UKRAINE // PODCAST – Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp.
På dag 3 rejser Jens Alstrup og Bergur Rasmussen via storbyen Kharkiv tilbage til hovedstaden Kyiv.
Efter at have mødt soldater i krigszonen og hørt om deres materielle behov møder parret repræsentanter for Frihed for Ukraines samarbejdspartner European Tradition of Charity, der er optaget af at overvinde de systemiske og bureaukratiske barrierer, der står i vejen for nødhjælp til Ukraine.
Hvilken rolle spiller EU, spørger en af Jens Alstrups partnere, og vil et EU-medlemskab ændre forholdene?
Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine.
Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her