DEBAT // POLITIK – Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der består af otte embedsmænd fra otte forskellige ministerier. De skal komme med forslag om, hvordan man kan forbedre vilkårene for mennesker i prostitution, skriver direktør for LIVa – Forening mod skadevirkninger af prostitution, Flora Ghosh.
Jeg håber på et godt og konstruktivt samarbejde, hvor alle aspekter kommer frem og drøftes kvalificeret. Det indebærer at have blik for både vilkår, rammer og kontekst for dette omfattende sociale problem. Det betyder også, at arbejdsgruppen bør lytte til de mennesker, der har fået skader af prostitution.
Vi skulle jo meget gerne lave en lovgivning, der kan rumme alle, for gruppen af mennesker med prostitutionserfaring er lige så forskellig som alle andre grupper: Nogle har det ganske godt med betegnelsen ‘sexarbejder’. Andre – særligt dem med job og et andet liv ved siden af – ser det ikke som deres arbejdsidentitet og foretrækker andre betegnelser. En tredje gruppe opfatter prostitution som skadeligt og som medvirkende til at skabe sociale problemer.
Mennesker med skadevirkninger fra prostitution er mere sårbare, de har haft en sværere opvækst med større frekvens af overgreb og anbringelser uden for hjemmet, og de har flere psykiatriske problemer
Jeg er interesseret i bedre vilkår og udarbejde trygge rammer for dem, der er udsatte. Børne- og Socialminister, Mai Mercado, siger selv, at det ikke er et almindeligt erhverv. Men hvilken slags erhverv skal det så være? Når ministeren ved, at prostitution er forbundet med risici, hvordan kan vi tale om et erhverv, og hvilke rettigheder skal mennesker i prostitution have for at beskytte sig selv?
Og hvad består ”ordnede forhold” af? Alle arbejdstagere har ret til ordnende forhold på arbejdet. Om de er sygeplejersker, kontorassistenter, journalister eller håndværkere, og arbejdsgivere har pligt til at sørge for ordnede forhold såsom et godt arbejdsmiljø. Lønmodtagere kan have ret til dagpenge, sygedagpenge eller erstatning ved tabt arbejdsfortjeneste. Men hvordan sikrer vi, at arbejdsmiljø, beskæftigelses- og sundhedslovgivning overholdes i forhold til mennesker i prostitution?
Skal alle købere have et sexkøber-kort med billede, personlige oplysninger og plads til stemplerne fra læge, som hver måned sikrer sig, at kunden ikke spreder seksuelt overførte sygdomme? Skal kortet være sporbart, så kunden, der spreder sygdom, eller har overskredet andre grænser, nemt kan findes?
Der findes stærke og velfungerende mennesker i prostitution, det bestrider jeg ikke. Men der findes altså også en stor gruppe mennesker, der har det rigtigt svært, og som vi ikke må lukke øjnene for
Hvordan skal der anvendes regler om beskyttelse mod kontakt med kropsvæsker, som det gælder i eksempelvis sundhedssektoren, for at udføre sit job i overensstemmelse med lovgivningen? Hvordan kan disse mennesker beskytte sig, hvis de ikke må bruge bl.a. kondomer, handsker og mundbind? Hvordan sikres der, at ensidigt gentaget arbejde kan undgås? Hvem bestemmer, hvor meget analsex eller hvor mange blowjobs man maksimalt må give indenfor for en ottetimers vagt med pauser?
Hvordan kan der sikres lov om ligestilling, så der ikke må diskrimineres på køn, alder og udseende – du kan fx heller ikke kræve at din buschauffør skal være pænere, yngre eller tyndere. Skal arbejdsløse mænd eller kvinder nægtes praktik eller ansættelse i prostitution, hvis de er over en vis alder?
Hvis vi skal kunne danne os et retvisende billede af prostitution i Danmark, er det vigtigt at se på baggrund og muligheder her i livet. For Nanna fra Nakskov, der er vokset op på et bosted, har langt større risiko for at ende i prostitution end Nanna fra Nærum med det ressourcestærke bagland.
Min bøn til arbejdsgruppen er, at de kommer med et forslag, der er til gavn for alle i prostitution, også de udsatte
Mennesker med skadevirkninger fra prostitution er mere sårbare, de har haft en sværere opvækst med større frekvens af overgreb og anbringelser uden for hjemmet, de har flere psykiatriske problemer, de er længere fra arbejdsmarkedet, de har haft sværere ved at gennemføre en uddannelse, og deres generelle sundhedstilstand er ikke så god som landsgennemsnittet.
For der er en massiv social slagside. På mit arbejde møder vi hende, der gav seksuelle tjenester til bostedets stærkeste dreng, så han kunne beskytte hende fra overgreb fra de andre drenge. Vi møder hende, der stadig plages af angst efter gruppevoldtægt fra bander, fordi hun ikke kunne give beskyttelsespenge og vi møder ham, der tager kunder for at “straffe sig selv for at være forkert” og hende, der gør det for at få bekræftelse fra kunden, fordi hun ikke fik det af sine egne forældre.
Der findes stærke og velfungerende mennesker i prostitution, det bestrider jeg ikke. Men der findes altså også en stor gruppe mennesker, der har det rigtigt svært, og som vi ikke må lukke øjnene for. Det er den gruppe, der stadig slås med skadevirkninger 20 og 30 år efter, de blev påført. Det er den gruppe, der kommer til at betale prisen, hvis vi ender med en lovgivning, hvor menneskehandel og misbrug ikke kan straffes. Og det er den gruppe, som vi bør bruge vores krudt på at hjælpe.
Min bøn til arbejdsgruppen er, at de kommer med et forslag, der er til gavn for alle i prostitution, også de udsatte.
Topfoto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
