POV SPORT // BAGGRUND – Nyt pointsystem presser en række hold til at ændre deres sæsonplanlægning og løbstaktik for at sikre sig fortsat adgang til cykelkalenderens største løb. Systemet kritiseres for at tilskynde holdene til at nedprioritere de traditionelt set vigtigste løb, og med en ny coronabølge stilles de i et etisk dilemma.
Som man ofte siger: “Der er gået valgkamp i den”, når politikerne begynder at tilpasse deres budskaber og prioriteringer efter, hvad der vækker genklang hos deres potentielle vælgere forud for et nært forestående folketingsvalg.
I cykelsporten er der på sin vis også gået valgkamp i den. For med den Internationale Cykelunion, UCI’s, nye kriterier for tildeling af World Tour-licenser, er de hold, der ligger nederst i den nye point-tabel, nu tvunget til at gentænke deres prioriteringer for at undgå at må sige farvel til deres plads i cykelsportens Champions League.
Situationen virker paradoksal: World Tour-holdene nedprioriterer de store løb for netop at kunne blive ved med at køre dem.
Pointsystemet går nemlig på tværs af sportens traditionelle rangering af løbenes prestige med en favorisering af mindre endagsløb over eksempelvis etapesejre i Tour de France.
Derfor har Israel-Premier Tech taget deres klassiker-es, Sepp Vanmarke, af Tour de France-holdet for at lade ham jagte point i mindre belgiske endagsløb, og Movistar har tætpakket Alejandro Valverdes karriereafsluttende sæson med eksempelvis Ventoux Challenge og Route d’Occitanie.
Situationen virker paradoksal: World Tour-holdene nedprioriterer de store løb for netop at kunne blive ved med at køre dem.
De 18 bedste
De nye UCI-regler kan forstås som en fodbold-inspireret op- og nedryknings-model, hvor de hold, der scorer flest point, får tilbudt en plads i den øverste liga.
Alle cykelløb på UCI’s kalender er nemlig blevet tilskrevet point, og når cykelsæsonen 2022 er slut, rangeres alle UCI-hold efter hvor mange point, de har akkumuleret over de seneste tre sæsoner.
De 18 hold, der har scoret flest point med deres respektive 10 bedste ryttere, vil have opfyldt de sportslige kriterier til at opnå World Tour-status. Kriterierne indbefatter desuden en vurdering af holdenes etiske profil og deres økonomiske solvens.
World Tour-licenserne vil gælde tre sæsoner frem, indtil point-tabellen igen gøres op, og licenser uddeles på ny.
Situationen er i skrivende stund den, at to nuværende World Tour-hold, Lotto-Soudal og Israel-Premier Tech, står til ikke at få fornyet deres licens med udgangen af sæsonen. De er dog i tæt konkurrence med EF Education-Easypost, Movistar, Team Bike Exchange-Jayco og Cofidis.
Da Arkéa-Samsic og Alpecin-Fenix har ytret ønske om at skifte deres ProTeam-status ud med en World Tour-licens, er der altså mindst 20 hold, der kæmper om 18 licenser, og begge disse Pro Teams har lige nu scoret flere point end mange af World Tour-holdene.
I det lys er pointfordelingen dømt til at møde kritik, og mange har da også påpeget et mis-match mellem prestige og pointgivning
Cykelsporten er en verden, der er tæt forbundet til sine traditioner, og hvor de forskellige løbs prestige er vokset ud af et virvar af historie, penge og konkurrence-niveau, der vanskeligt lader sig oversætte i en point-tabel.
I det lys er pointfordelingen dømt til at møde kritik, og mange har da også påpeget et mis-match mellem prestige og pointgivning.
Eksempelvis giver en 6.-plads i det relativt ukendte endagsløb Trofeo Calvia 40 point, mens en 6. plads på en Tour de France-etape ikke giver nogle point. En sejr i Grandprix Marseillaise giver 125 point – 5 flere end en etapesejr i Touren. Og hvor en sejr traditionelt har været det altoverskyggende mål i et cykelløb, kan der nu være pointmæssig ræson i i stedet at forsøge at få tre mand i top 10.
Hvorfor er World Tour så vigtig?
At miste sin World Tour-licens kan være fatalt for et cykelhold. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at holdet må lukke, og det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke får mulighed for at køre Tour de France.
For foruden ovenstående regel om op- og nedrykning til World Touren, er der også nye regler for den næsthøjeste liga – de såkaldte Pro Teams.
Fra næste år gælder det, at de to bedst rangerede Pro Teams for den indeværende sæson automatisk vil blive inviteret til de tre Grand Tours, mens de tre bedst rangerede vil blive inviteret til at deltage i sæsonens største endagsløb.
Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel at skifte sin sin status som Pro Team ud med en WorldTour-licens. Tværtimod er en plads på World Touren forbundet med en række økonomiske krav og logistiske og sportslige udfordringer, som man slipper for som Pro Team.
Hvor World Tour-holdene eksempelvis er forpligtede til at stille til start i alle World Tour-løb, er de bedst rangerede Pro Teams blot inviterede, men kan sagtens takke nej.
Som at købe billet til 2. klasse og vide, at man bliver opgraderet til 1., hver gang man skal afsted
Så hvor World Tour-holdene flere gange i løbet af året er tvunget til at køre det, man i cykelsprog kalder ‘dobbelt-program’, hvor man stiller til start i to forskellige løb samtidigt, er man som et af de bedste Pro Teams stadig inviteret til at køre Paris-Roubaix og Tour de France, men man kan undlade at stille op i løb, der ikke passer ind i sæsonplanlægningen.
Som cykelbloggen The Inner Ring beskriver det, så er det som at købe billet til 2. klasse og vide, at man bliver opgraderet til 1., hver gang man skal afsted.
Et problem for disse Pro Teams kan dog blive, at mange hold har vanskeligt nok i forvejen ved at finde sponsorer, og hvis ikke man kan love deltagelse i Tour de France, kan det blive endnu vanskeligere.
Et andet problem kan blive, at World Tour-rytternes kontrakt som regel indebærer en klausul, der gør det muligt at bryde den i tilfælde af, at holdet mister sin World Tour-status.
Holdene risikerer således at må sige farvel til deres stjerner i tilfælde af nedrykning, hvilket både vanskeliggør sponsorjagten og jagten efter point, der skal placere holdet blandt de to bedste Pro Teams.
Coronaspøgelset hjemsøger point-jagten
Men jagten på UCI-point er ikke det eneste, der smitter af på cykelløbene disse dage.
Det professionelle felt er ramt af en corona-bølge, som har tvunget en lang række ryttere til at udgå af Schweiz Rundt, Belgien Rundt og Slovenien Rundt, der køres denne uge. Jumbo-Visma har valgt at trække hele holdet ud af det schweiziske alpeløb for at undgå smitte, og alle bider i disse dage negle i frygt for, at årets Tour de France vil ende i en amputeret udgave.
Situationen har bragt Jakob Fuglsang i førertrøjen i Schweiz Rundt, og hvis ellers han fortsætter sin blændende kørsel til og med søndag, kan han høste ekstremt vigtige point til sit hold, Israel-Premier Tech.
Således kan man ane konturerne af en kompleks situation, hvor holdene i bunden af pointsystemet vil være tvunget til at udsætte dem selv for smittefare for at jagte UCI-point. Point, der som frugter hænger lavere og lavere, i takt med at virussen forgrener sig til løbenes favoritter.
Breschel: Vi har ikke råd til at tage hjem
EF Education-Easypost er et af de hold, der lige nu må kæmpe for deres overlevelse. Jeg talte med deres sportsdirektør og tidligere rytter, Matti Breschel, mens han sad i bilen bag feltet på 6. etape af Schweiz Rundt.
De havde lige startet opkørslen ad mægtige Nufenenpass, men kun med to mand tilbage på et corona-svækket hold:
“Vi stiller til start med kun to mand i dag. Men vi har ikke råd til at trække os, fordi der jo er de her point på spil. Vi er jo et af de hold der kæmper lige nu. Rytterne håndterer det egentlig ret godt indtil videre, og det er klart, at vi ikke må skabe stress og panik på deres vegne. Vi tror på, at hvis de får lov til at koncentrere sig, så skal resultaterne nok komme. De kører jo stadig for at vinde, og det vil de altid gøre.”
Selvom Matti Breschel forsøger at holde hovedet koldt, er situationen selvsagt vanskelig. Vi taler videre om, hvordan holdene navigerer i denne specielle situation, og han pointerer, at de point-pressede hold står med et stort ansvar i forhold til at balancere corona-situationen med jagten på UCI-point:
“Holdene har selv ansvaret for at teste, og i princippet kan rytterne godt stille til start, selvom de har en positiv corona-test. Jeg ved ikke, om det kan have været tilfældet og at det er derfor, det hele spreder sig som en steppebrand. Men der er virkelig nogle etiske dilemmaer her, og man kan nok sige, at UCI’s point-regler tvinger holdene til at gå helt til stregen.”
Point-løbet i løbet
Vi forlader corona-emnet og diskuterer i stedet, hvordan point-jagten mere generelt præger løbene i øjeblikket.
For der opstår ofte situationer i et cykelløb, hvor holdenes taktik baseres på andre interesser end blot at vinde. Hvis et hold for eksempel skal forsvare sin førerposition i holdkonkurrencen, vil de sjældent lade konkurrenter køre for langt væk i udbrud. Med det tætte kapløb i om UCI-point, kunne man sagtens forestille sig, at også jagten på point kan komme til at spille ind på holdenes taktik.
Ifølge Matti Breschel er det allerede tilfældet:
“De hold, der ligger i bunden af tabellen, holder allerede ekstremt meget øje med hinanden. Allerede i Giroen var der flere gange, hvor bestemte hold sad og førte nede i feltet, fordi vi var i udbrud. Jeg kunne i hvert fald ikke se andre årsager end, at det var på grund af point.”
Forsinkede kontraktforhandlinger
Et andet område, hvorpå Matti påpeger en væsentlig problemstilling, de nye UCI-regler har medført, er når der skal tegnes nye rytterkontrakter.
Normalvis tegnes der gerne nye kontrakter midt på sæsonen, da det giver en vis ro for både rytterne og holdene at have styr på fremtiden. Men hvis mange af holdene først allersidst på sæsonen kan vide sig sikre på, at de har en World Tour-licens næste sæson, kan det blive vanskeligt at få tegnet nye kontrakter inden da:
“Jeg kunne forestille mig, at mange ryttere er påpasselige med hvilke hold de skriver kontrakt med. En rytter løber jo en risiko ved at skrive med et hold, der er på grænsen til at rykke ned.”
Situationen stiller nogle åbenlyse spørgsmålstegn ved rytternes loyalitet overfor deres hold. Som rytter må man naturligvis være interesseret i, at ens arbejdsgiver eksisterer næste år, men jo tættere vi kommer på sæsonens udløb, jo mere fokus kan man nok forvente, rytterne har på at få skabt nogle gode resultater for dem selv, så de kan sikre deres egen plads på World Touren.
Sponsor-ekspert: Outdated tilgang
En anden side af kampen om World Tour-status er de sponsorer, der skal betale regningen.
For World Tour-status handler i høj grad om penge, men hvor for eksempel en plads i fodboldens Premier League er økonomisk udslagsgivende grundet substantielle TV-indtægter, handler en plads på World Touren ikke i samme direkte forstand om indtægter.
Cykelhold lever af sponsorater, og det er således nærliggende at spørge til, hvor vigtigt det overhovedet er for sponsorerne, at holdet har World Tour-status?
Thomas Badura, der er ejer og direktør i sponsorbureuet SponsorPeople, og som har mange års erfaring med at etablere forbindelse mellem sportshold og virksomheder vurderer, at cykelsporten ofte har en gammeldags opfattelse af, hvad der skaber værdi:
“Det er i min optik ikke alle teams, der er lige gode til afstemme med deres sponsorer, hvad det er, sponsoratet overhovedet skal give. Mange cykelhold har en lidt outdated tilgang, hvor man tager for givet, at det bare handler om eksponering og evt. noget hospitality omkring løbene – og at gode resultater derfor er altafgørende. Tilgangen er ofte, at man bare skal i udbrud og ses på målstregen, og at det er det, der giver værdi. Man ser det også i fodbold, hvor folk tænker: Nu har vi lige slået Brøndby på udebane – imorgen skal der dælme tegnes sponsorater.”
Stærke relationer klarer sig bedst
Badura fastholder, at World Tour-status og deltagelse i Tour de France ofte er centralt for sponsorerne. Men en vigtig pointe for ham er, at mange mange sponsorer ikke er så forhippede på sportslige resultater. Hvis holdene i stedet formår at etablere en stærk relation til deres sponsorer, står de langt bedre i tilfælde af nedrykning. Som han udtrykker det til POV Sport:
Naturligvis er deltagelse i Tour de France ekstremt vigtigt, men hvis holdene formår at tænke på mere langsigtet, er sponsorerne mere villige til at indgå samarbejder
“For større virksomheder handler det i langt højere om at indgå et samarbejde med holdene, hvor der arbejdes aktivt og langsigtet mod et fælles mål, og hvor der er nogle afstemte KPI’er for, hvordan sponsoratet reelt skal bidrage til at udvikle forretningen.
Det handler meget om, hvad det er for nogle værdier, man læner sig op ad, når man sponsorerer et cykelhold, og hvordan man kommunikerer dem. Naturligvis er deltagelse i Tour de France ekstremt vigtigt, men hvis holdene formår at tænke på mere langsigtet, er sponsorerne mere villige til at indgå samarbejder, der kan bære resultatmæssige op- og nedture.”
Der er meget på spil med de nye regler for tildeling af WorldTour-licenser, og indtil videre er det stadig vanskeligt at afgøre konsekvenserne for løbene og sporten som helhed. Meget tyder på, valgkampen vil blive tæt til det sidste, og at marginaler og coronasmitte kan blive afgørende for holdenes overlevelse.
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
