JAKOB JØRGENSEN // POVCAST – I 90’erne var Psyched Up Janis en del af den såkaldt grønne bølge i dansk rock. Der var dem, Passion Orange, Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir og Inside The Whale. Gruppen er sammen igen, og det lover godt. POV’s musikredaktør Jan Eriksen har talt med bassist Jakob Jørgensen om, hvordan han og gruppemedlem og solist Sune Wagner fandt sammen i Psyched Up Janis dengang og nu, hvor der er musikalske erfaringer i bands som Knallert, Childrenn og guitarrock/psychedelia-bandet Ring Them Bells samt Tremelo Beer Gut, The Ravionettes og solooptræden med i bagagen – og en turne er på programmet.
I anledning af en kommende gendannelse af Psyched Up Janis og udgivelse af hele fire nye Psyched Up Janis-album med diverse nyt, sjældenheder og remastered materiale og Ring Them Bells’ nye single “The Fall”, har POV’s Jan Eriksen talt med bassist Jakob Jørgensen. Ring Them Bells har på seneste tegnet kontrakt med et dansk og internationalt selskab, og den nye single er i rotation på radiostationer i Tyskland, Polen og Færøerne. Og ikke mindst på P6 Beat.
Dette er historien om:
- to Sønderborgdrenge, Jakob Jørgensen og Sune Wagner, der fandt hinanden, selvom de egentlig var kommet skævt ind på hinanden på tennisbanerne.
- gennembruddet med “I Died in My Teens”.
- om ikke at være inspireret af grunge, men snarere at få bekræftet med Nirvanas Nevermind, at Psyched Up Janis ikke var alene.
- om de hundrede af breve, de modtog fra fans, hvoraf nogle enkelte takkede PUJ for at have forhindret dem i at begå selvmord.
- om Sune Wagners teksters rod i hans eget liv.
- om koncerten i den legendariske New York-klub CBGB’s, som nu udkommer som live-lp, optaget gennem boardet i klubben, nu mastereret af Jan Eliasson.
- om et møde på Bobi Bar i København, hvor Sune Wagner medbragte en ubehagelig besked.
- de foreløbig fire gendannelser af Psyched Up Janis. Gruppen skal på turne som opvarmning for Dizzy Mizz Lizzy i 2022. Koncerterne er hidtil aflyst to gange p.g.a. Corona.
- hvordan tilfældige møder til højre for Orange Scene i Roskilde kan føre til en ny gruppe.
- den nye rolle som bassist i Ring Them Bells.
- en tur på Christiania, der satte Jakob Jørgensens karriere i perspektiv
OBS: En præcisering i forhold til podcasten. Ring Them Bells ér opkaldt efter Bob Dylan-nummeret med samme titel.
Lyt med her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her