USA møder international kritik efter at have indført sanktioner mod Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder.
USA’s udenrigsminister, Marco Rubio meddelte i forgårs, at USA indfører sanktioner mod FN’s særlige rapportør, Francesca Albanese. Baggrunden for sanktionerne er Albaneses nylige rapport, hvor over 60 virksomheder – heriblandt amerikanske – anklages for at støtte israelske bosættelser og militære handlinger i Gaza. Rubio uddybede ikke hvad sanktionerne vil bestå af.
Marco Rubio beskyldte Albanese for ”politisk og økonomisk krigsførelse mod USA og Israel”. Ministeren skrev på det sociale medie X, at Francesca Albanese står bag ”illegitime og skammelige” forsøg på at rejse sager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) mod amerikanske og israelske embedsmænd, virksomheder og ledere.
Både FN-toppen og menneskerettighedsorganisationer advarer nu om konsekvenserne. FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, opfordrer USA til at omgøre beslutningen og understreger, at medlemslande bør engagere sig konstruktivt – ikke straffende. FN’s generalsekretær har via sin talsmand kaldt sanktionerne “uacceptable” og et farligt brud med FN’s uafhængighed.
Juerg Lauber, formand for FN’s Menneskerettighedsråd, udtrykker bekymring for, at sanktionerne kan have en afskrækkende effekt og opfordrer alle stater til at undgå repressalier mod FN-eksperter.
Human Rights Watch betegner sanktionerne som et forsøg på at forhindre retsopgør med israelske ledere for mulige krigsforbrydelser i Gaza. USA har tidligere udtrykt skepsis over for både FN’s Menneskerettighedsråd og Den Internationale Straffedomstol.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og