TEATER // ANMELDELSE – Vi har hver vores billede af døden. Hver vores oplevelse af tab, sorg, udfrielse eller hvad vi nu føler. Vi får også hver vores opfattelse af Orfeo, som den opføres på teateret Sort/Hvid. Kunstgrebet er, at vi på en og samme gang oplever den samme forestilling/død, men alligevel får hver vores historie, liv og død.
Vi er alle forberedt på rejsen ned i dødsriget. Vi er blevet instrueret i at komme i sort tøj. Vi ved, at vi skal bære maske under hele forestillingen. Som en sidste instruks anbefales vi at opleve Orfeo hver for sig – altså ikke følges med vores ledsager. I døden er vi alle alene.
Forestillingen er både totalteater og opera. Når vi kommer ind, må vi selv fordele os på en række rum. Vi befinder os i antikkens dødsrige, hvortil man ankommer med Charon, men opdelingen leder snarere tanken hen på Helvedes cirkler, som Dante udmalede dem. I hvert rum er en skuespiller ved endeløst at gennemføre den samme opgave igen og igen.
Opera i Kødbyen
Efter kort tid bliver vi imidlertid gennet ind i den centrale teatersal, hvor vi bliver præsenteret for Monteverdis opera Orfeo. I stedet for den ret forstyrrende tekstskærm, der som regel følger operaer, så publikum har en chance for at forstå teksten – her på italiensk – så optræder Madame Nielsen som fortæller.
Med sin udtærede skikkelse fungerer Madame Nielsen selvfølgelig også som knokkelmanden – ham med leen, du ved. Som en spotter af alt levende, for før eller siden tilhører vi alle Døden.
Eller ej. For det er jo det Orfeus-myten og Orfeo handler om. Med sin underskønne stemme kan Orfeus forføre alt og alle. Han får sin Eurydike, men mister hende, da hun dør, og så betvinger han guderne med sin stemme, så han får lov at hente hende i underverdenen.
Hvis han bare kan lægge bånd på sig selv og ikke ser sig tilbage for at sikre sig, at Eurydike følger med.
Mysterier
Fra antikken kender vi adskillige mysteriereligioner, hvis centrale budskab er sejren over døden. Kristendommen sejrede over de andre. Monteverdi har i 1607 selvfølgelig set myten med kristne øjne. Orfeus mislykkedes med at gøre, hvad Kristus gjorde – åbnede porten til dødsriget og lovede evigt liv.
Præcis som da vi kom ind, begiver vi os gennem underverdenen i vores eget tempo og i en rækkefølge, vi selv vælger
Således kan vi hver især lægge vores egen tolkning ned over myten. Mens sangerne og de 14 musikere fra Copenhagen Phil en efter en forlader scenen, summer publikum som kor videre på en messende melodi af Rasmus Zwicki:
“Ku’ vi kalde ham frem – en sidste gang – var vi fri for at synge – vores klagesang”
Så lukkes vi igen ud i installationen, hvor musikerne og sangerne atter indtager rummene, men nu fylder dem med handling og sang. Hvert rum sin sang/handling. Hvert rum sin tolkning af Orfeus-myten. Hvert rum sin tidslinje – og dog koblet sammen med pludselige samspil mellem alle rummene.
Orfeo, Orfeo – hvorfor er du Orfeo?
Præcis som da vi kom ind, begiver vi os gennem underverdenen i vores eget tempo og i en rækkefølge, vi selv vælger. Efterfølgende står vi med hvert vores indtryk, hver vores tolkning. Det er sikkert en god ting, at Sort/Hvid ligger i Kødbyen, hvor der ikke er langt til en bar, hvor de personlige indtryk kan vendes.
Samme handling giver naturligvis forskelligt indtryk, om vi ser den i en presset flok eller næsten alene med skuespillerne
I modsætning til en klassisk forestilling, der når frem til en afslutning og i hvert fald en slags konklusion, er Orfeo fuldstændig åben. Forestillingen er et sansebombardement, fordøjelse et must.
Scenografien fortjener i sig selv at blive fremhævet. Det er flot gjort at forvandle et firkantet rum, som vi dybest set godt kan gennemskue, til en labyrint, hvor vi mister orienteringen. For slet ikke at tale om den logistiske udfordring med at få fordelt publikum. Samme handling giver naturligvis forskelligt indtryk, om vi ser den i en presset flok eller næsten alene med skuespillerne.
Installationskunst
Ensemblet er virkelig på og formår på en gang at ”styre” deres individuelle historier i hvert rum i gentagne cykler og holde takten med den overordnede historie. Undervejs med inddragelse af publikum i nogle gange ret overraskende handlingsmomenter.
Sort/Hvid benytter begrebet ”operainstallation”. Vi behøver ikke at komme med forudfattede meninger. Det er nok bedst, at vi ikke gør det. Med al respekt for operahuse, så er der nok større chance for, at kunstformen finder et nyt publikum uden for disse.
Her er vi ikke bange for ikke at forstå handlingen, og musikken og sangen får lov til at stå som toner og følelser. Det er smukt. Den efterfølgende vandretur i dødsriget appellerer til vores individuelle tanker og referencer (Eurydike som Orwellsk kommissær var noget af en overraskelse).
Sort/Hvids Orfeo taler både til følelserne og til eftertanken.
Svanesang
Meget passende er forestillingen også et flot punktum – en svanesang, om du vil – for Christian Lollikes tid som instruktør og kunstnerisk leder på Teater Sort/Hvid. Det var egentlig en fortsættelse af Caféteatret, men efter branden på dette teater blev det genfødt og har virkelig fundet sin form i den nye lokation i Kødbyen.
Ligesom et nyt publikum kan blive præsenteret for en opera, kan operapublikummet blive udfordret på deres opfattelse af rammen
Man behøver ikke at have besøgt teatret mange gange for at få fornemmelsen af, at der ikke bare er tale om nye forestillinger, men et helt nyt scenerum. Alting forekommer ad hoc og tilpasset forestillingens behov og/eller instruktørens vision.
Her vil man typisk tænke ”moderne teater”, men som Orfeo viser, kan det moderne sagtens trække tråde tilbage i tiden. Ligesom et nyt publikum kan blive præsenteret for en opera, kan operapublikummet blive udfordret på deres opfattelse af rammen. Nyt og gammelt. Levende og døde.
Og så bliver det selvfølgelig interessant at se, i hvilken form Sort/Hvid genopstår fra de dødes land med Nathalie Mellbye som ny kunstnerisk direktør.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
