POVCAST & ANMELDELSE // LASSE HELNER – Efter 61 år i musikbranchen har Lasse Helner udsendt albummet Over the Hill – Still Got the Thrill, en form for testamente over hans liv og karriere, der de sidste mange år er forløbet ad to spor – som solist og som del af duoen med hustruen Mathilde Bondo. At Helner stadig er fuld vigør fremgår af anmeldelsen, skrevet af Side33’s Mads Kornum. Her kan du også lytte til POV’s musikredaktør Jan Eriksens podcast med Helner, optaget i hans hus i Lundeborg på Fyn, hvor Helner taler om karrieren og det nye album. Der er anekdoter nok at tage af.
Her 47 år efter hans solodebut Du sku’ ta mig mens jeg er ung understreger Lasse Helner med sit nye album Over the Hill – Still Got the Thrill, at der bestemt også er grund til at ta’ Lasse Helner til sig i den noget ældre udgave. Patina, livsklogskab og nyskrevne sange fra et bankende hjerte skal man aldrig kimse ad – og slet ikke når afsenderen er den gennem-sympatiske fynbo.
Og selv om han indleder den stemningsfulde, sumpede og rustikt roots-tonede ”200 Feet Deep” med ordene ”Been drinking all night, sleeping all day”, så er det blot et billede på den glimrende historiefortæller, som Lasse Helner også er i sin sangskrivning. For rent faktisk drikker han ikke mere. Han har været tørlagt i forhold til alkohol igennem et par årtier.
Lasse Helner hviler tydeligvis i sig selv, og i det gode selskab, men han hviler ikke på laurbær eller på fortidens bedrifter. Der er stadig bekymringer at tage af og forholde sig til
Til gengæld er Lasse Helner ikke løbet tør for ideer, holdninger eller handlinger på et vitalt og varieret roots/rock album, der mest af alt er en hyldest til selve livet, og samtidig en form for musikalsk testamente fra en artist, der stod på en scene første gang i 1959.
Der er tale om et album, der er lavet som en slags modsvar til en tid, der på mange måder er besat af ungdom – ikke mindst i musik- og kulturverdenen. Sangene cirkler i forskellige vinkler om at slutte fred med tidens gang og tempo, og om at finde de fordele, der også er ved at blive gammel i gårde.
Bid og trods
Ikke at Lasse Helner er blevet lyden af en støvet nostalgiker – sponsoreret af Ældre Sagen. Tværtimod. Selvom erfaringen ikke fornægter sig, er albummet fuldt af fremdrift, puls, og nysgerrighed, men naturligvis med øjnene roligt spejdende i bakspejlet.
Lasse Helner læner sig ikke bare tilbage. Der er masser af bid og trods i både tekst og musik. Nutiden er som oftest formet af fortiden – også i det musikalske udtryk, der rummer masser af referencer til de sidste seks årtiers mangfoldige musikhistorie.
Det er svært ikke at tænke Eric Clapton ind i ligningen på den gudesmukke og gåsehudsfremkaldende ”Troubled World”, eller når det hele bare swinger for fedt på ”That’s What it Takes”.
Her kan du lytte til podcasten med Lasse Helner:
Alt sammen ved hjælp af godt håndværk og en mærkbar passion for projektet. Gode sange gør det sjældent helt alene, og Lasse Helner har for vane at omgive sig med de bedste af de bedste musikere, når han indspiller.
Denne gang er det dog ikke navne som Daniel Lanois, Reggie Young og Daryl Johnson, der er de musikalske legekammerater, men nogle af de fineste fynske musikalske venner fra nærområdet – Thomas Bundgaard (guitar), Kell Dalager (keys), Torben Grønning (bas) og Nils Bo Poulsen (trommer) og vokalgruppen Nash aka Camilla Albers, Lise Haavik og Anja Føllenslev på kor.
Det hele optaget midt i en corona-tid, hvor det meste har været lukket ned. Men dette velspillende hold åbner for sluserne og sanserne på de 11 numre, der med en samlet spilletid på 42 minutter rent faktisk fremstår som et af de mest helstøbte og balancerede Lasse Helner-album i en karriere, der har budt på yderligere syv ganske kvalitetstunge soloalbum.
Kærligheden overvinder alt hedder det gamle ordsprog, og det har Lasse med Mathilde bestemt også dokumenteret både privat og musikalsk igennem 45 år. Men her på albummet er det pudsigt nok de to ægte lovesongs, ”Love love” og ”Love is lord”, der står svagest i billedet og mest af alt virker som små parenteser
Lasse Helner hviler tydeligvis i sig selv, og i det gode selskab, men han hviler ikke på laurbær eller på fortidens bedrifter. Der er stadig bekymringer at tage af og forholde sig til.
”Why should I worry about the world each day – sun comes up no matter what I say”, synger han på den iørefaldende, og som man sagde i “gamle dage”, radiovenlige ”Hear me calling your name”, så man tydeligt fornemmer, at heller ikke bekymringer eller søgen efter svar har en udløbsalder.
For naturligvis sætter Lasse Helner sig ikke bare tilbage og nyder solen. For der er stadig meget at tjekke ud og tjekke ind til i en verden, der dog stadig kan efterlade én i et ”bad state of mind”, som Lasse Helner med nerve og nærvær synger om på et af albummets absolut stærkeste numre, den solidt rockende og rullende ”Check it Out”.
Parenteser og pusterum
Nummeret følges op af en reflekterende og helt rørende statusopgørelse på ”Over the Hill”, der sælger budskabet ”Time is not your enemy, time is your friend”, så man mærker den rettidige omhu og ømhed helt ud i det yderste væv af højttalernes forkælede stofområde. Musikalsk først simrende sumpet og støvet og siden rocket op af stolen, så man føler, at man får sig et bud på, hvordan det mon ville lyde, hvis vennen Daniel Lanios en dag skulle producere The Rolling Stones.
”I ain’t seen nothing yet” synger han med en pondus, man tror på, og som giver plads til eftertanke, også selv om man selv er et godt stykke fra de 74 år, som Lasse Helner efterhånden drager rundt med i bagagen.
Kærligheden overvinder alt hedder det gamle ordsprog, og det har Lasse med Mathilde bestemt også dokumenteret både privat og musikalsk igennem 45 år. Men her på albummet er det pudsigt nok de to ægte lovesongs, ”Love Love” og ”Love Is Lord”, der står svagest i billedet og mest af alt virker som små parenteser eller pusterum, om man vil. Ligesom ”Pops Lullaby” lyder af sang, der ikke helt føler sig hjemme, og måske bare ville have passet bedre ind i Lasse & Mathilde-universet med sit legende folksind.
En tur i roots-reggae sporet
Til gengæld passer det perfekt, når Lasse Helner tager sig en tur i roots-reggae-sporet a la David Lindley på den blidt gyngende peace, love and justice-hymne ”It took so long”, der på forunderlig, men ganske vellykket vis inkluderer et Lars Løkke-lydklip, der både er rammende og effektfuldt. Dog næppe midtsøgende nok til at Lars Løkke Rasmussen vil bruge den i sin kommende valgkamp, tænker jeg.
Det hele slutter til gengæld lykkeligt og lysende stærkt med ”Out of Darkness”, der er en helt klassisk Helner-melodi, som trækker tråde til nogle af karrierens hovedværker som ”Let’s Be Silent” og ”Når din dag er brugt” fra de mesterlige og langtidsholdbare album Time and Again og S/H.
Kan det blive meget bedre? Mon ikke tiden giver svar. Foreløbig er det bare at konstatere, at Lasse Helner og hans nye band ingenlunde er ’over the hill’ eller ‘so much yesterday’. De er et væsentligt og vedkommende indspark til musikscenen anno 2021 med masser af output til generationer på tværs.
Formidling af musik er i dag totalt domineret af diverse streamingtjenester og store radiostationer. Som konsekvens heraf er det blevet sværere end umuligt for ny pop- og rockmusik at få ørenlyd i det store billede. Den musikalske ildsjæl Mads Kornum, der står bag sitet Side33.dk søger musikken, der falder under den radar.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
