Earth Overshoot Day markerer den dag, hvor klodens over otte milliarder mennesker har brugt de ressourcer, naturen kan genskabe i år. Danmark krydsede grænsen allerede i marts.
Hvis alle havde samme store forbrug som danskerne, ville Earth Overshoot Day være den 16. marts.
Der er fem måneder tilbage af 2024. ”Fra i dag står vi i gæld til naturen”, siger Maja Jakobsen, der er direktør for omstilling og fodaftryk i Verdensnaturfonden til DR.
Qatar og Luxemborg topper listen over lande med stort forbrug. Hvis alle havde samme livsstil, ville naturen være brugt op allerede i februar, mens lande som Moldova og Kirgisistan først når dertil i slutningen af december. Andre lande, som bruger mindre end naturen tilbyder på et år, er ikke med i opgørelsen.
Vi skal helt tilbage til 1970, før menneskene ikke overforbrugte og sled på naturen. Det oplyser Global Footprint Network, som hvert år opgør, hvor meget der er brugt og tilbage.
Se listen over lande på Earth Overshoot Day’s hjemmeside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.