Libanons hærchef, Joseph Aoun, blev ved en afstemning torsdag i det libanesiske parlament valgt som landets nye præsident.
Det var 13. gang, parlamentet mødtes for at finde en afløser for tidligere præsident Michel Aoun, der trådte tilbage i oktober 2022 ved afslutningen af hans seksårige præsidentperiode. Men den seneste afstemning var i juni 2013. Joseph og Michel Aoun er ikke i familie.
Joseph Aoun fik opbakning fra 99 af de 128 parlamentsmedlemmer, heriblandt fra både politikere fra den syriskstøttede Hizbollah-milits og fra deres politiske rivaler.
Aoun var i november sidste år en central aktør, da der blev indgået våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, og han har også haft opbakning fra USA, hvor afgående præsident Joe Biden kalder ham ”den rette leder på det rette tidspunkt”.
Læs portrætter af Joseph Aoun hos det London-baserede medie Middle East Eye og hos Washington Post.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her