Israels regeringsleder og landets tidligere forsvarsminister er sammen med en Hamas-leder blevet anklaget for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol.
Domstolen mener, at Benjamin Netanyahu og hans nu fyrede forsvarsminister Yoav Gallant har begået forbrydelser mod menneskeheden i form af bl.a. drab og forfølgelser i perioden 8. oktober 2023 til maj i år. Desuden anklages de for at have brugt sult som et våben i krigen mod Hamas.
Sundhedsministeriet i Gaza, der er kontrolleret af Hamas, siger, at henved 44.000 er blevet dræbt, siden Israel indledte krigen. Den begyndte efter Hamas’ terroranslag mod Israel 7. oktober 2023, hvor henved 1.200 blev dræbt, og flere hundrede civile blev taget som gidsler.
Domstolen har også udstedt arrestordre på Hamas-lederen Mohammed Diab. Han er dog død for flere måneder siden ifølge Israel.
Israel anerkender ikke domstolen og fordømmer arrestordren mod Netanyahu og Gallant. USA anerkender ikke domstolen, og præsident Biden betegner ordren ’oprørende’.
EU’s udenrigschef Josep Borrell understreger i en udtalelse, at domstolen er upolitisk, og at alle EU’s medlemslande bør følge dens afgørelse. Den udmelding har Ungarn dog ikke tænkt sig at følge. Ifølge Reuters har den ungarske regeringsleder Viktor Orbán allerede inviteret Netanyahu på besøg.
Den Internationale Straffedomstol er godkendt af 124 stater ifølge Udenrigsministeriet.
Læs mere:
- Den Internationale Straffedomstols hjemmeside.
- Udenrigsministeriet skriver også om domstolen.
- Reuters har historien om Ungarn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her