OVERGREB PÅ HERLUFSHOLM // KOMMENTAR – Herlufsholms ledelse har kun sig selv at takke for det offentlige spotlys, der nu lyser på skolen, skriver den tidligere konservative partileder Pia Christmas-Møller.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Rådmand på Frederiksberg, konservative Nikolaj Bøgh samt debattør, forfatter og præst Kristian Ditlev Jensen har begge både på Facebook og i Berlingske kommenteret forholdene på Herlufsholm efter den voldsomme debat i kølvandet på TV2’s dokumentar Dokumentar; Vold, krænkelser og mobning – “Herlufsholms Hemmeligheder“.
Årtiers beretninger om episoder under en række forskellige ledelser har dokumenteret, at uden en offentlig storvask i fuldt spotlight, ville skolens usunde kultur fortsætte med både mobning, tavshedskultur og det, der er værre
Intet ville være sket uden offentlig storvask
Jeg er fuldstændig enig med Nikolaj Bøgh om, at eleverne, medarbejderne i og forældrekredsen omkring Herlufsholm gennemgår en voldsom proces i offentligheden, som for mange af dem på et individuelt plan kan forekomme urimelig.
I nogle tilfælde ser det også ud til, at den “offentlige mening” har forledt nogle borgere – formentlig dog blot i nogle få tilfælde – til en primitiv og beskæmmende bespottelse eller måske endda det, der er værre.
Det er godt, at Herlufsholms ledelse ikke i disse tilfælde har tøvet med at politianmelde sagerne.
Generation efter generation har man – forstået som de ledende, de stærke og de bestemmende – dækket over hinanden på de svages/mindretallet i den laveste ende af hierarkiets bekostning
Man kunne så have ønsket sig samme prompte reaktion i de overgrebssager, der angår skolen selv.
Så jo, jeg forstår Bøghs pointe og deler medfølelsen for disse menneskers pludselige vanskeligheder.
Men – årtiers beretninger om episoder under en række forskellige ledelser har dokumenteret, at uden en offentlig storvask i fuldt spotlight, ville skolens usunde kultur fortsætte med både mobning, tavshedskultur og det, der er værre for nogle barneskæbner.
Generation efter generation har man – forstået som de ledende, de stærke og de bestemmende – dækket over hinanden på de svages/mindretallet i den laveste ende af hierarkiets bekostning.
Det er nu kommet frem, at skolens kongeligt udnævnte (efter indstilling af undervisningsministeriet) forstander/bestyrelsesformand, Torben von Lowzow, havde set TV2-dokumentaren, før den blev bragt og havde gentaget støtten til den daværende daglige ledelse. Og at han tilmed havde givet udtryk for ikke at kunne se nogen problemer:
“Bestyrelsen har på det foreliggende grundlag ingen anledning til at betvivle, at skoleledelsen leder skolen på ordentlig vis, herunder med et skarpt fokus på elevtrivsel”, stod der i den supplerende redegørelse, der blev sendt 3. maj.
Det er i sig selv et bevis på, at man ikke er den rette til at rette skudens moral og kultur op.
Rektor Mikkel Kjellberg var den “luns kød”, man/bestyrelsen mente, kunne tilfredsstille det “offentlige rovdyr” for at få fred til selv at fortsætte og ride uvejret af
Den senere fyring af rektor må herefter anses for bestyrelsens vurdering af “offerprisen” for egen og systemets overlevelse.
Mikkel Kjellberg var m.a.o. den “luns kød”, man/bestyrelsen mente, kunne tilfredsstille det “offentlige rovdyr” for at få fred til selv at fortsætte og ride uvejret af.
Man kan med god ret stille spørgsmålet om Kjellberg mon ikke også føler, at han med god grund kan føle sig forrådt og i øvrigt har det skidt i disse dage.
Det gætter jeg på, men det ændrer ikke på, at fokus skal fastholdes på de børn og unge, som forulempes i et system, hvor de voksne vender det blinde øje til, hvis de da ikke lige selv leder an.
Mikkel Kjellberg har i årevis været en del af dette system og senest haft ansvaret i toppen.
Herlufsholms triste voldskultur
Bestyrelsesformanden havde ved Kjellbergs ansættelse understreget, at der fremover skulle fokuseres mere på skolens “drift” end på dens “udvikling”…
Og hvorfor har ingen boret i det? Op til da, havde man jo prøvet at gøre op med “uhensigtsmæssig kultur”, Har bestyrelsen været en hæmsko for forandringer i en forældet kultur og voldelige traditioner?
Er man stadig i tvivl om, hvorvidt der er tale om en voldskultur, må man læse de klageskrivelser, som forældre til (nogle af) de for nyligt fire bortviste drenge har sendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet:
Offentligheden får via journalisters graven og aktindsigt viden om, hvordan forældrene argumenterer imod bortvisningen af netop deres sønner med henvisning til, hvilke tæsk de selvsamme sønner havde fået.
Det er efter min mening det rene vanvid! Og tilsyneladende er det kun en offentlig tsunami af opmærksomhed, som har en chance for at ændre det.
De eksisterende love og ansvarsregler i det voksensystem, der skulle tage vare på og føre tilsyn med børns trivsel, har svigtet big time og i stedet appelleret til at “finde tilgivelse”
I hvert fald har de eksisterende love og ansvarsregler i det voksensystem, der skulle tage vare på og føre tilsyn med børns trivsel, svigtet big time og i stedet appelleret til at “finde tilgivelse”.
Som i skolens løfte til en mor om nok at skulle tage vare på hendes datter efter en voldtægtsoplevelse endte med, at lægeundersøgelsen med videre skete så sent, at beviset var væk. Som når sygeplejersker appellerer til tilgivelse fremfor politianmeldelse af uprovokeret blodig vold.
Selvom Nikolaj Bøgh formentlig ikke ligefrem ønsker at fordreje debatten, er det utvivlsomt Kristian Ditlev, som holder fokus det rigtige sted.
Man kan så spørge:
“Skal de nuværende elever ikke have retssikkerhed mod pøblens overgreb? Skal ledelsen ikke have sikkerhed imod selvtægt? Og skal lærerne og medarbejderne ikke kunne passe deres arbejde uden lømlers angreb på sociale medier?”
Svare er jo, jo og jo.
De formelt og reelt bestemmende voksne i og omkring skolen har imidlertid ikke af egen drift kunnet se problemerne på skolen trods mange signaler.
Og dét er det største problem.
Og derfor er et voldsomt offentligt lys og omfattende ledelsesmæssige indgreb nødvendige. De er simpelthen nødvendiggjort af Herlufsholm selv.
LÆS OGSÅ LONE THEILS’ KOMMENTAR OM HERLUFSHOLM HER.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
