Republikanerne i USA står lige nu med en tung beslutning: Skal de risikere at tabe alle de store 2016-sager ved højesteret og blive set som barnligt obsternasige for at få chancen for at gøre højesteret højreorienteret igen, eller skal de samarbejde og gå på kompromis, men måske miste evnen til at regere i de næste mange årtier?
Mens disse linjer skrives er det frokosttid i Washington D.C. Men der bliver næppe spist frokost i ro og mag blandt ledende republikanere og deres rådgivere og strateger. Powerlunches er noget, der sker på hverdage, men lige præcis denne søndag er der formentlig powerlunch på en helt anden måde. Folk med power spiser lunch i panik.
Republikanerne står nemlig i et virkelig hårdt dilemma, og allerede nu har dilemmaet slået revner i den del af partiet, der ikke er påvirket af den mildest talt usædvanligt hårde kandidatvalgkamp til præsidentposten. Normalt kan senatsrepublikanerne gøre deres arbejde i ro og mag og holde facaden oppe, mens præsidentkandidaterne slås på landets debatscener.
(Endnu mere) splittelse i partiet
Men højesteretsdommer Antonin Scalias død lørdag har vendt det hele på hovedet, og nu er ufreden mellem præsidentkandidaterne begyndt at brede sig ned gennem partiet, begyndende med senatsrepublikanerne.
Det dilemma, der lige nu truer med at ødelægge den stærke, forenede front skabt af senatsflertals-lederen Mitch McConnell, handler om, hvad hulen, man skal gøre med Scalias tomme stol i højesteret.
Usædvanligt kort tid efter, nyheden om ’Nino’ Scalias død blev offentliggjort, kom der noget, der ligner en automatreaktion fra McConnell, der med det samme understregede, at præsident Obama ikke skulle forvente at få erstattet Scalia, inden han går af som præsident.
”Befolkningen har krav på at blive hørt i så vigtig en sag, og derfor bør præsidenten ikke udpege en ny kandidat til posten før valget”, udtalte McConnell i en pressemeddelelse. Og så skulle man jo tro, at den ged var barberet. Men det var den ikke.
Indenfor den samme time som McConnell var kommet med sin udtalelse, var den magtfulde senator fra South Carolina, Lindsay Graham, på MSNBC, hvor han indikerede at han ikke nødvendigvis mente, at man skulle vente med at udpege en kandidat. Graham var vag i sin udtalelse, men påpegede, at forfatningen giver præsidenten ret til at udpege en højesteretsdommer-kandidat, så snart en post bliver ledig. En ret, som Obama allerede har udtalt, at han har tænkt sig at gøre brug af.
Graham, der var præsidentkandidat indtil for nylig, har i et stykke tid markeret sig ved at være skeptisk overfor den kraftigt polariserende linje, det republikanske parti har lagt i de senere år, senest med den officielle opbakning fra partiet til Donald Trump som en mulig præsidentkandidat.
Men Graham var langt fra den eneste, der har indtaget denne holdning. Den moderate John Kasich udtalte i den republikanske kandidat-debat på CBS, der fandt sted kun få timer efter Scalias død, at han mente, at Obama burde fremsætte en ”konsensus”-kandidat. En kandidat, begge partier kunne blive enige om. Kasich er nemlig ligesom Graham imod at den demokratiske proces sættes ud af spillet af ideologiske eller politisk-strategiske årsager.
Så der er splittelse i partiet omkring, hvad man skal gøre ved Scalias tomme stol i højesteret. Og det er der ikke noget at sige til, når man tænker på, hvad der er på spil.
Højreorienteret højesteret siden 70’erne
I Nixons første præsidentperiode begyndte den amerikanske højesteret at skifte over til at have flertal blandt de højreorienterede dommere. Det betyder, at der begyndelsen af halvfjerdserne og op til i dag aldrig har været et flertal af venstreorienterede dommere, og det har haft stor betydning. I denne periode, og især efter Reagan, er en række fremskridt for progressive, amerikanske kræfter blevet sat tilbage.
Det er i denne periode, at den stramme læsning af forfatningens second amendment (anden tilføjelse) bliver gjort til lov af højesteret. Det er den fortolkning af ordene ”right to bear arms”, der i dag gør den amerikanske våbenlovgivning til en af de mest kontroversielle i verden. Mange yngre observatører af USAs virkelighed tror, at retten til at eje semiautomatiske rifler, der hører til i militæret, og retten til at bære våben offentligt altid har været en del af amerikansk kultur. Men det er faktisk først i 2008, at det for alvor bliver tilfældet.
Indtil da havde det i såkaldte føderale enklaver (som f.eks. hovedstaden Washington D.C.) været ulovligt at eje håndskydevåben, og en lov fra 1975 gjorde det lovpligtigt at holde rifler bag lås og slå og i usamlet tilstand, når de ikke var i brug. Fordi dette var loven i føderale enklaver, blev det ofte fortolket som føderal lov, der gjaldt hele landet. Lokal statslov og byregulativer kunne dog ofte træde i stedet, hvilket er årsagen til at man mange steder i USA havde en vildere våbenkultur end andre steder.
I 2008, ikke mindst med Antonin Scalias hjælp, blev loven fra 1975 fundet forfatningsstridig, fordi højesteret valgte at læse the second amendment bogstaveligt, selvom kritikere indvendte, at den var skrevet på et tidspunkt, hvor frontladede musket-rifler var det farligste skydevåben, man havde.
Det er også i denne periode, at der begynder at blive sået tvivl om kvinders frie ret til abort, noget højesteretten stadg slås med. Det er i perioden efter Reagan, at højesteretsdomme er med til at svække USA’s fagforeninger. Og så er det ikke mindst i nyere tid, at Citizens United-dommen faldt, hvilket praktisk talt fjernede loftet over donationer til politikere, hvilket ifølge visse kritikere har ført til en korrumpering af valgkampene i USA.
Det er altså nogle af de største, konservative kulturdebatter, der har præget højesteretten i USA siden der kom flertal af konservative dommere i begyndelsen af 70’erne. Under Obama, og ikke mindst med tilføjelsen af dommer Sotomayor og dommer Kagan, er højesteret blevet en anelse mere midtersøgende, med domme til fordel for Obamas sundhedsreform og homoseksuelle ægteskaber.
Og det er præcis denne udvikling, der skræmmer republikanerne.
Store sager, der skal afgøres
Som det er nu, er der otte dommere i højesteret, og de kan fortsætte deres arbejde, indtil en niende dommer kommer på plads. Men problemet er, at de risikerer ikke at kunne tage nogle beslutninger, fordi stemmerne på begge sider af det ideologiske spektrum kommer til at stå lige. Hvis det sker, står den dom fra en lavere domstol, som højesteretten har taget stilling til med afstemningen, ved magt.
Overdommer John Roberts har dog flere gange vist, at han ikke ønsker, at hans eftermæle som overdommer skal martres af folkeligt upopulære beslutninger eller beslutninger, der gør regeringen ude af stand til at regere ordentligt. Det er derfor ret sandsynligt, at han ikke vil lade 11 måneders højesteretsarbejde blive gjort fuldkommen ligegyldigt, fordi stemmerne står lige.
Dertil kommer, at der er fire stensikkert venstreorienterede dommere i den nuværende højesteret: Breyer, Sotomayor, Kagan og Ginsburg. På den anden side finder man kun tre stensikkert konservative dommere: Roberts, Alito og Thomas. Den sidste dommer, Anthony Kennedy, anses for at være en midter-orienteret dommer, der kan gå til begge sider, afhængig af sagen. Han stemte for eksempel for den ovenstående beslutning angående våbenlovgivningen, men stemte for homoseksuelles ret til at gifte sig med et glødende, nærmest poetisk forsvar.
Med andre ord er der rigtig gode chancer for, at de konservative dommere kan komme i undertal, når det gælder det kommende års højesteretsbeslutninger. Og der er rigtig mange, store beslutninger på bordet. For eksempel skal højesteret tage stilling til, om det stadig er fair at give afroamerikanere fra fattige kår bedre chancer for at komme ind på en uddannelse.
De skal tage stilling til, om det er forfatningsstridigt, at fagforeninger tegner en overenskomst, der betyder, at alle i en virksomhed skal betale til fagforeningen, uanset om de er medlemmer eller ej. De skal tage stilling – i en sag, der har stor principiel betydning – om, hvordan firmaer med religiøse overbevisninger skal stilles over for graviditetsprævention. Obamas sundhedsreform tvinger virksomheder til at tilbyde sundhedsforsikringer, der ofte indeholder økonomisk støtte til f.eks. p-piller, og religiøst orienterede virksomhedsejere mener, at det strider mod deres religiøse frihed at skulle tvinges til at tilbyde noget sådant. Både abort- og dødsstrafspørgsmål kan også nå at komme på bordet, inden en ny præsident indtager det hvide hus.
Og så er der retten til at stemme. Der er en højesteretssag på bordet, som kan betyde, at Texas (og dermed alle stater, der ønsker det) får mulighed for at optegne valgdistrikter efter antallet af vælgere og ikke befolkningsantallet. Fordi mindre økonomisk begunstigede områder ofte har et højere antal af børn og andre, der ikke kan stemme (f.eks. kriminelle eller invandrere uden statsborgerskab), vil det være til fordel for republikanerne, hvis Texas får lov til at tegne distrikterne på denne måde. Og det kan få stor betydning for valget til november.
Endelig er der præsident Obamas såkaldte executive actions. Disse beslutninger, der er taget direkte fra Det Hvide Hus uden at konsultere kongressen, skal igennem højesteret for at blive stadfæstede. Visse af dem er rigtig vigtige for valget til november, nemlig Obamas immigrations-direktiver. Et af disse giver illegale indvandrere mulighed for at ansøge om en lovlig arbejdstilladelse, hvilket samtidig vil frede dem for deportation. Foreløbig er disse direktiver blevet låst i lavere domstole, og derfor ikke i effekt. Men det kan de komme, hvis højesteret vælger at godkende dem.
Venstreorienteret flertal i de næste mange årtier
Alle disse sager er af kæmpe principiel værdi for republikanerne. Og ved at blokere for valget af en ny højesteretsdommer indtil valget (hvilket de kan gøre ved at nægte at godkende nogle af Obamas forslag, eller blot forsinke godkendelsesprocessen), øger de risikoen for at tabe sagerne. Samtidig giver de demokraterne alle tiders våben i valgkampen, hvor de vil kunne udstille republikanerne som de obsternasige Rasmus-modsat’er, der hele tiden blokerer for at regeringen kan gøre sit arbejde.
Det image har republikanerne forsøgt at kaste af sig siden 2013, hvor deres uvilje til at gå på kompromis førte til at det offentlige system lukkede helt ned. Det var et imagemæssigt nederlag for republikanerne, et som de ikke har råd til at gå igennem igen, hvis de skal vinde til november. Det var formentlig også en af grundene til, at Speaker of the House John Boehner forlod posten og overlod den til Paul Ryan, sådan at man kunne lægge det obsternasige image fra sig.
Alle disse ulemper skal holdes op imod fordelene ved at modsætte sig valget af en ny højesteretsdommer. HVIS republikanerne vinder til november (hvad der lige nu er meget lidt, der tyder på, at de kan – men der er stadig lang tid til valget), kan de udpege en konservativ højesteretsdommer og genetablere den situation, der har været siden begyndelsen af 70’erne. Samtidig er det heller ikke sikkert, den 81-årige, venstreorienterede dommer Ruth Bader Ginsburg holder meget længere, og under en republikansk præsident ville højesteret således måske kunne få en 6-3-fordeling til de konservatives fordel (hvis man tæller Kennedy med som konservativ).
Men vinder republikanerne IKKE til november, har de et ret stort problem, selv hvis de modsætter sig udnævnelsen af en højesteretsdommer. For så kan der pludseligt sidde fem (for en højesteretsdommer) relativt unge dommere på højesterettens venstrefløj, fordi Scalias plads bliver taget af en venstreorienteret dommer og Ginsburgs eventuelle plads bliver taget på samme vis.
Det kan betyde et klokkeklart venstreorienteret flertal i højesteret i flere årtier fremover, selv uden at midter-dommeren Kennedy går med venstrefløjen. Og det kan igen betyde, at eventuelle højreorienterede flertal i kongressen eller en republikansk præsident kan se deres lovgivninger blive udfordret ved højesteret og underkendt konstant i de næste 30-40 år. Samtidigt med at USA’s befolkning bliver mere og mere domineret af et større mix af minoriteter, der typisk stemmer til venstre for midten.
Jo, der er nok at være panikangst over, når republikanerne spiser søndagsfrokost i dag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her