Imran Rashid og Søren Kenner: OFFLINE

af i Bøger/Digitalt/Psykologi/Viden/Videnskab

BOGUDDRAG // DIGITALT – Er du af og til stresset, har du svært ved at koncentrere dig og er du stort set altid online? Og har herudover en lurende fornemmelse af, at det ikke er dig, der styrer din digitale adfærd, ja så har du ret. Søren Kenner og Imran Rashid udgav tidligere i år bogen, ‘OFFLINE’ – en opfølger til Imran Rashids bestseller, ‘SLUK’. De to forfattere fortæller, hvordan Techiganterne via målrettet, såkaldt afhængighedsdesign – ‘addictive design’ – påvirker hele den måde, du opfatter både dig selv og andre på. Og hvordan den opfattelse videre er afgørende, når det gælder den måde, du agerer og indgår i sociale sammenhænge på. Den gode nyhed er, at når vi er blevet opmærksom på et fænomen, har vi også magten til at forandre det.  Som de to konkluderer: “Den bedste vej frem er at genvinde kontrollen med den udvikling, der har fået kontrol over os. Teknologi bør sætte menneskers behov i centrum, og det er dette udgangspunkt, vi bør bruge til at vurdere fordele og farer ved al ny teknologi”.

Hvis du er interesseret i denne bog, så er du sikkert allerede bekymret over den indflydelse smartphones og sociale medier har på dig.

Måske har du læst om unge, der har flere tusinde venner på Facebook, men ingen sociale færdigheder i det virkelige liv. Du er sikkert klar over, at forstyrrelser ødelægger din koncentration, men ender måske alligevel med at spilde en masse tid på alt fra notifikationer og unødvendige sms’er til selfier, som dine venner smider i hovedet på dig fra Ibiza.

Du kan måske bestille kaffe med en app og spare mindst 45 sekunder på kontakt med et mellemled af kød og blod.

Kan du se, at folk er begyndt at gå anderledes? Hovedet er bøjet, skuldrene luder, ryggen bukker sig forover, og hoften stritter bagud. Alt sammen forårsaget af den lille lysende firkant, vi holder op foran os, som om vi lige har fået en ny legemsdel

Men hvad har vi egentlig vundet?

Man skal ikke være psykolog for at se, at smartphones og tablets er ved at ændre den måde, vi er sammen på, og ikke nødvendigvis på en god måde.

Men har du tænkt over, at smartphones også ændrer den måde, vi går på?

Tænk lige over det her: Hvis du sammenligner film af folk, der gik ned ad gaden for tyve år siden, med det, du ser i dag, kan du se, at folk er begyndt at gå anderledes.

For tyve år siden gik vi for det meste med hovedet hævet og blikket rettet mod det, der var foran os, mens vi kiggede fra side til side for at opdage mulige farer eller mulige venner eller måske ligefrem en potentiel kæreste. (Denne pudsige, gammeldags adfærd blev normalt kaldt ’vær opmærksom’)

I dag har posituren ændret sig: Hovedet er bøjet, skuldrene luder, ryggen bukker sig forover, og hoften stritter bagud. Alt sammen forårsaget af den lille lysende firkant, vi holder op foran os, som om vi lige har fået en ny legemsdel.

Den moderne smartphone-gangart er allerede en ortopædisk katastrofe, som vi snart kommer til at se i stigningen i antallet af nakke- og bækkenproblemer, men det er kun en lille del af historien.

Har du lagt mærke til den kølige stemning i din lokale café, hvor den hyggelige sludren mellem cafegæsterne er blevet fortrængt af dyster tavshed? …Næsten alle er opslugt af deres smartphone eller tablet og svæver rundt i deres egen private onlineboble

Du ved selvfølgelig allerede, at når du går i byen med blikket klistret til din smartphone, så mangedobler det risikoen for at blive kørt over, fordi dine fysiske omgivelser nu kun er af sekundær betydning.

Det er ikke meget anderledes, end at du går en tur i junglen uden at være på vagt over for mulige tigre omkring dig, eller at du ikke opdager, at resten af stammen forgæves prøver at advare dig mod tigre, fordi du er komplet fikseret på noget, der intet har at gøre med dine nærmeste omgivelser.

En anden konsekvens af dette vedvarende fokus-tab bliver, at hjernen gradvist overgår til et mere primitivt alarmberedskab, hvor den nu kun advarer dig mod trusler fra fysiske farer – men ikke engang det gør den særlig godt. Det er dog stadig kun en lille del af historien.

Har du lagt mærke til den kølige stemning i din lokale café, hvor den hyggelige sludren mellem cafegæsterne er blevet fortrængt af dyster tavshed?

Samtidig oplyses lokalet af glimtene fra dusinvis af små, lysende skærme. Næsten alle er opslugt af deres smartphone eller tablet og svæver rundt i deres egen private onlineboble.

På legepladserne sidder forældrene på bænkene og stirrer ind i deres smartphones, mens det aldrig lykkes børnene at få deres opmærksomhed. Selv på restauranter og til middagen derhjemme er det ikke ualmindeligt at se venner og familie, der har blikket naglet til deres smartphone.

Jo, der er masser af fordele ved smartphones og sociale medier.

Smartphones og tablets har lagt en iskold hånd på menneskelige relationer og interaktioner, og meget tyder på, at vi kun lige er begyndt at indse det og ikke mindst forstå eller modvirke det

Men det står også mere og mere klart, at vores konstante digitale fiksering dræner såvel vores mentale ressourcer som vores evne til at indgå i fællesskaber. Smartphones og tablets har lagt en iskold hånd på menneskelige relationer og interaktioner, og meget tyder på, at vi kun lige er begyndt at indse det og ikke mindst forstå eller modvirke det.

Måske tiden nu er inde til en mental grøn omstilling?

På verdensplan har vi taget digitale teknologier til os på usædvanlig kort tid og i en grad, hvor vi hverken har nået at tilpasse os kulturelt eller neurologisk.

Måske er tiden inde til at trække stikket et stykke tid for at vurdere de skader, der er sket, og de fordele, vi har opnået via vores nye digitale levevis, inden vi fortsætter ud i en retning, som måske ikke er god for os?

Diskussionen af disse spørgsmål mellem denne bogs forfattere begyndte så småt under Imrans skrivning af bogen SLUK, der primært fokuserede på det seneste årtis ukritiske digitalisering og de helbredsmæssige konsekvenser.

SLUK lå på bestsellerlisten i Danmark i halvandet år og har i væsentlig grad bidraget til debatten om digital sundhed i Danmark og bl.a. medført, at et enigt Folketing i efteråret 2018 besluttede sig for at bevilge 10 mio. kroner til mere forskning på området.

Diskussionerne, der begyndte med SLUK, blev samlet i denne bog, OFFLINE, der giver et langt dybere indblik i den digitale adfærd og konsekvenserne af den.

Når vores sparsomme fokuserede bevidsthed smøres for tyndt ud over vores hverdag … kan det føre til alvorlige biologiske, psykologiske og sociale symptomer

For da vi i fællesskab først begyndte at grave os gennem den stadig større mængde forskning, der sætter smartphones og sociale medier i forbindelse med stress, søvnbesvær, koncentrations- problemer, beslutningstræthed, eskapisme, kognitiv bias og så videre, indså vi fire ting:

  1. At det er en særdeles pengestærk sektor, der forsyner os med smartphones, sociale medier, spil, nyheder og så videre. Virksomheder som Apple, Google, Facebook og Amazon er i virkeligheden moderne imperier med økonomier, der er på højde med eller som overgår mange landes.
  2. At opmærksomhed i det enogtyvende århundrede er en ufattelig vigtig vare, og den egentlige drivkraft bag al onlinehandel. Jo længere disse virksomheder kan holde dit blik klistret til skærmen, mens du kigger på deres produkt, desto flere penge kan de tjene. Det har den konsekvens, at jo bedre firmaerne er til at distrahere dig, jo mere succes har de. Og helt korrekt: Et liv med konstant distraktion er ikke i din interesse.
  3. At den omfattende brug af smartphones, sociale medier, onlinespil og lignende har alvorlige konsekvenser for vores evne til at fokusere, koncentrere os, lære, interagere med hinanden og være til stede i den virkelige verden.
  4. At en vigtig grund til disse problemer er den konsekvente brug af ’digital manipulation’, også kaldet afhængighedsdesign, i den teknologi, du bruger til daglig. Disse ’digitale manipulationer’ er beregnet på at installere ’triggere’ i dig, som du ikke selv er bevidst om, men som udløser behovet for konstant at være online, tjekke notifikationer og mail eller scrolle uden stop gennem dit nyhedsfeed på de sociale medier.

Det fører alt sammen til et syndrom, vi har kaldt DFRAG (digitalt fragmenteringssyndrom).

Begrebet beskriver, hvordan vores opfattelse af tid, rum og bevidsthed konstant fragmenteres af digital interaktion.

Har du en internetforbindelse og et kreditkort, kan du få stort set hvad som helst leveret med et museklik

Når vores sparsomme fokuserede bevidsthed smøres for tyndt ud over vores hverdag, samtidig med at vi gennem konstante distraktioner mister kontakten med, hvem vi er, hvor vi er, og hvad vores bevidste mål er, kan det føre til alvorlige biologiske, psykologiske og sociale symptomer.

DFRAG er det, der sker, når du begynder at bruge teknologien, fordi du selv gerne vil, men ender med at overbruge den impulsivt, fordi du til sidst ikke kan lade være.

Simpelthen fordi der undervejs er blevet installeret flere forskellige triggere i din hjernes automatiserede tanke- og adfærdsmønstre, og det gør det svært for dig at fungere optimalt – at yde dit bedste, om det så er i dit familieliv, på dit arbejde eller i din fritid. Og ja – det er alt sammen noget, vi vil dokumentere i resten af bogen.

Fra bogens titelblad.

Bliver du manipuleret digitalt?

Det er svært, ja næsten umuligt at forestille sig livet uden internettet, men måske endnu sværere at forstå, hvor pludseligt og ufatteligt hurtigt det alt sammen er sket. Amazon blev grundlagt i 1994, Google i 1998, Facebook i 2004, YouTube i 2005, Twitter i 2005 og Instagram i 2010.

I dag er disse firmaer en fast del af vores verden, og vi har vænnet os til, at nærmest alt er tilgængeligt med bare et klik eller to.

I 2019 vil over fem milliarder mennesker have en smartphone, og der vil findes omkring 1,5 milliard tablets i verden

Har du en internetforbindelse og et kreditkort, kan du få stort set hvad som helst leveret med et museklik. Der er mere at bruge din tid på, mere at vælge mellem og flere måder at dele og dokumentere din hverdag på end nogen sinde før.

I 2019 vil over fem milliarder mennesker have en smartphone, og der vil findes omkring 1,5 milliard tablets i verden. Der vil være knap otte milliarder mennesker på planeten, og næsten halvdelen af os – 3,7 milliarder – vil have internetadgang.

Over en tredjedel af verdens befolkning vil bruge et eller flere sociale netværk for at være i kontakt med venner, udveksle idéer, se videoer, spille spil, løse quizzer, være med i grupper, samle på likes og lægge billeder op.

Men hvad betød det egentlig for os alle, da det digitale cirkus kom til byen?

Indtil for nylig var der ikke rigtig nogen, som interesserede sig for hverken de mentale, fysiske eller sociale følgevirkninger af vores ekspansive onlineliv. Også selv om det har været tydeligt fra begyndelsen, at alene opfindelsen af digitale medier skabte en enorm omvæltning.

Ingen lod dog midt i al tech-iveren til at have særlig meget lyst til at spørge nærmere ind til de knap så smarte og disruptive konsekvenser, der kunne tænkes at opstå:

Er din smartphone det første, du ser om morgenen, og det sidste, du ser, inden du falder i søvn? Er du blevet nemmere at distrahere de seneste par år? Er det blevet sværere at læse længere tekster?

For hvad sker der med os, når marketingeksperter sammen med neurologer og bevidsthedsforskere begynder at påvirke hjernens biokemiske processer gennem de digitale enheder, vi hele tiden har på os, som altid er tændt og altid er indenfor rækkevidde?

De fleste af os er forbløffende ukritiske over for det forhold, vi har til vores devices.

Men overvej det lige et øjeblik: Er din smartphone det første, du ser om morgenen, og det sidste, du ser, inden du falder i søvn? Er du blevet nemmere at distrahere de seneste par år? Er det blevet sværere at læse længere tekster?

Tjekker du mail eller sociale medier, mens du ser tv, eller når du kører bil?

Føler du et behov for at tjekke telefonen, selv om du ved, der ikke er sket noget nyt siden sidst?

Har du nogensinde mærket vibrationer fra din lomme, skyndt dig at hive telefonen op – for så at opdage, at det blot var din hjerne, der spillede dig et puds? (Et fænomen, der i øvrigt kaldes fantom lommevibrationer).

Listen over symptomer er længere endnu, og de fører alle tilbage til DFRAG-syndromet – den skræmmende bivirkning, når store tech-virksomheder målrettet arbejder på at manipulere dig og din adfærd.

Flere hundrede millioner mennesker bliver dagligt udsat for ’digital forurening’, som på mange måder kan være lige så skadelig for krop og sind som forurenende stoffer andre steder i miljøet. Dels på grund af mængden af informationer, som du konstant belastes af, dels på grund af de impulsive vaner, du risikerer at tillægge dig som følge af påvirkningen.

Din opmærksomhed er blevet det, giganterne kæmper om i en ny digital krig

Kort sagt er din opmærksomhed blevet det, giganterne kæmper om i en ny digital krig. Våbnet er avancerede ’mind hacks’, digital manipulation og afhængighedsdesign beregnet på at fange din opmærksomhed så ofte som muligt, så længe som muligt og fra så mange sider som muligt, så den kan sælges til annoncører.

Slagmarkerne er smartphones, tablets, laptops og PC’ere.  Hæren er leverandørerne af de sociale medier, spil, søgemaskiner og andre onlinetjenester, der stjæler din opmærksomhed.

Og ofrene for denne krig er praktisk taget alt det i dit liv, som i virkeligheden burde være langt mere værd at bruge tid og opmærksomhed på: Venner, familie, arbejde, fritid, bøger eller søvn.

Din opmærksomhed er en vare

Det overrasker dig nok ikke, at der er mange penge på spil i kampen om at profitere på din opmærksomhed. Sidste år betalte annoncører over 200 milliarder dollars for at vise dig reklamer på nettet (Google fik 109 milliarder af dette beløb, og Facebook 40 milliarder). Samme år brugte forbrugerne næsten 500 milliarder dollars på smartphones, tablets og bærbare.

Det er kun os selv, der kan tage kampen op

Afhængighedsdesign er muligvis bare en naturlig del af ’smart business’, men når man tænker på, hvad det gør ved os, har det gamle mundheld caveat emptor – ’lad køberen tage sig i agt’ – aldrig været mere relevant.

Det er kun os selv, der kan tage kampen op mod det. Derfor er det vigtigt, at du kan identificere digital manipulation og afhængighedsdesign, inden det får tag i din hjerne – for som du vil se, er det bogstavelig talt det, der sker.

Figuren over et enkelt internet-minut viser den næsten ufattelige mængde information, som møder øjet når som helst. Husk, at hver eneste af de informationer bliver behandlet, analyseret og reageret på af mennesker. Det betyder, at flaskehalsen i den digitale udvikling i sidste ende bliver vores begrænsede mentale ressourcer.

Så snart du forstår, hvordan afhængighedsdesign fungerer, og hvad det gør ved dig, vil du nemt kunne spotte det på din smartphone, tablet eller bærbare. Selv når det optræder i forklædning: notifikationer, emojis, cliffhangere, pickups, uendelige feeds, fear of missing out (FOMO).

Alt sammen designet til at pirre din nysgerrighed og derved lokke din hjerne til at frigive neurotransmitteren dopamin i en vedvarende cyklus af trang, handling og belønning.

Det kaldes også for ’stickiness’ og er af indlysende grunde meget værd for de virksomheder, som kappes om at fange din opmærksomhed og sælge den videre. Alene fordi den bedste kunde i verden ikke er den bevidste forbruger, som vælger produktet – men derimod den impulsive, ubevidste forbruger, som ikke kan lade produktet være.

Der er bivirkninger ved denne uendelige tur i det digitale lommecirkus: Det er nemlig en ond cirkel, som over tid risikerer at forårsage stress, svække din opmærksomhed, hæmme din evne til at koncentrere dig og fokusere

Men der er bivirkninger ved denne uendelige tur i det digitale lommecirkus: Det er nemlig en ond cirkel, som over tid risikerer at forårsage stress, svække din opmærksomhed, hæmme din evne til at koncentrere dig og fokusere, ja, sågar forvrænge dit syn på verden – og måske endda på dig selv.

Teknologi er godt, men brug det med omtanke!

Teknologi er et tveægget sværd. Bevidst brug med et positivt og fokuseret formål kan være enormt gavnlig, hvorimod konstant og impulsiv brug sandsynligvis ikke fører til noget godt i det lange løb.

På verdensplan har teknologiske fremskridt, konkurrence, frie markeder og øget handel alt i alt givet ufattelige fordele – og gør det stadig.

I dag er verden rigere end nogensinde før. Der er mindre fattigdom, mindre sult, mindre sygdom, mindre vold (det er sandt – på trods af de indtryk, du måske får gennem medierne), og det har ført til bedre livskvalitet, større håb, mere uddannelse og mere demokrati end nogensinde før.

De fleste er efterhånden klar over, at det forkorter livet, hvis de ligger på sofaen og spiser junkfood, ryger cigaretter og drikker spandevis af alkohol, hvorimod man lever længere ved at spise sund kost og få motion hver dag.

Vidste du, at du kan forlænge dit liv endnu mere ved at styrke dine relationer til venner, familie, ægtefælle, ja selv kæledyr?

Men vidste du, at du kan forlænge dit liv endnu mere ved at styrke dine relationer til venner, familie, ægtefælle, ja selv kæledyr? Og burde det ikke få os til at se nærmere på, i hvor høj grad den lynhurtige og næsten altomfattende udbredelse af digitale enheder udgør en trussel mod vores evne til at indgå i nære forhold og knytte bånd til andre mennesker i det virkelige liv?

Det er ikke mange, om overhovedet nogen, der forudså den massive ’digitale forurening’, vi alle sammen står over for i dag på grund af det seneste årtis nærmest eksponentielle vækst i techindustrien.

Det samme gælder for DFRAG-syndromet, der er opstået som følge af denne udvikling. DFRAG er som sagt det begreb, vi har valgt til at beskrive forureningen af vores psykosociale miljø og kognitive evner.

Selv om offentligheden måske endnu for alvor mangler at få øjnene op for, at digital forurening findes, og at det bør sidestilles med andre usunde livsstilsfaktorer, så er der blevet forsket omfattende på området de seneste ti år, og hos forfatterne til denne bog er der ingen tvivl om, at de potentielt skadelige virkninger er væsentlige og alvorlige.

Faktisk mener vi ikke, at vi på nogen måde risikerer for meget ved at kalde de skadelige konsekvenser af digitaliseringen for et ’syndrom’, som jo inden for lægevidenskaben er betegnelsen for en samling af flere klinisk synlige tegn, symptomer, fænomener eller karakteristika, som ofte optræder sammen.

Som du vil opdage under læsningen af denne bog, så har DFRAG (digitalt fragmenteringssyndrom) både en plausibel årsagsforklaring samt en helt specifik og påviselig indvirkning på dine evner til at være opmærksom, koncentrere dig og træffe bevidste valg.

Der er ingen ’onde genier’ ude i verden, der bevidst laver designs, der stresser dig helt vildt. Det, der sker, er på en måde værre. Det er de utilsigtede og uforudsigelige følger af sammenstødet mellem en gammel hjerne, som har været mere end tre millioner år undervejs og en smart teknologi, der benytter sig af big data og konstant optimerende algoritmer

Her er nogle af de mest almindelige DFRAG-symptomer, der skyldes langvarig digital forurening:

Fysiske symptomer

  • Søvnforstyrrelser. Dårligere søvnkvalitet og mindre søvn.
  • ‘Hudsult’, der fører til psykologiske symptomer på grund af manglende berøring eller knus fra andre
  • ‘Nervemæssig omkodning’. Ændring af din hjernes forbindelser over tid, og det er især bekymrende, når det rammer børn.
  • Øget stressniveau. Væsentlig forøgelse af fysiske stressniveauer.
  • Mindsket evne til at komme sig over stress. Det kan måles på niveauet af stresshormoner i kroppen.
  • Mindre fysisk aktivitet som følge af skærmtid.
  • Mindre sex og intimitet.

Psykiske symptomer

  • Ringere mental fleksibilitet. Beslutningstræthed og mental overbelastning.
  • Mindre grad af impulskontrol. Højere niveau af impulsiv adfærd.
  • Problemer med at træffe beslutninger. Flere ’automatreaktioner’.
  • Ringere evne til at koncentrere sig. Problemer med at fastholde fokus.
  • Stigende reaktiv adfærd. Mindre proaktiv adfærd.
  • Ringere kreativitet og fantasi.
  • Svækket selvtillid. En følelse af mindre kontrol over tingene.
  • Ringere selvværd. Følelsen af, at ens liv ikke er interessant nok.

Sociale symptomer

  • Forringet empati. Bliver mindre god til at føle empati med andre.
  • Mindre social interaktion. Flytter sig fra den ’virkelige verden’ til onlinesfæren.
  • Øget polarisering. Mere deltagelse i negativ flokadfærd.
  • Stærkere følelse af ensomhed. Angst for at blive holdt udenfor.
  • Forøget antisocial adfærd. Oplever mindre grad af social sammenhæng.
  • Virkelighedsforvridning. Tendens til kognitiv dissonans og ekkokammer-virkninger.

Som du også vil opdage, skyldes disse bekymrende symptomer på digital forurening næppe en eller anden ’ond big business-konspiration’, og der er heller ingen ’onde genier’ ude i verden, der bevidst laver designs, der stresser dig helt vildt.

Det, der sker, er på en måde værre.

Det er de utilsigtede og uforudsigelige følger af sammenstødet mellem en gammel hjerne, som har været mere end tre millioner år undervejs og en smart teknologi, der benytter sig af big data og konstant optimerende algoritmer udviklet til at fange, påvirke og ændre et stort antal af de basale tanke- og adfærdsmønstre, der udgør essensen af vores identitet og kultur.

Den digitale forurening er snigende af natur, og man opdager den ikke altid. Rent faktisk kan man sige, at vi blev ramt af udviklingen med en hast og en dybde, som betød, at vi i al hast har måttet indrette vores adfærd efter teknologien, frem for at lade vores behov diktere den.

Samtidig blev vores omfavnelse af teknologien også forstærket ved, at brugen af den omdannede vores hjerne, såkaldt ’rewiring’ eller omkodning, til dens eget formål. Det er ikke lige det, man normalt opfatter som en rimelig byttehandel. Især da vi endnu ikke ved, hvilke længerevarende konsekvenser der følger af denne omkodning.

Pointen i denne bog er ikke at prædike fanatiske maskinstormende budskaber, og vi påstår ej heller, at teknologi i sig selv er skadeligt. I stedet ønsker vi at komme med en nuanceret og forskningsbaseret forståelse af følgevirkningerne af det, vi kalder digital forurening

Vores hensigt med denne bog er bl.a. at dokumentere, at symptomerne beskrevet ovenfor er de invasive og potentielt farlige følgevirkninger af ukritisk at tilføre omfattende ’smart teknologi’ til samfundet.

Pointen i denne bog er ikke at prædike fanatiske maskinstormende budskaber, og vi påstår ej heller, at teknologi i sig selv er skadeligt.

I stedet ønsker vi at komme med en nuanceret og forskningsbaseret forståelse af følgevirkningerne af det, vi kalder digital forurening, og dermed gøre os mere bevidste om og bedre forberedte på at udnytte den enorme transformerende kraft, der er indlejret i digitale enheder – positive såvel som negative måder, alt afhængigt af brugeren og brugen.

Vores mål er at hjælpe dig med at modstå og frigøre dig fra den vanedannende adfærd, som nemt aktiveres af det ubønhørlige bombardement af dine sanser. Vi mener, at der findes en måde, hvorpå vi kan få gavn af digitale enheder og platforme, samtidig med at vi beskytter os mod de bivirkninger, der faktisk kan opstå ved uforsigtig brug.

Vi er desuden ret sikre på, at begreberne digital forurening samt DFRAG, eller ’digitalt fragmenteringssyndrom,’ bliver almindeligt udbredt i årene fremover. Alene fordi vi i dag mangler ord for at kunne beskrive de skadelige konsekvenser af at tilsætte smart teknologi til menneskers hverdag. Uden de rette ord, kan man ikke begynde at diskutere nuanceret, hvorfor man blot ender med at diskutere skærmtider og ’iPads eller ikke-iPads.

Den bedste vej frem er at genvinde kontrollen med den udvikling, der har fået kontrol over os. Teknologi bør sætte menneskers behov i centrum, og det er dette udgangspunkt, vi bør bruge til at vurdere fordele og farer ved al ny teknologi

Når vi først begynder at bide mærke i alle de situationer, hvor teknologien river os ud af tid, sted eller bevidst adfærd, vil vi stille det samme spørgsmål:

Lever vi i en verden, hvor mennesker bruger teknologien til at blive bedre mennesker – eller i en verden, hvor techvirksomheder blot udnytter mennesker til at skabe endnu større virksomheder?

Heldigvis er det muligt at vende udviklingen og de skadelige følgevirkninger, og i denne bog viser vi dig hvordan.

Bogens forfattere har meget forskellige baggrunde, hvilket vi mener, er en af denne bogs store og unikke styrker. Imran er speciallæge i almen medicin og har i kraft af sit virke med menneskets fysiologi og psykologi at gøre. Søren kommer fra reklamebranchen og har stor indsigt i persuasive marketing og design af sociale medier.

Vi er også begge to iværksættere og har stor erfaring med at opbygge virksomheder, blandt andet inden for onlinemarkedsføring, lægekonsultationer via video, onlineaktiehandel og endda en abonnementsordning, der skal hjælpe forældre til at styrke deres børns kreative evner.

Vi mener, at disse erfaringer og vores forskellige baggrunde sammen med vores analyse af den seneste forskning giver os et helt særligt indblik i de muligheder og udfordringer, dette mærkelige nye univers byder på.

Som alle andre vigtige teknologier er også internettet et tveægget sværd. På den ene side er det en løsning på flere store udfordringer, som både vi selv og samfundet står over for.

På den anden side indvarsler det nye udfordringer og trusler.
Den bedste vej frem er at genvinde kontrollen med den udvikling, der har fået kontrol over os. Teknologi bør sætte menneskers behov i centrum, og det er dette udgangspunkt, vi bør bruge til at vurdere fordele og farer ved al ny teknologi.

God fornøjelse!


Topillustration: Bogens forside.


Bogen, OFFLINE, kan købes her (også som e-bog).

Søren Kenner. Iværksætter og formand for Liberal Alliances visionsgruppe. Stifter/medstifter/investor i blandt andet andet Medialog, Hello Group, Fiskebar, Moodagent, Zecco Trading, GoWebTrade, LundKenner, Intivation, Loubilou, Mecado, Dexi, Liberal Alliance og Sparrow Quantum. Tidligere topchef for McCann MRM Europa og MRM Global Newbizz. Liberal, frisindet, tolerant, easygoing gammel hippie og globetrotter. Lykkeligt gift med Helen og far til to vidunderlige børn. It doesn't get any better

Seneste artikler om Bøger