“Mange af Pissarros malerier fra Caribien er imponerende. Især vil jeg fremhæve hans farvestrålende junglemalerier med imponerende palmetræer fra 1850’erne og hans voldsomme Storm fra 1855″. Sådan skriver Karen Hammer om særudstillingen på Ordrupgaard med fokus på franskmanden, der blev kaldt Impressionismens fader.
D. 31. marts 2017 er det 100 år siden, Danmark solge sine Vestindiske kolonier: Øerne Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan til USA for bare 25 millioner dollars. Dansk Vestindisk Kompagni blev grundlagt på Sankt Thomas i 1672 af københavnske forretningsmænd med kong Christian 5’s støtte. Fordi Sankt Thomas’ bjerge ikke rigtig egnede sig til plantagedrift, blev kolonien senere udvidet i 1718 og 1733. Sankt Croix egnede sig fint til plantagedrift med sukker-, bomulds- og tobaksplantager.
Arbejdskraften bestod af importerede afrikanske slaver. De københavnske forretningsmænd tjente stort på arrangementet, og den glimrende havn Charlotte Amalie på Sankt Thomas blev centrum for handelen i Caribien. Ved slaveriets afskaffelse i 1848 og med faldende sukkerpriser blev kolonien en belastning, der medførte store tab for den danske stat. Befolkningstallet faldt voldsomt, og øernes indbyggere fik store sociale problemer. Det var en lettelse for Danmark, at USA købte øerne. Ingen spurgte de mange indbyggere om deres mening.
Pissarro – den danske maler
Ordrupgaard har i anledning af jubilæet åbnet en udstilling med den impressionistiske maler Camille Pissarro som trækplaster. Vi kender og beundrer hans vidunderlige maleri af de blomstrende blommetræer fra 1894 og undrer os måske over, hvad denne franskmand har med Dansk Vestindien at gøre?
Jo, den store franske impressionist, der var en nær ven af Claude Monet, Auguste Renoir og Jean Gaugain, var hele sit liv dansk statsborger, født i en jødisk familie i 1830 på Sankt Thomas, hvor hans far havde et større forretningshus. Det var meningen, at han skulle overtage familiens handelsforretninger, og lille Camille Pissarro blev derfor som 12-årig sendt seks år på uddannelse i Paris. Helst ville han tegne, og det gjorde han når som helst, han kunne finde tid.
Engang i slutningen af 1840’erne mødte han ved havnen i Charlotte Amalie den unge danske guldaldermaler Fritz Melbye, der gennem flere år rejste rundt i Caribien for at finde inspiration. Fritz Melbye, født 1826, var lillebror til den meget anerkendte marinemaler Anton Melbye, der var elev af selveste Eckersberg. De to unge mænd blev meget gode venner og inspirerede gensidigt hinanden.
Ordrupgaards leder Anne-Birgitte Fonsmark er overbevist om, at Fritz Melbyes indsats som mentor for Pissarro fik denne til at rive sig løs fra sin strenge far og følge sin lyst til at tegne.
Det er dette vigtige møde, som sandsynligvis startede den ganske unge Camille Pissarros karriere. Ordrupgaards leder Anne-Birgitte Fonsmark er overbevist om, at Fritz Melbyes indsats som mentor for Pissarro fik denne til at rive sig løs fra sin strenge far og følge sin lyst til at tegne. I september 1852 rejser de to unge malere sammen til Venezuela, hvor de opretter et fælles atelier i Caracas. De mange skitser og akvareller, man kender derfra, nærmer sig hinanden så stilistisk, at det er svært at se, hvem der har lavet hvad.
Charlotte Amalie – Caracas – Paris – Kina
Ordrupgaards udstilling viser mange af disse små skitser og adskillige af Melbyes flotte landskabsmalerier. Det er tydeligt at se, at Melbye er langt dygtigere end Pissarro, og dog er det Melbye, der i dag er praktisk taget ukendt!? Pissarro foretrækker at tegne og male folkeliv, og kommer først senere i Frankrig i gang med at foretrække landskaber.
Efter knap to år i Venezuela rejser Pissarro hjem til Charlotte Amalie for at hjælpe til i forretningen. Han har nu bevist sit værd som kunstner, og hans fader accepterer, at storebror Alfred skal overtage forretningen, så Camille kan rejse til Paris og male. I 1855 forlader han Sankt Thomas for aldrig at vende tilbage. I Paris bliver han knyttet til Anton Melbye, og begynder sammen med sine mange nye franske venner at eksperimentere med en ny stil, Impressionismen.
Fritz Melbye kommer kortvarigt forbi i Paris i 1857; de to venner samarbejder atter, til Melbye rejser ud i verden og bl.a. bliver en højt anset kunstner i New York. Han finder en ny partner i den amerikanske landskabsmaler Frederic Church. De rejser i 1865 sammen til Jamaica. Melbye vil opleve fjerne lande og rejser i 1966 til Kina. Han efterlader hele sin samling af malerier og skitser i Church’s varetægt. Denne glemmer at aflevere dem til Melbyes familie, da denne i 1869 dør i Kina kun 43 år gammel.
Olena State Historic Site, Hudson, New York / Office of Parks, Recreation and Historic Preservation
Melbyes navn bliver snart glemt, og det er derfor et mirakel, at man for cirka 30 år siden under oprydning i Church’s hus i USA under en trappe finder et stort bundt med alle Melbyes og mange af Pissarros malerier og tegninger.
Nu kan forskerne gå i gang med at studere de to venners malestil og se nærmere på, hvordan de gensidigt har inspireret hinanden. Nu vil Melbye blive revurderet og forhåbentlig få en bedre placering i kunsthistorien, så man vil kunne finde ham blandt guldaldermalerne på de store museer og ikke kun på små museer som Museet for Søfart i Helsingør.
Nu vil Melbye blive revurderet og forhåbentlig få en bedre placering i kunsthistorien, så man vil kunne finde ham blandt guldaldermalerne på de store museer og ikke kun på små museer som Museet for Søfart i Helsingør.
Mange af Pissarros malerier fra Caribien er imponerende. Især vil jeg fremhæve hans farvestrålende junglemalerier med imponerende palmetræer fra 1850’erne og hans voldsomme Storm fra 1855. De sidste mange år i Frankrig forsvinder palmetræerne til fordel for poppeltræer og grønne Signac-inspirerede landskaber.
Det er ikke nogen stor udstilling, der er for få af Pissarros franske malerier, men det er spændende at finde ind til en stor kunstners næsten ukendte kunstneriske udfoldelser. Pissarro er stadig dansk statsborger, da han dør 12. november 1903. Hverken Melby eller Pissarro interesserede sig øjensynligt for de sortes tilværelse på trods af, at de levede midt i en tid, hvor en meget stor del af samfundet blev båret oppe af slavernes arbejdsindsats.
Ordrupgaard: Pissarro. Et møde på Skt. Thomas. 10. marts til 2. juli 2017
Hovedfoto: Camille Pissarro, Personer der diskuterer i vejkanten, 1856, Stern Pissarro Gallery, London
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
