NY BOG // ANMELDELSE – Selv om mange demokrater i USA siger, de ønsker at fjerne fattigdommen, er de velmenende progressive selv med til at opretholde den, viser sociolog og professor ved Princeton Matthew Desmond i sin nye bog, “Poverty by America”. Cand.mag. Per Clausen anmelder bogen, der går bag om det paradoks, at et af verdens rigeste lande oplever udbredt og ekstrem fattigdom.
I USA lever 38 millioner i fattigdom, hvilket er én ud af ni voksne og ét ud af otte børn, og ud af disse børn er over en million skolebørn hjemløse, bor på moteller, i biler, på herberger eller i forladte bygninger.
I 2020 levede 18 millioner i ’dyb fattigdom’, dvs. med en indkomst på under halvdelen af fattigdomsgrænsen, og 5,3 millioner levede ifølge nobelpristageren Angus Deaton i ’absolut fattigdom’, hvor individerne ikke får opfyldt de mest basale behov.
Mange amerikanere lever i nærmest ufattelig rigdom, og USA er verdens rigeste land, så spørgsmålet er, hvordan disse modsætninger kan sameksistere?
Begrebet er egentlig udviklet til at identificere den dybeste fattigdom i udviklingslande som Indien og Bangladesh, men denne ekstreme grad af fattigdom findes nu også i USA. Mange indsatte i fængslerne oplever, at deres helbred forbedres, fordi de får nok at spise og adgang til lægehjælp.
På den anden side lever mange amerikanere i nærmest ufattelig rigdom, og USA er verdens rigeste land, så spørgsmålet er, hvordan disse modsætninger kan sameksistere?
Det skyldes ikke mangel på ressourcer eller viden om, hvordan man kan eliminere fattigdom, siger sociologen Matthew Desmond i bogen Poverty, by America, men at middelklassen ikke ønsker at ændre på tingenes tilstand, fordi den har fordele af situationen.
Og denne konstatering gør ondt på progressive (især hvide) amerikanere, der ellers hævder at være solidariske med den amerikanske underklasse, fordi middelklassen i kraft af sine handlinger er med til opretholde fattigdommen.
Fattigdommen skyldes ikke kun ’strukturelle årsager’, som progressive hævder, for strukturerne er jo et resultat af vores alle sammens daglige handlinger. Hvis middelklassen handlede anderledes, kunne fattigdommen afskaffes, siger Desmond.
USA har i dag nogle af de laveste lønninger i den rige verden, idet reallønningerne for arbejdere kun med studentereksamen er faldet siden 1979, og selv for personer med en bachelorgrad tjente en tredjedel mindre end medianlønnen. Fattiggørelsen rammer altså brede befolkningsgrupper
Fattigdommen rammer især sorte og er et resultat af fortidens racisme, som stadig eksisterer bare i mere skjulte former, men der er også mange fattige hvide. Fattigdommen har tre årsager argumenterer Desmond:
For det første bliver de fattige udbyttet af over- og middelklassen, fordi man har begrænset arbejderklassens magtmidler i form af undertrykkelse af fagforeninger og fastholder meget lave mindstelønninger, og de lave lønninger kommer middelklassen til gode i form af lave priser på varer og serviceydelser.
USA har i dag nogle af de laveste lønninger i den rige verden, idet reallønningerne for arbejdere kun med studentereksamen er faldet siden 1979, og selv for personer med en bachelorgrad tjente en tredjedel mindre end medianlønnen. Fattiggørelsen rammer altså brede befolkningsgrupper.
Derudover betyder byggereglementer i byerne, at der næsten ikke bygges billige boliger, således at ejendomspriserne stiger, hvilket kommer især middelklassen, der bor der, til gode.
Det er ikke svært at pege på, hvad der skal gøres for at udrydde fattigdommen, for der er rigeligt råd til det, men den politiske vilje mangler, manges ideologi står i vejen, og manges handlinger bidrager uanset deres måske progressive holdninger til at opretholde fattigdommen
Forsøg på at ændre på forordningerne bliver mødt af voldsom modstand af boligejerne – også selv om de er demokrater. Det betyder, at de fattige er henvist til bestemte kvarterer, hvor de har råd til at bo, men hvor de ofte betaler mere end halvdelen af indtægterne i husleje.
LYT OGSÅ TIL NATIONAL PUBLIC RADIOS (NPR) INDSLAG OM BOGEN HER
Og situationen er så djævelsk, at hvis indkomsterne stiger, så kan udlejerne hæve huslejerne, fordi lejerne ikke har mulighed for at finde boliger i andre kvarterer! Endelig er de fattiges økonomiske situation så prekær, at de ofte overtrækker deres bankkonti eller tager payday-lån, hvor renterne er eksorbitante, især hvis lånerne kommer i restance, hvilket ofte forværrer deres økonomiske situation.
For det andet er en stor del af befolkningen ideologiske modstandere af offentlig hjælp, da man mener, at folk må klare sige selv. Velfærdsydelser skaber afhængighed, er opfattelsen, og så fik mange efter udbygningen af velfærdsprogrammerne som følge menneskerettighedslovgivningen i 1960’erne, der faktisk halverede antallet af fattige især blandt sorte, den opfattelse, at skatter primært kom sorte til gavn.
Resultatet var skatteoprør, hvor den hvide middelklasse fik nedsat skatterne, hvorfor velfærdsydelserne blev formindsket. Desmond viser imidlertid, at mange, der er berettigede til at få socialhjælp, ikke søger dem, så der er ikke skabt afhængighed og misbrug af sociale ydelser.
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at velfærdsudgifterne til underklassen er mindre end de offentlige tilskud til over- og middelklassen, men sådan fremtræder det ikke, fordi velfærdsydelserne til underklassen er synlige, mens udgifterne til over- og middelklassen er indirekte og usynlige.
Selv om de progressive i de velhavende ghettoer sætter skilte op med støtte til ’Black Lives Matter’, så består de usynlige mure mellem kvartererne stadig, for middelklassen ønsker ikke i praksis at blande eleverne
De udgøres af husejeres rentefradrag, subsidier til virksomheders pensions- og sundhedsordninger og individers børneopsparinger og opsparinger til børnenes collegeudgifter. Desuden sker der en omfattende skatteunddragelse, som der ikke sættes ind over for, fordi skattevæsenet er udsultet. I 2021 brugte USA $1,8 billioner (trillions på engelsk) på skattefradrag, hvilket var mere end de samlede udgifter til velfærd og ordenshåndhævelse.
For det tredje skabes der gennem den skarpe opdeling i rige og fattige enklaver ’rigdomsfælder’ og ’fattigdomsfælder’, hvor de rige ikke behøver at bekymre sig om de andres levevilkår, for de behøver ikke at se dem.
Desmond kalder det den usynlige ’ophobning af muligheder’ – såvel positive som negative – at underklassens børn fratages muligheden for at gå i skole med de middelklassens børn og nyde godt af det, danske Lars Olsen har kaldt ’kammeratskabseffekten’. Et mere stimulerende skolemiljø ville føre til bedre resultater for underklassens børn.
Selv om de progressive i de velhavende ghettoer sætter skilte op med støtte til ’Black Lives Matter’, så består de usynlige mure mellem kvartererne stadig, for middelklassen ønsker ikke i praksis at blande eleverne.
Desmond foreslår at udbygge de offentlige ydelser for at formindske den økonomiske fattigdom, men ønsker også, at det offentlige skal støtte bygning af billige boliger, og at det bliver meget lettere at bygge boliger de steder, hvor bygningsreglementet (’zoning’) forhindrer det.
Han nævner som et lovende eksempel, at man i New Jersey for nylig har ændret lovgivningen, så der stilles krav til lokalområderne om mere boligbyggeri. Flere billige boliger vil formindske udlejernes magt til at fastsætte urimeligt høje huslejer og dermed formindske de fattiges boligudgifter.
Han foreslår også at gøre det langt lettere at organisere sig i fagforeninger og at indføre overenskomster for hele sektorer og ikke kun for enkelte virksomheder inden for sektoren, fx McDonald’s, således at lønningerne kan hæves for store grupper.
Derudover ønsker han, at middelklassen bruger sin forbruger- og investormagt til kun at købe hos og investere i virksomheder, der ikke modarbejder fagforeninger, og som betaler ordentlige lønninger.
Som Desmond siger, er det ikke svært at pege på, hvad der skal gøres for at udrydde fattigdommen, for der er rigeligt råd til det, men den politiske vilje mangler, manges ideologi står i vejen, og manges handlinger bidrager uanset deres måske progressive holdninger til at opretholde fattigdommen.
En forandring kræver, at middelklassen går med til ændringer, der rammer den selv, og det har den ikke ønsket hidtil. Det vil kræve en nærmest uhørt mobilisering at få ændret forholdene
Det kan undre, at han ikke nævner det uretfærdige og politiske system som årsag til, at der ingen ændringer sker, for det har igennem mange år givet republikanerne uforholdsmæssig magt, hvilket har stillet sig i vejen for ændringer. Man kan her pege på gerrymandering, dvs. at valgkredsene skæres sådan til, at de gavner det ene parti, og på undertrykkelse af minoriteters muligheder for at stemme.
Uden disse udemokratiske metoder ville demokraterne have vundet alle præsidentvalg, kongresvalg og valg i de fleste delstater igennem de sidste 30 år, og så ville lovgivningen måske have set helt anderledes ud.
At Desmond ikke nævner disse forhold, hænger formentlig sammen med, at han ikke tror, det er muligt at ændre på dem, og så vælger han at pege på det, han tror kan ændres, men det bliver også meget svært, for det kræver jo, at middelklassen går med til ændringer, der rammer den selv, og det har den ikke ønsket hidtil. Det vil kræve en nærmest uhørt mobilisering at få ændret forholdene.
Matthew Desmond: Poverty, by America, Random House, New York 2023
Læs mere af Per Clausen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
