I eftermiddag præsenterer EU-kommissionen sin årlige udvidelsespakke. Her bliver der givet karakterer til de ni lande, som arbejder på at blive optaget i det europæiske fællesskab. Ifølge Euronews har Ruslands invasion af Ukraine givet fornyet energi til EU’s udvidelsespolitik.
Det bekræftede EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også, da hun i sin ‘State of the Union’-tale i september kaldte udvidelsen for en “genforening af Europa”.
Montenegro har gjort flest fremskridt i det sidste år, skriver POLITICO, som har set rapporten. Den montenegrinske præsident Jakov Milatović siger i en kommentar til rapporten, at EU bør belønne bestræbelserne med et klart politisk signal: “Jeg tror, tiden er kommet til at begynde arbejdet med selve tiltrædelsestraktaten.”
Også Albanien, Moldova og Ukraine er godt i gang med at reformere deres lovgivning, omend det formentlig har lange udsigter, før landene kan optages i EU.
Ukraines ambassadør ved EU, Vsevolod Chentsov er stolt over reformarbejdet, som finder sted under svære forhold, dvs. sideløbende med at landet forsvarer sig mod Ruslands invasion. Han tilføjer, at Ukraines vej til Europa må være et strategisk imperativ i Bruxelles.
Længere nede på listen ligger Nordmakedonien. Siden det tilføjede “Nord” til landenavnet i 2019 og dermed banede vejen for at Grækenland kunne acceptere, at parlamentet i Skopje formelt kunne begynde at tilrette landets lovgivning, så den opfylder EU’s krav, er uenigheder med nabolandet Bulgarien om Nordmakedoniens bulgarske mindretal ikke blevet løst.
Også Serbien samt Bosnien og Herzegovina har svært ved at demonstrere fremskridt. Det skyldes primært, at begge lande befinder sig i politiske kriser, og at der sættes spørgsmålstegn ved, om deres demokratier overhovedet fungerer, skriver POLITICO.
Desuden ventes Georgien, som kun har været kandidat til optagelse siden 2023, at få en reel dumpekarakter. Efter et magtskifte sidste år, gik reformarbejdet ikke blot i stå men den forkerte vej, mener EU.
Så er der Kosovo, som teknisk sets ikke er kandidatland endnu. Regeringen søgte om kandidat-status i 2022 og EU-kommissionen monitorerer fremskridt i lovgivningsarbejdet. Men indtil nu mangler fem EU-lande fortsat at anerkende Kosovo som selvstændigt land.
Endelig er der Tyrkiet, som ansøgte om kandidatstatus helt tilbage i 1999 og indledte formelle, konkrete forhandlinger fem år senere. Landets EU-ambassadør Faruk Kaymakcı mener, at tyrkisk medlemskab vil være det mest givtige og meningsfulde, hvis EU vil tages alvorligt på den globale scene. Trods det har optagelsesforhandlingerne stort set stået stille de sidste syv-otte år. EU mener, at reformer af den tyrkiske lovgivning går den forkerte vej blandt andet hvad angår menneskerettigheder.
Det er udvidelseskommissær Marta Kos, der leverer en status i Europaparlamentet kl. 13. Bagefter holder hun pressemøde sammen med EU’s udenrigschef Kaja Kallas.
Læs mere på Euronews og POLITICO’s nyhedsbrev om EU
Pressemødet kan følges her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og