Den russiske præsident, Vladimir Putin, skal i eftermiddag mødes med USA’s særlige udsending Steve Witkoff. Det skriver det russiske nyhedsbureau TASS, som tilføjer, at Witkoff er på vej, og at han har præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med til Moskva. De skal lede forhandlingerne om en fredsplan for Ukraine.
Det fredsudspil som Witkoff og Kushner har med sig, er ikke offentliggjort. Det er resultatet af genforhandlinger i Geneve og Florida med ukrainske forhandlere af USA’s oprindelige 25-punkts plan. Om russerne har set den seneste version på forhånd, står hen i det uvisse.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at Europa spiller en rolle i fredsforhandlingerne. Den russiske udenrigsminister udtalte for et par dage siden, at europæiske deltagelse nærmest ikke har været på bordet, skriver TASS.
Reuters skriver, at Europa formentlig med god grund kan frygte en aftale, som hverken straffer eller svækker Rusland, hvilket kan få konsekvenser for Ukraine og Europas sikkerhed. Samtidig kan EU blive nødt til at acceptere et voksende økonomisk samarbejde mellem USA og Rusland.
Og netop økonomi er et centralt stridspunkt for EU. Mange af landene ønsker at bruge indefrosne russiske aktiver på omkring 170 milliarder euro til lån til at genopbygge Ukraine. Pengene er primært placeret i Belgien, som har sagt klart nej til at støtte den løsning. Men også Den Europæiske Centralbank (ECB) har afvist kommissionens plan om at låne ukrainerne russiske penge, fordi det ifølge banken overskrider EU’s mandat.
En fredsplan indeholder afgjort flere passus om genopbygning. Lånet på 170 milliarder, som kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerede i september, er et forsøg på at markere Europas velvilje og engagement og samtidig sikre en vis kontrol med, hvordan pengene bruges. Det skriver POLITICO.
Men Belgien og ECB er ikke de eneste, der yder modstand. Premierminister Bart de Wever bliver bakket op af amerikanske diplomater, som siger, at man slet ikke har inkluderet europæiske aktiver i fredsforhandlingerne. Den indgåede aftale kan derimod betyde, at en del af de indefrosne midler, skal returneres til Rusland, hvilket europæerne er imod.
Uenigheden om penge afspejler et dybere spændingsfelt: mens USA prioriterer at fastholde kontrol over ressourcerne og sikre egne strategiske mål, ønsker EU at styrke sin egen rolle i genopbygningen af Ukraine.
For Ukraine er spørgsmål om territorie og så sikkerhedsgarantier det vigtigste. Det sagde præsident Volodymyr Zelenskyj i går fra Paris, hvor han besøgte den franske præsident.
Zelenskyj sagde, at “det territoriale er det mest vanskelige” element i en fredsaftale. Moskva har kontinuerligt presset på for at få Ukraine til at afstå landområder, hvilket Ukraine afviser. Tidligt i morges annoncerede russerne, at de har taget kontrol med byen Pokrovsk i det østlige Ukraine. Det har ukrainerne dog ikke bekræftet.
Eftermiddagens forhandlinger i Moskva vil vise, om EU får reel indflydelse på genopbygning, økonomi og de eventuelle sikkerhedsgarantier, som skal sikre Ukraine og Europa mod fremtidige russiske angreb. Eller om europæerne ender som tilskuere, mens USA fortsætter med at styre fredsprocessen.
Læs POLITICO, POLITICO Playbook, TASS og Reuters
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og