PORTUGAL // EUROPÆISKE STEMMER #4 – Når Britta Thomsen holder foredrag om EU i Danmark, er folk interesserede i forskellige love, der er undervejs i Bruxelles. I Portugal, hvor hun i dag bor, går man mere op EU’s værdigrundlag og de økonomiske fordele, Portugal har ved medlemskabet, siger Britta Thomsen, som fra 2004 til 2014 repræsenterede Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. POV har mødt den erfarne politiker på Café A Brasileira i hjertet af Lissabons indre, historiske bykerne for at tale om Portugals forhold til EU.
POV møder Britta Thomsen på Café A Brasileira i Lissabons hjerte. Hun er uddannet cand.mag. i historie og portugisisk og har en mangeårig kærlighed til Portugal. Hun har i lige så mange år været en dygtig formidler om Portugal og en stor kender af portugisisk politik, herunder også landets forhold til EU.
Og lige netop derfor er Café A Brasileira den oplagte ramme for samtalen. Caféen er på mange måder indbegrebet af portugisisk åndfuldhed som historisk stamsted for tidligere tiders intellektuelle. Fernando Pessoa – en af Portugals største poeter og litterære figurer i det 20. århundrede – sidder smukt støbt foran døren som en evig påmindelse om landets stolte litterære rødder.
Salazars Portugal
Portugal og Spanien blev medlemmer af det Europæiske Fællesmarked den 1. januar 1986, og dermed kom antallet af medlemslande op på 12. Begge lande havde levet under autoritære diktaturer i det meste af forrige århundrede. I Spanien varede generalísimo Francos diktatur fra 1939 til 1978, mens Portugal var en diktaturstat fra 1926 og frem til 1974, hvor et militærkup satte et punktum både for 48 års diktatur og Europas ældste koloniherredømme.
I 1974 havde landet stadig det laveste GDP pr. capita i Vesteuropa og den højeste grad af analfabetisme i Europa
For Portugals vedkommende var baggrunden, at de unge kaptajner i hæren havde fået nok af krigene imod oprørsbevægelserne i kolonierne i Afrika, for de havde indset, at krigen ikke kunne vindes militært. Det portugisiske diktatur var i mange år blevet ledet af diktatoren António Oliveira Salazar, som tilbage i 1930’erne inspirerede mange højreorienterede intellektuelle i Europa. Salazar var nemlig professor i økonomi og jura og i modsætning til sine samtidige i Italien og Tyskland slet ikke nær så blodig og voldelig.
Selv den danske ingeniør Knud Højgaard fremhævede Salazars styre som en intelligent model, der kunne bruges andre steder. Salazar stod i spidsen for etableringen af den såkaldte Nye Stat, Estado Novo, i 1932. Salazars baggrund som professor i økonomi fornægtede sig ikke – han førte en politik, hvor statsbudgettet skulle balancere frem for alt. Ytringsfriheden var nærmest ikke eksisterende, og det hemmelige politi slog hårdt ned på oppositionen. Politiske partier og fagforeninger var forbudte, og arbejderne skulle i stedet samarbejde med arbejdsgiverne i korporationer, som der fandtes inden for de forskellige erhverv.
Kolonikrigene og Nellikerevolutionen
På trods af vækst i 1950’erne og 1960’erne, hvor økonomien blev forbedret væsentligt ikke mindst på grund af alle de penge, som de mange portugisiske emigranter sendte hjem, og medlemskabet af EFTA i 1960, så forblev Portugal et fattigt land. En stor del af statsbudgettet blev brugt på kolonikrigene i Afrika.
I 1974 havde landet stadig det laveste GDP pr. capita i Vesteuropa og den højeste grad af analfabetisme i Europa. Selv om Nellikerevolutionen i 1974 var forholdsvis ublodig, fulgte nogle år med sociale uroligheder og magtkampe mellem højre- og venstrefløjen i landet.
Oprindelig havde EU-landene i 1970’erne ikke så stor interesse i at få det fattige Portugal som medlem, men den socialistiske leder Mario Soares, som først var udenrigsminister i Portugal, senere premierminister og præsident, var en stor tilhænger af at få Portugal indlemmet i fællesskabet.
Han rejste Europa tyndt og fik overbevist lederne i de europæiske hovedstæder om, at de skulle inddrage hans land i samarbejdet. Missionen lykkedes, og Marios Soares afsluttede da også sin politiske karriere med et mandat i Europa-Parlamentet.
Portugal i EU
EU-medlemskabet førte til flere uddannelsesreformer og ikke mindst længere skoletid. For at komme på niveau med de andre EU-medlemslande skulle Portugal gennemføre obligatorisk skolegang til og med 9. klasse fra 1989. Det var et stort spring i forhold til, at 86 % af den portugisiske arbejdsstyrke dengang havde mindre end 6 års skolegang. Senere, i 2008, indførte den socialistiske premierminister José Socrates 12 års obligatorisk skolegang, hvilket ligger over EU gennemsnittet i dag.
Den 12 års skolegang har ændret landet fundamentalt. Den har løftet hele den yngre generation, som ikke har samme motivation til at udføre ufaglært arbejde som deres forældre med lavere skolegang
Portugal er som følge af den udvikling det land i EU, der uddanner tredjeflest kandidater fra universiteterne. Og netop uddannelsesniveauet peger Britta Thomsen på som et område, hun gennem sit mangeårige kendskab til portugisiske forhold ser som et af de største fremskridt, landet har undergået.
EU i Portugal
– Hvor ser du forskelle i Portugals forhold til EU over for Danmarks forhold til EU?
“Når jeg holder foredrag om EU i Danmark, er folk mere interesserede i forskellige lovgivningsmæssige tiltag, der er undervejs i Bruxelles. Men i Portugal går man mere op EU’s værdigrundlag og selvfølgelig de økonomiske fordele for Portugal.”
“EU’s politiske forhold bliver også diskuteret langt mere i den offentlige debat i Portugal end i Danmark. I Portugal gør politikerne en dyd ud af at formidle det politiske budskab fra EU, og hvad det har af betydning for landet.”
“EU er med andre ord langt mere synlig i det portugisiske politiske rum og liv end i det danske.”
– Er det netop ikke deri, forskellen ligger for det henholdsvis det rige nordiske land og det fattige land fra Sydeuropa?
“Man kan sige, at vores økonomiske fordele i EU kommer fra lidt forskellige kilder. Et fattigt land som Portugal har fået meget støtte af EU’s strukturfonde, som bliver betalt af den fælles kasse. Der blev også lavet nogle specielle programmer for den portugisiske industri, så den kunne omstilles til konkurrencen på det indre marked.”
“Tilbage i tiden efter optagelsen steg landets BNP med 4 % om året som følge af støtten. Det bidrog til en vældig forandring af samfundet, som fik forbedret infrastrukturen, udbygget sundhedsvæsenet og højnet uddannelsesniveauet, og ikke mindst blev det starten på at skabe et moderne forbrugersamfund. Så kunne man afsætte varer fra de nordlige lande, som er dem, der tjener mest på det indre marked.”
Den store finanskrise i 2011-2014
Selv om finanskrisen ramte Portugal hårdt, og landet blev pålagt en lang række økonomiske stramninger af den såkaldte Troja i 2011-2014, lykkedes det faktisk landet at komme igennem krisen som et af de første.
For at forebygge fremtidige kriser foreslog den portugisiske premierminister António Costa de andre sydeuropæiske lande at presse på for at få EU til at oprette en krisefond, der kunne aktiveres, hvis et land kom i økonomisk uføre. Men det mødte ikke opbakning fra tyskerne i første omgang, da de stadig var tilhængere af den gamle sparepolitik fra finanskrisen.
Først i forbindelse med covid-pandemien og de økonomiske konsekvenser, der blev mærkbare i de fleste medlemslande, blev EU-landene enige om på topmødet i juli 2020 at etablere en genopretningsfond med henblik på at genopbygge landenes økonomi efter covid-pandemien.
Siden jeg kom her første gang i forbindelsen med Nellikerevolutionen i 1974 har landet forandret sig ufatteligt, og EU-medlemskabet er helt klart en afgørende faktor for den udvikling, som Portugal har været igennem de sidste mange år
Portugal var et af de første lande, som blev godkendt til at blive tildelt midler fra Genopretningsfonden, fordi de havde en plan klar. Midlerne er en blanding af lån og gave fra EU og skal gå til dels de fælles formål som grøn omstilling og digitalisering, men derudover vil det også give portugiserne mulighed for at forbedre sundhedssystemet.
Portugal er et af de lande i EU, der har flest læger pr. indbygger, men mange vil ikke arbejde i den offentlige sundhedssektor, fordi lønninger og arbejdsforhold er for ringe. Derfor er det regeringens prioritet at rette op på det.
Set i dette lys er det ikke overraskende, at netop Portugal har en høj grad af tillid til EU. 85 % af adspurgte portugisere i en undersøgelse efter covid-pandemien havde et positivt billede af EU, mens kun 2 % udtrykte skepsis heroverfor.
– Kan man sige, at Portugals forhold til EU har været en succeshistorie?
“Det kan man bestemt godt sige. Siden jeg kom her første gang i forbindelsen med Nellikerevolutionen i 1974, har landet forandret sig ufatteligt, og EU-medlemskabet er helt klart en afgørende faktor for den udvikling, som Portugal har været igennem de sidste mange år.”
“Den 12 års skolegang har ændret landet fundamentalt. Den har løftet hele den yngre generation, som ikke har samme motivation til at udføre ufaglært arbejde. Derudover har EU-medlemskabet haft stor betydning for både den demokratiske og politiske udvikling.”
“Portugal er i dag langt fremme i forhold til vedvarende energi og miljø, og forskningen generelt har også fået et løft. I den forbindelse er det også interessant, at Portugal er det land i Europa med flest kvinder inden for det naturvidenskabelige område.”
“For nylig var den franske præsident, Emanuel Macron, på besøg for at diskutere en fremtidig mulig gasledning gennem Portugal, og den portugisiske regering har på det seneste indledt et samarbejde med Danmark omkring produktion af grøn ammoniak. Portugal var et land, der i mere end 500 år sad med ansigtet mod Atlanten og Afrika, mens det i dag er en meget aktiv spiller i udviklingen af EU.”
Et land med blikket rettet mod fremtiden
Fernando Pessoa sidder støbt i sin stol foran Café A Brasileira og kigger på dagens Portugal med en ung fremadstormende generation, der på mange måder har nogle helt andre kort på hånden end deres forældres generation.
Der sidder han så, i hjertet af Lissabon, der inden for de seneste par år er blevet et meget stort trækplaster – ikke bare for velhavende udlændinge på grund af landets hidtidige fordelagtige skattevilkår – men lige så meget for unge innovative entreprenører, der har deres arbejde online, og som falder godt ind i den nye tidsånd i byen.
Når man forlader Café A Brasileira og går ned ad den stejle Rua Alecrim, ligger floden Tejo for foden og skinner i det stærke sollys. Som den altid har gjort, siden tidernes morgen. Ikke langt derfra strækker den sig ud i Atlanterhavet. Ud i den store verden. Ligesom Portugal.
Denne sommer er POV taget på rundtur i Europa. Det er blevet til sommerserien EUROPÆISKE STEMMER, hvor vi lytter til europæere og dermed tegner et billede af det europæiske fællesskabs mange sider.
I oktober er det 50 år siden, Danmark stemte sig ind i EF og dermed også det senere EU, og derfor vil vi resten af året sætte fokus på EU og det fællesskab, Danmark er en del af. Under den fælles titel EUROPÆISK SAMARBEJDE I MIDTVEJSKRISE tager vi pulsen på fællesskabet – gennem en række forskellige artikler og spændende aktiviteter for læserne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her