På rejse efter solen i Sydspanien 3: De gamle mænds netværk

i Rejse/Kultur af

SPANIEN // REJSEBREV – Fotograf Jens Ulrich rejser rundt i Sydspanien, 3-4 uger, for at få lys og varme. Altid på jagt efter et godt motiv og møder med nye mennesker.

Han sad der med sin mobil og en klapvogn. Absolut ikke ung, så det var tydeligt, at der var tale om børnepasning. Det så så hjemligt ud, at jeg måtte spørge ham, om jeg måtte tage nogle billeder.

Jeg gik hen til ham og sagde: “Soy abuelo yo mismo. Puedo tomar una fotografia?” (Google translate kommer man langt med). Altså jeg sagde, at jeg også er bedstefar, og om jeg måtte tage nogle billeder. Han sagde smilende ja, og jeg tog to-tre billeder. Heldigvis talte han noget engelsk, så han spurgte, hvor gamle mine børnebørn var. Sæt aldrig en bedsteforælder i gang med snak om børnebørn, jeg siger det bare.

Der eksisterer et slags ‘Gamle Mænds Netværk’. Det eksisterer på tværs af landegrænser, religion, etnicitet og politisk observans

Vi præsenterede os. Han hedder Jorge og er 70 år gammel ligesom jeg. Han var tidligere shippingmand, men gik på pension for fem år siden for at passe børnebørn. Som han sagde, passede han både børnebørn efter behov, og desuden havde han en svagelig kone.

Jeg fortalte om mine børnebørn, hvoraf to er på deres livs rejse med mor og far, og det tredie som bor i Barcelona. Jeg hørte om hans. Der var mange, for han havde selv tre børn, der alle var gifte og havde fået børn. Jeg tror, han sagde, han havde syv i alt.

Der er en ting, jeg har noteret mig. Der eksisterer et slags ‘Gamle Mænds Netværk’. Det eksisterer på tværs af landegrænser, religion, etnicitet og politisk observans. Vi falder i snak med hinanden, når vi mødes rundt omkring. Det er ikke altid, vi taler samme sprog, men vi finder ud af det.

Jeg har oplevet det i Iran, Costa Rica, Argentina, Chile og hvor jeg ellers har været. Vi snakker om børn og børnebørn. Vi praler lidt, nej, vi er lidt stolte af vores familier. Vi viser billeder. Nogle af os har rigtige billeder i tegnebogen, lidt slidte fotos, de er blevet vist ofte, og andre af os har billederne på telefonen.

Der er næsten ingen ende på, hvor meget vi roser hinandens familier. Vi gamle mænd forbrødres, når vi mødes. Vi er enige om, at vores regeringer er elendige og skyld i det hele, (hvilket de jo også er), men at vi ganske almindelige mennesker sagtens kan finde ud af det.

Jorge og jeg snakkede også om alder. Han var ikke begejstret for konceptet. Der var noget ondt i ryggen og knæene og generelt en fornemmelse af forfald. Jeg fortalte ham lidt om, at jeg var begyndt at træne en lille smule, men det ville han ikke høre tale om.

Trods alt var vi enige om, at det er meget bedre at være gammel nu til dags. Vi får lov til at udsætte tidspunktet, hvor vi sætter os hen i kakkelovnskrogen og mumler om gamle dage. Vi sagde pænt farvel til hinanden.

Pigen i klapvognen var faldet i søvn, og Jorge vendte tilbage til Facebook.

Jeg skulle bare rundt på må og få i Sevilla, men efter at have talt med Jorge, besluttede jeg mig til at tage nogle billeder af andre ældre mænd på min vej.

Senere mødte jeg et ungt amerikansk par, Antonio og Nayeli, fra San Francisco. Vi talte om farvet hår og piercinger som udtryk for personlighed og egen stil. De var søde og ville gerne snakke og de ville gerne fotograferes. De fleste siger faktisk ja, når jeg spørger om lov. Det er jeg meget taknemmelig for.

Antonio fortalte, at han var begyndt at farve sit hår som en protest mod den konformitet, han havde oplevet i High School. Han havde så opdaget den opmærksomhed, han fik fra pigerne på grund af håret. Han grinede og sagde, at nu var det bare sådan.

Han skal læse jura efter sommerferien, og for mit indre øje ser jeg ham plædere en sag i retten med orange hår. Selvfølgelig vinder han sagen. Nayeli syntes, det var sejt med piercinger, og så var hun vild med duegråt hår.

Jeg ville gerne have lavet flere billeder med dem, men de skulle videre til Madrid. Held og lykke på deres videre færd. Det var en fornøjelse at møde de unge mennesker.


Fotos: Jens Ulrich, dizzyBild.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Tags:

Jeg hedder Jens Ulrich, f. 1949 på Vesterbro, København, har siden 2007 primært været portrætfotograf og healer, men der skal også være tid til nogle børnebørn og ture på elcyklen. Fortiden brugte jeg bl. a. som ansat i medicinalbranchen og på det Kgl Teater. Jeg er meget optaget af musik og kunst, både The Beatles og Bob Dylan har en stor plads i mit hjerte, ligesom pigegrupperne i 1960’erne. Jeg bor i Charlottenlund med min frue.
Har du lyst til støtte min skribentvirksomhed modtager jeg gerne små og store beløb på mobile pay 20155012. Du kan komme i kontakt med mig på jens@dizzybild.dk og se mine fotografier på dizzybild.dk

Seneste artikler om Rejse