På kraftig opfordring fra det grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam tester tinget i dag simultantolkning under spørgetimen med statsministeren.
Det skabte stor debat, da Aki-Matilda Høegh-Dam ved Folketingets åbningsdebat talte på grønlandsk fra Folketingets talerstol og afviste at oversætte til dansk. I dag bliver alt grønlandsk som et forsøg oversat til dansk, når medlemmerne af Folketinget mødes til spørgetime med statsminister Mette Frederiksen.
Tolkningen foregår fra et sidelokale, hvor en tolk følger spørgetimen via Folketingets TV-kanal. Alle seere kan derfor også vælge, om lyden skal være med dansk tolkning eller på grønlandsk. Tolkningen finder dog kun sted i den del af spørgetimen, hvor de to grønlandske medlemmer deltager.
Aki-Matilda Høegh-Dam udtalte i forbindelse med åbningsdebatten, at alle Folketingets medlemmer skal være stillet lige, og derfor bør hun have lov til at tale sit modersmål fra talerstolen. ”Det er en demokratisk ret, når man bliver valgt på grønlandsk i Grønland, og når Folketinget ved lov har vedtaget, at grønlandsk er et officielt sprog i kongeriget Danmark,” sagde hun ifølge Ritzau, skriver Berlingske.
Folketingets formand Søren Gade formand siger i en pressemeddelelse, at ”forsøget giver os muligheder for at opnå erfaringer, som vi kan inddrage, når Præsidiet skal tage principiel stilling til, hvorvidt Folketinget skal have en egentlig ordning med simultantolkning.”
Folketingets præsidium besluttede sidste efterår at indføre en ordning, der gav grønlandske og færøske medlemmer mulighed for at tale grønlandsk eller færøsk fra talerstolen og ekstra taletid til at oversætte deres tale. Evalueringen af denne ordning er endnu ikke afsluttet.
Læs mere:
- Pressemeddelelsen fra Folketinget.
- Se tv direkte fra salen på dansk eller grønlandsk transmitteret af Folketingets tv-kanal.
- Følg også debatten i Berlingske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her