale. Der er brug for en modvægt til misinformation. Det kan være udvikling af søgemaskiner, der filtrer alternative fakta fra, eller ”langsomme” sociale medier, hvor indlæggene redigeres eller andre kreative idéer.”
“Og bibliotekarerne bør deltage i debatten med deres faglighed, så vi får gjort det klart, at regulering af sociale medier ikke handler om at lægge låg på ytringsfriheden – tværtimod”.
LÆS MERE I POV OM YTRINGSFRIHED HER
Topillustration: Angrebet på Capitol i Washington DC den 6. januar 2021, hvorefter daværende præsident Trump blev udelukket fra mange sociale medier, har intensiveret behovet for en politisk stillingtagen til, hvorvidt og hvordan sociale medier skal reguleres for at sikre ytringsfrihed og demokrati. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
