EU-landene har indstillet 18 mænd og 10 kvinder til den næste EU-Kommission. Det er langt under kommissionsformand Ursula von der Leyens mål om en ligelig kønsfordeling.
Det får Danmarks afgående EU-kommissær, den radikale Margrete Vestager, til at kritisere statsminister Mette Frederiksen (S) for, at hun ikke har fulgt opfordringen om at byde ind med en kandidat af hvert køn, så von der Leyen har mere frie hænder.
Danmark har kun meldt én kandidat til kommissionsformanden: minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S).
”Det synes jeg er virkelig, virkelig ærgerligt, og det gælder i øvrigt også for mange af de andre lande, som heller ikke stillede med både en mand og en kvinde,” siger Vestager til Børsen.
Kun Bulgarien har fulgt opfordringen til at stille med både en mandlig og en kvindelig kandidat. Vestager siger, at det ser ud til, at det er ”vigtigere at få nationale kabaler til at gå op, end det er at få en kønsafbalanceret ledelse af Europa”.
Der kan stadig nå at blive skiftet ud på kommissærholdet, når kandidaterne til oktober skal gennem høringer i EU-Parlamentet. Parlamentet plejer at dumpe et par stykker.
Se Børsens interview med Vestager her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her