Voldsomme brande hærger i Grækenland og er også nået til hovedstaden. Situationen er nogenlunde under kontrol nu, men kraftig vind ventes igen i eftermiddag.
Slukningsarbejdet foregår stadig, og flammerne er nået helt ind i Athens forstæder. Mange indbyggere er blevet evakueret, og foreløbig er der meldinger om et dødsfald.
Kraftig vind i området har gjort, at det var svært at få bugt med ilden, men vinden har lagt sig i løbet af natten, og brandvæsenet siger her til morgen, at der lige nu ikke er fare for at den breder sig yderligere. Men i eftermiddag ventes igen kraftig vind, så det er stadig et kapløb med tiden for at få så meget kontrol over ilden, at den ikke får fat igen.
Flere lande har hjulpet med slukningsarbejdet. Frankrig, Italien, Tjekkiet, Serbien og Rumænien har ud over mandskab sendt slukningsfartøjer og fly, der assisterer fra luften.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.