Annegrethe Felter Rasmussen: USA under forandring
Tid: Fredag d. 25.10 kl. 18.00-20.00
Sted: NINE A/S, Kongens Nytorv 18, 1050 København K
Tilmelding: redaktionen@pov.international
Pris: Gratis for POV-støtteabonnenter, for ikke-abonnenter er prisen kr. 100
POV’s chefredaktør, USA-korrespondenten Annegrethe Felter Rasmussen, der er bosat i Washington på 11. år, er vært ved denne samtale om amerikansk politik her og nu frem mod præsidentvalget i 2020.
Hun fortæller, at amerikansk politik i de vilde Trump-dage skal ses som en indædt kulturkamp:
”Trumps sejr kan ses som en dyb og inderlig længsel i dele af vælgerkorpset efter ”de gode gamle dage i Amerika”.
”Demokraterne og præsidenten tilbyder to radikalt forskellige versioner af Amerika. De første er til det mangefarvede og multikulturelle, mens Trump repræsenterer et ønske om fortidens påståede orden, hvor alle kendte deres plads – inklusive kvinderne i køkkenet og den hvide mand øverst i samfundspyramiden.
Et Amerika, hvor der var home fried chicken i ovnen, og den lokale kirke var det sted, børnene kunne få pandekager i menighedshuset søndag morgen, mens de voksne lyttede til præsten. Et Amerika, hvor et ægteskab var en kristen forening mellem mand og kvinde, og hvor det at være homoseksuel følgelig måtte rubriceres som en skamfuld afvigelse. Et Amerika, hvor begrebet LBGTQ lige så godt kunne have været fra en anden galakse.”
I den bedste filosofiske og politiske oplysningstidstradition fra Frankrig, indbyder vi vores læsere til foredrag og livlig, åben diskussion.
NB: Vi har plads til 50 deltagere i samtalen, hvor deltagelse er gratis for støtteabonnenter, der også har forret til pladser. For ikke abonnenter er prisen kr. 100,-.
Tilmeld dig venligst per mail: redaktionen@pov.international