Det var på forhånd ventet, at de kommende dages møde mellem syv af verdens førende økonomier kunne blive domineret af krig – Gaza, Ukraine og handelskrig. Men nu er der kommet en ny krig til.
Stats- og regeringslederne for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA ankom søndag til Canada. Lederne har meget forskellige holdninger til den seneste udvikling mellem Israel og Iran.
Men det står klart, at USA’s præsident, Donald Trump, er den eneste, der har en reel mulighed for at påvirke Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Mødets vært er Canadas nyindsatte premierminister, Mark Carney. Han havde ifølge BBC lagt op til en topmødedagsorden uden de mest kontroversielle emner i håb om at finde fælles fodslag og undgå store slagsmål med præsident Trump. Carney har ifølge BBC også programsat en tur på golfbanen i håb om at tækkes Trump.

Mediet Euronews konstaterer, at mødet meget vel kan ende med at være en række bilaterale samtaler på kryds og tværs snarere end en fælles front mod verdens aktuelle udfordringer.
Sidst Canada var vært for et G7-topmøde, var i 2018, hvor Trump forlod mødet i utide efter en strid om hans daværende handelspolitik.
Den canadiske avis Globe and Mail har flere interessante vinkler på G7-topmødet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.