racisme usa

Birgitte Carlsen: USA i oprør over racisme endnu engang

i Politik & Samfund/USA af
RACISME I USA // ANALYSE – Hvorfor har mordet på George Floyd udløst så massive protester? Måske var den isnende kyniske måde, drabet fandt sted på, dråben, der fik bægeret til at løbe over. Men derudover har vi måske også “en perfekt storm”. Lige dette brutale mord faldt sammen med et andet fænomen med endnu større globale konsekvenser: covid-19 pandemien har efterladt verdens befolkning i en tilstand af lammelse og dødsangst, og det at overvære en mand blive lynchet på åben gade, føltes måske anderledes personligt. Vi er på det seneste i en grad uden fortilfælde dagligt blevet mindet om vores dødelighed, skriver Birgitte Carlsen fra New York.

NEW YORK – 8 minutter og 46 sekunder. Så lang tid knælede betjenten Derek Chauvin på George Floyd’s hals, mens livet sivede ud af ham og til sidst var forbi.

Og siden da har millioner af mennesker med rædsel overværet misgerningen. Drabet udløste demonstrationer i over 60 lande, en global reaktion af hidtil usete dimensioner.

Den isnende kontrast mellem den hjælpeløse mand, der gentagne gange sagde, at han ikke kunne få luft og den knælende betjent, der nærmest henslængt sad på Floyd’s hals med hånden i lommen … var så intenst provokerende, at den efterlod selv hårdkogte kynikere i en tilstand af chok

Sorte mennesker er blevet myrdet i hobetal, i generationer, i århundreder i USA af politi såvel som civile. I 2014 blev en anden sort mand, Eric Garner, myrdet på tilsvarende vis i af politiet i New York regionen Staten Island. Mordet udløste demonstrationer i mange amerikanske stater, men ikke i nær det samme omfang og ikke internationalt.

racisme usa

Så hvorfor nu? Eller måske skulle man snarere spørge: Hvorfor er global mobilisering ikke indtruffet før?

En umiddelbar pragmatisk del-konklusion er måske den tiltagende internationale forbundethed skabt af sociale medier og fungerende wifi i alle afkroge af kloden. Et større publikum end nogensinde før har haft mulighed for at overvære denne offentlige lynching.

Og flere end nogensinde har grundet selvkarantæne, arbejdsløshed, sygdom eller arbejde fra hjemmet haft mulighed for tilbringe dagen foran TV eller computer.

Men selve akten; den isnende kontrast mellem den hjælpeløse mand, der gentagne gange sagde, at han ikke kunne få luft og den knælende betjent, der nærmest henslængt sad på Floyd’s hals med hånden i lommen, mens hans kolleger på tilsvarende afslappet facon betragtede misgerningen, sammenholdt med den ulideligt langtrukne process, var så intenst provokerende, at den efterlod selv hårdkogte kynikere i en tilstand af chok.

Verden holdt vejret

Når jeg har spurgt sorte amerikanere, hvad de tror der udløste protester i denne størrelsesorden, siger de, at Floyds drab var dråben, der fik bægeret til at løbe over.

Men derudover er her måske også tale om en perfekt storm. Floyds mord faldt sammen med et andet fænomen med endnu større globale konsekvenser: Covid-19 pandemien har efterladt verdens befolkning i en tilstand af generel lammelse og dødsangst, og det at overvære en mand blive lynchet på åben gade, føltes måske anderledes personligt.

Mens befolkningen er distraheret af pandemien og Black Lives Matter bevægelsen, arbejder Trump-administrationen på højtryk med at afvikle miljølovene, retten til fri abort samt Obamacare

Vi er på det seneste i en grad uden fortilfælde dagligt blevet mindet om vores dødelighed.

racisme usa

Generel frustration

I USA er covid-19 en pandemi med mange underliggende epidemier. Her er nu et sted mellem 20 og 30 millioner arbejdsløse, afhængig af hvilken kilde man citerer.

Mange af disse mennesker har ikke kun mistet deres indkomst, men også deres sygesikring, som er betalt af deres arbejdsgiver.

Så når man i Manhattan, i overensstemmelse med den demografiske befolkningssammensætning, men uden fortilfælde, så flere hvide end sorte til demonstrationerne, var det måske ikke udelukkende en tilkendegivelse af solidaritet med Floyd og hans lige, men et udtryk for den frustration befolkningen generelt føler over måden, hvorpå den horribelt inkompetente regering har håndteret pandemien.

Præsident Trump startede med at kalde pandemien et demokratisk fupnummer, senere var det kinesernes skyld (på trods af at prøver viste, at den mutation, der var udslagsgivende i, at NY blev epicenter, kom fra Europa) og da han omsider tog sig sammen til at indrømme, at pandemien var en kendsgerning, var situationen for længst ude af kontrol.

Ansigtsgenkendelses-software er blevet benyttet af retshåndhævere i mange stater i forbindelse med de nylige protester, hvilket i sig selv udgør en yderligere god grund – udover covid-19 – til at beholde maskerne på i det offentlige rum

Som det meste andet i USA blev og bliver pandemien håndteret på en måde, der tilgodeser magt og profit i højere grad end befolkningens velbefindende. Og mens befolkningen er distraheret af pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, arbejder Trump-administrationen på højtryk med at afvikle miljølovene, retten til fri abort samt Obamacare.

racisme usa

Demonstrationerne

Så selvfølgelig er selve demonstrationerne også blevet en kilde til Trump’s selvforherligelse, der kulminerede, da han satte U.S. Park Police og the National Guard ind for at fjerne fredelige demonstranter i Lafayette Square i Washington, så han kunne marchere hen til en nærliggende kirke og holde en bibel op i luften til fordel for en iscenesat photo op.

Politiet benyttede tåregas, gummikugler og peberspray. Kirkens præst var ikke blevet orienteret og fordømte handlingen. En tidligere præst i kirken, som var blandt demonstranterne, kaldte Trumps pressefremstød ‘helligbrøde’ og Reverend Mariann Budde, der er the Episcopal Bishop, Diocese i Washington DC med det øverste ansvar for netop St Johns kirke tweetede:

‘Jeg udsender tusinder og tusinder af stærkt bevæbnede soldater, militært personale og retshåndhævende embedsmænd for at stoppe oprør, plyndring, hærværk, overfald og ønsket om ødelæggelse af ejendom.’ siger Trump, der har valgt at fokusere på de tilfælde af vandalisme, der er begået under og efter nogle af demonstrationerne, men som i det overordnede billede har været sporadiske.

Trump bebrejder ‘Antifa’, en autonom antifascistisk bevægelse, som ikke har kunnet sættes i forbindelse med voldshandlinger under demonstrationerne, men undlader at nævne at repræsentanter for Boogaloo bevægelsen, en højreekstremistisk gruppe, der opildner til borgerkrig og hvis repræsentanter er blevet set ved 40 demonstrationer, mange bevæbnede og iført Hawaii skjorter.

Det er ingen overraskelse, at demonstrationerne har udløst lige præcis det, der blev demonstreret imod. Amnesty International har rapporteret mindst 125 tilfælde af ulovlig brug af tåregas, gummikugler og politivold i 40 stater og District of Columbia i perioden fra d. 26 maj til 5 juni.

Selv hvis Floyd havde været mistænkt for massemord, kunne intet retfærdiggøre politiets opførsel. USA har i lighed med Danmark magtadskillelse, og opererer med magtens tredeling

Et spion-jetfly, der normalt anvendes af FBI under aktioner relateret til bande- og narkotika-kriminalitet fløj over Washington DC d. 10. og 6. maj og overvågede demonstrationerne. Flyet er udstyret med et langdistancekamera.

Ansigtsgenkendelses-software er blevet benyttet af retshåndhævere i mange stater i forbindelse med de nylige protester, hvilket i sig selv udgør en yderligere god grund – udover covid-19 – til at beholde maskerne på i det offentlige rum.

Under demonstrationerne på Manhattan var der bemærkelsværdigt mange politifolk uden maske på. Lidt et symbol på at politiet foretrækker at håndhæve reglerne, snarere end at følge dem.

Samtidig så jeg, at sorte i Harlem blev arresteret for ikke at praktisere social afstandtagen, mens grupper af hvide sad i Central Park uden masker.

racisme usa

George Floyd – symbol og folkehelt

Den 9. juni blev George Floyd begravet. Der var en fire og en have times direkte transmission på NBC og andre tv-stationer. Mange familiemedlemmer til andre politidræbte sorte deltog, i lighed med Al Sharpton, Jamie Fox og andre honoratiores.

Floyd blev begravet i en guldkiste, der blev kørt til kirken i en hvid vogn trukket af to hvide heste (til sammenligning valgte Martin Luthers Kings familie at transportere hans kiste på simpel vogn, trukket af to muldyr, for at understrege King’s kamp for verdens fattige).

Det var ikke en statsbegravelse, men noget der lignede. Floyd repræsenterer i dag mere end en elsket og savnet person. Han er blevet et symbol, en folkehelt.

De indsatte leverer billig og gratis arbejdskraft til en bred vifte af firmaer og virksomheder. I perioden 1970-2000 steg antallet af indsatte i amerikanske fængsler med 700%

Og i USA forstår man at orkestrere vigtige begivenheder med pomp og pragt. Forståeligt nok har USA’s sorte befolkning brug for en bombastisk kontrast til den vedholdende kriminalisering af sit image.

Der er ikke noget mærkeligt eller forkert ved det. Ingen fortjener at dø, som Floyd gjorde. Der kan ikke protesteres nok i den anledning.

Men man kan måske spørge sig selv, om ikke den heltestatus Floyd nyder post-mortem, flytter fokus fra problemets kerne?

For hvad Floyd var som person, og hvad han eventuelt havde fortaget sig, der ledte til en arrest, er i grunden irrelevant.

Selv hvis han havde været mistænkt for massemord, kunne intet retfærdiggøre politiet opførsel. USA har, i lighed med Danmark magtadskillelse og opererer med magtens tredeling i den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt for at forhindre, at en institution eller person får for megen magt eller indflydelse.

Den udøvende magt er ikke politiet, som blot er et redskab. Men ikke desto mindre påtog Derek Chauvin og hans kolleger sig at arrestere, dømme og henrette Floyd på under ti minutter. De udnævnte sig selv til den almægtige treenighed.

Det fængsels-industrielle kompleks

Det fængsels-industrielle kompleks er en term, der refererer til det eksplosivt voksende private fængselssystem, og de korporationer, som via politisk og dermed økonomisk indflydelse profiterer af det.

De indsatte leverer billig og gratis arbejdskraft til en bred vifte af firmaer og virksomheder.
I perioden 1970-2000 steg antallet af indsatte i amerikanske fængsler med 700%.

I 2014 var 2,4 millioner sorte personer i fængsel i USA ifølge NAACP, hvilket svarer til 34% af de indsatte, selvom sorte kun repræsenterer 13.4 af befolkningen. Fænomenet er ofte kaldt nutidens slaveri

Fængslerne er i uforholdsmæssig grad befolket af sorte. I 2014 var 2,4 millioner sorte personer i fængsel i USA ifølge NAACP (National Association for the Advancement of Colored People), hvilket svarer til 34% af de indsatte, selvom sorte kun repræsenterer 13,4% af befolkningen. Fænomenet er ofte kaldt nutidens slaveri.

Ikke bare fængslerne i sig selv, men diverse former for service, fra madforsyning til sundhedsvæsen er privatiseret, med rædselsvækkende konsekvenser for kvaliteten af begge. Alex Friedman, tidligere indsat og vice-direktør for The Human Rights Defence Center, blev i 2019 citeret for at sige, at den eneste funktion indenfor komplekset, der endnu ikke er privatiseret, er henrettelserne.

Der er eksempler på, at familier må betale for en video-seance med deres familiemedlem, selvom de sidder i et nærliggende lokale.

Eftersom henved 3100 firmaer tjener penge på masseindespærring, har der været sager, der afslørede, at dommere blev bestukket for at udstede langvarige domme til personer for mindre forteelser. Hvilket selvfølgelig ramte hårdest i de dele af befolkningen, der ikke havde råd til en sagfører.

Sorte og hvide amerikanere bruger stort set lige mange stoffer, men sorte får fængselsdomme for besiddelse af narkotika næsten seks gange så ofte som hvide. Besiddelse af crack kokain, hvilket er billigere og nemmere at producere end pulver kokain og derfor mere brugt af personer med lav indkomst resulterede fra 1986 i en 100 gange hårdere strafferamme for crack end pulver kokain. Den lov blev ophævet under præsident Obama i 2010.

Når politiet dræber sorte på åben gade, er det ikke svært at forestille sig, hvor mange racistiske overgreb, der fortages i fængslerne. Jeg deltog for mange år siden i et symposium på Columbia University, der omhandlede det fængselsindustrielle kompleks’ indflydelse på den sorte befolkning. Der var præsentationer, der beskrev, hvordan sorte blev holdt som politiske fanger i årevis uden nogensinde at gennemgå en retssag.

racisme usa

Efterspil

Så hvad sker der nu?

Politistyrken i Minneapolis, hvor Floyd blev myrdet, skal afvikles og et nyt system skal på plads. Kvælertag som pacificeringsmiddel skal forbydes. Bevillinger til ordensmagten i mange stater skal reduceres og pengene overflyttes til sociale foranstaltninger.

Statuer af konføderale generaler og slaveejere bliver udsat for sabotage eller simpelthen væltet af demonstranter, mens Trump vil have ‘gerningsmændene’ straffet med op til 10 års fængsel

Men bliver det mon gennemført?

Statuer af konføderale generaler og slaveejere bliver udsat for sabotage eller simpelthen væltet af demonstranter, mens Trump vil have ‘gerningsmændene’ straffet med op til 10 års fængsel.

(For nylig forsøgte demonstranter at vælte statuen af Præsident Andrew Jackson, Trumps forbillede, som var ansvarlig for tvangsforflyttelsen af titusindvis af amerikanske indianere fra sydøst-USA for at give plads til hvide bosættelser. Forflyttelsen, som senere blev klassificeret som folkemord, er kendt som ‘The Trail of Tears’)

Fredag d 19. juni, Juneteenth, dagen der højtideligholder og mindes afskaffelsen af slaveriet, beordrede Nancy Pelosi, leder af Repræsentanternes Hus, at portrætter af fire af hendes forgængere på posten, alle mænd, der havde kæmpet for bevarelsen af slaveriet, skulle fjernes. Hun proklamerende ‘at de ikke hørte hjemme i demokratiets tempel.’

Fru Pelosi har begået sig i templets hellige haller i henved 20 år, uden at de omtalte billeder har provokeret hende.

5. juni udsendte The National Football League en video, hvor lederen, Roger Goodell, fordømte racisme og indrømmede, at det var ‘forkert’ af organisationen, at den ikke lyttede til spillere, som protesterede imod social uretfærdighed og politibrutalitet.

I 2016 blev den sorte fodboldspiller Colin Kaepernick frosset ud fra organisationen, fordi han knælede i protest, mens USAs nationalsang blev spillet.

Selv pop-countrygruppen Dixie Chicks har taget navneforandring til blot Chicks og dermed lagt afstand til ordet ‘Dixie’, der er forbundet med det konføderale south.

Det er næppe sandsynligt, at alle disse individer pludselig har udviklet en social samvittighed. Mere sandsynligt er det at antage, at der er tale om et fænomen, amerikanerne kalder virtue signalling, en nedsættende klassifikation af aktiviteter, som er baseret på en forstillelse af dyder

Man må spørge sig selv, hvad der ligger bag alle disse beslutninger. Det er næppe sandsynligt, at alle disse individer pludselig har udviklet en social samvittighed.

Mere plausibelt er det at antage, at der er tale om et fænomen, amerikanerne kalder virtue signalling, en nedsættende klassifikation af aktiviteter, som er baseret på en forstillelse af dyder, en art beskyttelse af ens eget image snarere end integritet, eftersom vi er i et valgår, altså et tilbagevendende populistisk klimaks.

Kommissioner

Stort set hver gang, der har været raceoprør i USA, har den siddende regering nedsat en kommission, som skal analysere episoden og komme med forslag til ændringer i den gældende praksis, der så skulle forhindre noget tilsvarende i at ske igen. Og stort set uden undtagelse er rapporterne og deres anbefalinger blevet ignoreret.

I 1965 sagde præsident Lyndon B. Johnson: ‘Du kan ikke tage en person, som har været i lænker i årevis og frigøre ham, bringe ham op til startlinien til et væddeløb og sige: ‘Du har friheden til at konkurrere på lige fod’ og stadig tro, du har behandlet ham retfærdigt.‘:

You do not take a person who, for years, has been hobbled by chains and liberate him, bring him up to the starting line of a race and then say, “you are free to compete with all the others,” and still justly believe that you have been completely fair. Thus it is not enough just to open the gates of opportunity. All our citizens must have the ability to walk through those gates.

Efter Trumps selvpromoverende spadseretur i Lafayette Square, foreslog Ohios republikanske senator, Rob Portman at danne en kommission, der skulle ‘fokusere på løsninger og sende en stærk moralsk besked til Amerika om at leve op til det ideal, at Gud har skabt os alle lige’. Historien synes at gentage sig selv

En rapport udfærdiget efter raceoprøret i Watts kvarteret i Los Angeles, mens Johnson var præsident, konkluderede: ‘Hvid racisme er grundlæggende ansvarlig for den eksplosive blanding, der er akkumuleret i vores byer siden slutningen af anden verdenskrig.’

Johnson betragtede rapporten som et personligt nederlag og henlagde den.

Efter Trumps selvpromoverende spadseretur i Lafayette Square, foreslog Ohios republikanske senator, Rob Portman at danne en kommission, der skulle ‘fokusere på løsninger og sende en stærk moralsk besked til Amerika om at leve op til det ideal, at Gud har skabt os alle lige’.

Historien synes at gentage sig selv.

Angela Davis

Angela Davis har været aktivist i 50 år. Hun siger, at der er grænser for, hvad man kan opnå gennem reformer indenfor lovgivning. Hun er enig i at ‘vi befinder os i et exceptionelt øjeblik i historien.’

Davis var en af talerne på føromtalte symposium, som jeg deltog i. Hun er en anerkendt feminist, filosof og forfatter, medlem af kommunistpartiet og De Sorte Pantere i 70’erne og var samtidig på FBI’s liste over de mest eftersøgte personer i USA.

Davis har i årevis kritiseret og arbejdet på at afvikle det fængselsindustrielle kompleks. Hun kalder politiet og fængselsvæsenet for ‘den mest dramatiske eksekvering af systematisk racisme’

Hun blev arresteret og kunne have fået dødsstraf, men hun blev frikendt. ‘Vi slipper ikke for racisme, før vi eliminerer racistisk kapitalisme. Der er ingen kapitalisme uden racisme’, er et af hendes kendte slogans.

Davis har i årevis kritiseret og arbejdet på at afvikle det fængselsindustrielle kompleks. Hun kalder politiet og fængselsvæsenet for ‘den mest dramatiske eksekvering af systematisk racisme.’

Under et interview for nylig med The Guardian blev Davis spurgt, om hun tror, der er mulighed for meningsfulde ændringer. ‘Selvfølgelig kunne forholdene ændre sig’, siger hun og tilføjer, ‘men der er ingen garanti’.

LÆS FLERE ARTIKLER AF BIBS CARLSEN FRA NEW YORK HER


Alle billeder til temaet, “Racisme i USA” er taget af skribenten, Bibs Carlsen ©.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Birgitte (Bibs) Carlsen, født 1959. Uddannet sygeplejerske i 1986 på Århus Kommunehospital. Bosat i New York siden 1992, hvor hun arbejder som operationssygeplejerske på et cancerhospital. Har deltaget som frivillig i 15 internationale kirurgiske missioner i Central- og Sydamerika, Asien og Afrika med varierende fokus og formål, fra korrektion af læbe-ganespalter, brandsår og obstetrisk fisteldannelse til undervisning, rygdeformiteter og nødhjælp efter jordskælv (bl.a. Haiti). Hendes rejser har givet hende mulighed for at komme i berøring med både hårde og bløde emner, nok mest hårde, hvor hun kunne bidrage med lidt opblødning. Og så holder hun af mennesker, samfund, liv og kultur uanset hvor – også i hendes New York.
Hvis du læser med og gerne vil donere et beløb som tak for skriverierne fra Bibs kan du overføre til hendes konto i Jyske Bank: 7170 0002195315