USA har sendt en atombevæbnet ubåd til Mellemøsten. Dertil er et hangarskib, som allerede var på vej, blevet bedt om at sætte farten op.
Det oplyser den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, ifølge BBC.
Det sker på grund af frygten for, at konflikten i Gaza vil udvikle sig til en regional konflikt. Og det demonstrerer amerikanernes vilje til at hjælpe Israel med at forsvare sig, hvis eller snarere når Iran beslutter sig for hævne mordet på en højtstående Hamas-leder i Teheran i forrige uge. USA vil ”tage ethvert muligt skridt” for at forsvare sin allierede, tilføjede Austin.
Israelske bomber er fortsat med at regne ned over Gaza i nat. Israel har gentaget sin ordre om, at palæstinenserne skal forlade byen Khan Younis, der ligger i den sydlige del af Gaza-striben for at undgå de angreb, som retter sig mod Hamas. Israelerne siger ifølge Reuters, at Hamas angriber Israel fra netop det område. Familier flygtede derfor fra byen i nat, mens artilleri fløj om ørerne på dem. Både palæstinenserne og FN i området siger, at de ikke har et sikkert sted at flygte hen.
International kritik har rettet sig mod Israel, efter et luftangreb i lørdags ramte en skole i Gaza by og ifølge Hamaskontrollerede myndigheder dræbte 90 internt fordrevne. Skolen huser folk, der er på flugt for kampene, og mange af dem er flygtet flere gange. Israelerne siger til Reuters, at skolen også er et skjulested for Hamas og Islamisk Jihad, og at angrebet ”kun” dræbte 19 medlemmer af de to grupper.
Følg med i Reuters opdateringer her
Følg med i BBC’s opdateringer her
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her