Den iranske udenrigsminister siger, at det ”mangler politisk logik”, når EU-ledere beder landet om at holde sig fra et hævnangreb på Israel.
Ikke at hævne drabet på en højtstående Hamasleder i Teheran i forrige uge ”modsiger principperne i international lov”. Det skriver den britiske avis, The Guardian.
Den franske præsident og tyske kansler udsendte i går – sammen med den britiske premierminister – en erklæring med en opfordring til tilbageholdenhed rettet mod ledelsen i Iran. Erklæringen støttede samtidig de fredsforhandlinger, der er i gang for at afslutte krigen mellem israelerne og Hamas, og som især Qatar, Egypten og USA er involveret i.
Det officielle iranske nyhedsbureau IRNA skriver, at præsident Masoud Pezeshkian i går aftes talte i telefon med den britiske premierminister. Overfor Keir Starmer gjorde Pezeshkian klart, at det er deres ret at hævne mordet, og at Iran ikke behøver nogen tilladelse til at forsvare sin egen sikkerhed.
Den iranske præsident siger også, at det er vestens støtte til Israel, der udgør en trussel mod verdensfreden.
IRNA følger selvfølgelig situationen tæt, og bureauet skriver både på farsi og engelsk. Se hvordan iranerne opfatter og dækker konflikten her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her