Projektiler og propaganda mod Gaza

Steffen Groth 13.06.2018

KOMMENTAR – 1. juni mistede den 21-årige frivillige sygehjælper Razan al-Najjar livet, da hun i færd med at evakuere sårede ved grænsehegnet mellem Israel og Gaza blev ramt i brystet af en israelsk kugle. Efter en foreløbig undersøgelse af hændelsesforløbet meddelte den israelske hær, at “ingen skud var med vilje eller direkte rettet mod” Najjar, men siden har den israelske propagandaenhed fulgt forklaringen op med en groft manipulerende video om den unge sygehjælper. Videoen er konstrueret i et forsøg på posthumt at miskreditere og dehumanisere Razan Al-Najjar, skriver POV’s Steffen Groth.

Den 15. maj havde ni fremtrædende israelske professorer og politikere, hvoraf syv havde modtaget den ærefulde Israel Prize, et opråb i The Guardian. De var ”rystede” og ”forfærdede” over, at flere tusind palæstinensere var blevet såret og 62 dræbt af den israelske hær den 14. maj i Gaza.

De understregede, at demonstranterne, da de blev skudt, ikke udgjorde nogen direkte trussel mod Israel og dets indbyggere. Og så drog de en parallel til Sharpeville-massakren i 1960 i Sydafrika. Dengang blev 69 sorte demonstranter skudt og 200 såret i forbindelse med en protest mod apartheidstyrets diskrimination. Den daværende førstemand for apartheidregeringen, dr. Hendrik Verwoerd, afviste efterfølgende kritikken af politiet og placerede hovedansvaret for de blodige begivenheder hos demonstranterne.

De ni israelere afslutter deres indlæg i The Guardian med en appel til det internationale samfund om at få bremset den israelske regerings ”kriminelle politik med at skyde ubevæbnede palæstinensere”.

Men politikken er ikke blevet bremset. Snigskytternes nedskydninger af ubevæbnede demonstranter fortsætter. Ligesom den propagandistiske placering af ansvaret hos de dræbte frem for hos dem, der affyrer de dræbende skud, fortsætter.

Et af de seneste eksempler, hvor brud på fundamentale internationale regler og efterfølgende propagandistisk fordrejning når et nyt lavpunkt, er historien om den unge palæstinensiske kvinde Razan al-Najjar.

Sygehjælperen Razan al-Najjar

Den 21-årige frivillige sygehjælper Razan al-Najjar havde i løbet af de seneste måneders protestmarch i Gaza opnået en nærmest ikonisk status blandt palæstinenserne. På nettet blev der publiceret billeder af den smukke, modige kvinde med de farverige tørklæder, der dagligt trodsede farerne og bevægede sig ind i den rygende zone for at komme sårede til undsætning.

Razan al-Najjar sagde i et interview om sin rolle: “Jeg er her ved frontlinjen som et menneskeligt skjold af sikkerhed for at beskytte de sårede ved frontlinjen. Ingen opmuntrede mig til at blive sygehjælper, jeg opmuntrede mig selv.”

”Samfundet skal acceptere os kvinder. Hvis de ikke vil acceptere os frivilligt, bliver de tvunget til det. For vi har mere styrke end nogen mand” – Razan al-Najjar

I et andet interview med New York Times forklarede hun om sygehjælpernes mission: ”Vi har ét mål – at redde liv og evakuere mennesker. Og at sende et budskab til verden: Uden våben kan vi gøre alt”.

Portrætvideo om Razan al-Najjar, New York Times

Kombinationen af handlekraft, selvstændighed, idealisme og skønhed bidrog til Razans ikonstatus.

For de palæstinensiske kvinder var hun også et potentielt frigørelsessymbol. Hun tog afstand fra sit eget samfunds tendens til ofte at dømme kvinder og understregede: ”Samfundet skal acceptere os [kvinder]. Hvis de ikke vil acceptere os frivilligt, bliver de tvunget til det. For vi har mere styrke end nogen mand”.

Den styrke viste hun igen den 1. juni, hvor hun iklædt den karakteristiske hvide vest, der universelt signalerer, at der er tale om sundhedspersonale, bevægede sig ind i zonen langs hegnet for at evakuere sårede.

Det strider mod alle internationale spilleregler at skyde med skarpt mod sundhedspersonale. Ikke desto mindre er 25 sygehjælpere blevet ramt med skarpe skud, og to er blevet dræbt i forbindelse med de seneste måneders demonstrationer i Gaza

Den hvide vest bør globalt garantere urørlighed. Det strider mod alle internationale spilleregler at skyde med skarpt mod sundhedspersonale. Ikke desto mindre er 25 sygehjælpere blevet ramt med skarpe skud, og to er blevet dræbt i forbindelse med de seneste måneders demonstrationer i Gaza. Razan al-Najjar blev den anden sygehjælper, der blev dræbt, da hun i færd med at evakuere sårede blev ramt i brystet af en israelsk kugle.

Da nyheden om Razan al-Najjars død bredte sig, fortalte en anden frivillig, Izzat Shatat, en 23-årig ambulancefører, at han og Razan ville have annonceret deres forlovelse efter ramadanen.

Propagandaens projektiler

Efter en foreløbig undersøgelse af hændelsesforløbet meddelte den israelske hær, at ”ingen skud var med vilje eller direkte rettet mod” Najjar.

Videoen er konstrueret i et forsøg på posthumt – altså efter døden – at miskreditere Razan al-Najjar. Det er ikke nogen let opgave at omforme en 21-årig kvindelig frivillig sygehjælper til et legitimt militært mål, men den israelske propagandaenhed gør forsøget

Denne lakoniske, lidet informative forklaring blev fulgt op torsdag den 7. juni med en video om Razan al-Najjar, som både blev delt af den israelske hær og af en talsmand for regeringen. Efterfølgende bredte videoen sig som en løbeild på nettet, dukkede op i diverse israelske aviser og skød sågar frem i New York Times digitale udgave, inden den blev imødegået som det propagandistiske falsum, den er.

Videoen er konstrueret i et forsøg på posthumt – altså efter døden – at miskreditere Razan al-Najjar. Det er ikke nogen let opgave at omforme en 21-årig kvindelig frivillig sygehjælper til et legitimt militært mål, men den israelske propagandaenhed gør forsøget.

Den israelske hærs propagandavideo

Videoen indledes med et krakelerende stillbillede af den kønne sygeplejerske, en bastant visuel illustration af, at “glansbilledet” af Razan al-Najjar nu skal dekonstrueres. Der overblændes til en sekvens, hvor en rygvendt kvinde med hvid vest og tørklæde kaster en rygende israelsk tåregasgranat ind på en mark. Den ledsagende tekst lyder: ”Deltager sygehjælpere normalt i optøjer?”

Med teksten forprogrammeres seeren til at fortolke klippet i en bestemt forståelsesramme – som en afsløring af en mørk, hemmelig side af Razan al-Najjar. Men dels er det tvivlsomt, om det overhovedet er hende i klippet, da hun ikke lader sig identificere klart, dels forsøger teksten at forføre os til at se ”optøjer” (”riots”), hvor det, der ved en nøgtern betragtning foregår, er noget helt andet; en sygehjælper kaster en rygende israelsk granat væk fra et befolket område ind på en mennesketom mark. Det er ikke et vidnesbyrd om ”deltagelse i optøjer”, men et tegn på sund fornuft.

Vrangbilledet fremkommer kun ved hjælp af grov manipulation. Propagandavideoen får med manipulerende klipning og fordrejende tekst omdannet Razan al-Najjar til et instrument i terroristernes hænder. Dehumaniseringen er total

Efter sekvensen med den israelske tåregasgranat følger videoens kulmination; det er det propagandaprojektil, som skal fuldføre karaktermordet. Der vises et autentisk klip fra et interview med Razan al-Najjar, hvor hun udtaler: ”Jeg er Razan al-Najjar. Jeg er her ved frontlinjen som et menneskeligt skjold…” Interviewet afbrydes abrupt og skærmen overbroderes med ordet ”human shield” (menneskeligt skjold). I delingsteksterne på Twitter, Facebook og YouTube fastslås konklusionen med syvtommersøm: ”Hamas brugte Razan al-Najjar som menneskeligt skjold for sine terrorister”.

Men vrangbilledet fremkommer kun ved hjælp af grov manipulation. Interviewudsagnet, hvor Razan al-Najjar benytter metaforen ”menneskeligt skjold”, er taget fra et interview med den Beirutbaserede TV-kanal Al Mayadeen News. Ser man det oprindelige interview, viser det sig, at den israelske propagandaenhed i deres video har klippet midt i en sætning – derfor den abrupte afbrydelse. I sin fulde ordlyd får metaforen om det ”menneskelige skjold” en fundamentalt anden betydning. Hele udsagnet lyder som førnævnt:

”Jeg er Razan al-Najjar. Jeg er her ved frontlinjen som et menneskeligt skjold af sikkerhed for at beskytte de sårede ved frontlinjen. Ingen opmuntrede mig til at blive sygehjælper, jeg opmuntrede mig selv”.

Et menneskeligt skjold af sikkerhed for de sårede. En frivillig samaritan. Det er en sygehjælpers fornemmeste opgave, hun beskriver, men propagandavideoen får med manipulerende klipning og fordrejende tekst omdannet hende til et instrument i terroristernes hænder. Dehumaniseringen er total. Razan al-Najjar blev først dræbt af israelske snigskytter og siden af propagandaen reduceret til et skjold for Hamas.

Når retfærdigheden falder, stiger propagandaen

De ni israelske professorer og politikere, som blev fremhævet i indledningen, er ikke de eneste intellektuelle stemmer i Israel, der vender sig mod hærens fremfærd i Gazastriben. En anden markant kritiker er forfatter og journalist på avisen Hareetz, Gideon Levy. Med afsæt netop i sagen om Razan al-Najjar leverede Levy den 10. juni en skarp og harmdirrende analyse og kritik af det israelske propagandaapparat.

Levi fastslår, at brugen af propaganda stiger i takt med graden af uretfærdighed i et samfund. Nordkorea gennemsyres af propaganda for at tildække den sociale, politiske og menneskeretslige elendighed, mens anvendelsen af propaganda er betydeligt mindre i et fredeligt, demokratisk velfærdssamfund. Det er med andre ord et sygdomstegn i et samfund, hvis propagandaen tager til og sandheden tilsløres eller forvanskes. Har man en retfærdig sag er der ikke behov for fordrejende propaganda.

Levy afslutter med disse manende ord til sine landsmænd:

”Israel burde være blevet chokeret over drabet på sygehjælperen. Najjars uskyldige ansigt burde have rørt enhver israelers hjerte. Sundhedsorganisationer burde have råbt op. Israelere burde have skjult deres ansigter i skam. Men det ville kun være sket, hvis Israel havde troet på sin sags retfærdighed. Når fairness er forsvundet, er alt hvad der er tilbage propaganda.”

Topfoto: Razan al-Najjar

POV udbetaler ikke løn til sine skribenter. Hvis du kan lide Steffens artikler, kan du støtte dem via hans MobilePay på 31902272

Steffen Groth

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn.