Et eventyrligt smykkeskrin med ord der funkler som diamanter – C.V. Jørgensen på turné igen

i Danmark/Featured/Kultur & Medier af

MUSIKALSK – En alien eller Gud? Præcisionens og metaforernes hersker C.V. Jørgensen er formentlig bare et almindeligt menneske men med et gudsbenådet talent for ord og stemninger, skriver Jan Eriksen om den bredt beundrede musiker, der ikke har udgivet ny musik i 16 år, men som nu på fredag forlader sit eksil og drager på turné igen: “C.V. vil aldrig kunne få titlen ‘Nationalskjald’, for vel er der meget Danmark i hans tekster, men de er først og fremmest universelle. Han synger om, hvad det vil sige at være menneske i evig bevægelse ind og ud af sin egen opposition til sig selv og sin omverden”.

‘C.V. er Gud’, sprayede jeg omkring 1980 på politistationen Station 2 på Amager.

Kønt var det bestemt ikke, men det kom fra hjertet. Det skulle blive det nærmeste, jeg kom en karriere som grafittimaler på et tidspunkt, hvor byen ellers var overklistret med (venstre)politisk og punk-nihilistisk ‘No future’-graffiti.

For mig var det en gud, der f.eks. kunne få linjerne ‘intetheden antager astronomisk dimension/på lettilgængelige stimulanser/man stirrer på hinanden uden at se noget som helst’ til at danse så mundret som en aftenbøn.

Og så med dét funky swing, der især gennemsyrede albummene ‘Storbyens små oaser’ (1977) og ‘Vild i varmen’ (1978).

Satirikeren endte som en mand, der på sine sidste album tog store eksistentialistiske sværdslag med sig selv og sin omverden. Det meget, meget smukke ‘Spildte bedrifter’ fra ‘Sjælland’ er næsten ren Søren Kierkegaard

Det Ganske Lille Band gav 70’ernes danske rockmusik et nyt sprog og en ny, smart international lyd. Der var selvfølgelig C.V. Jørgensens tekster og den karakteriske småvrængende vokal. Der var ikke mindst bassist Erik Falcks og trommeslager René Wulffs groovy-melodiske samspil, guitarist og arrangør Ivan Horns westcoast fascination og venligt ‘syngende’ guitarspil, produceren Nils Henriksen og producer/tekniker Stig Kreutzfeldt.

Og som Kreutzfeldt plejer at tilføje, når man nævner det for ham: at pladelyden blev så udansk vellydende, kunne primært lade sig gøre på grund af ejeren af Sweet Silence Studiet, Freddy Hanssons investeringer. Som også kom Gasolin! til gode.

For mig var det en åbenbaring. Og selvom (de andre) guder skal vide, at meget er røget i glemmebogen siden dengang, husker jeg især det at være C.V-fan som denne her klassiske ungdommelige fornemmelse af at være en eksklusiv del af noget hipt, selvom man jo egentlig tilfældigvis bare er der samtidig.

Ikke så underligt, at der gik kraftige SoMe-rystelser gennem det grånende Danmark, da det tidligere i år blev offentliggjort, at C.V. Jørgensen for første gang i seks år havde besluttet sig for endnu en frontstage boogie på de danske koncertscener – begyndende nu på fredag den 6. april på hjemmebanen, Mantziusgården i Birkerød.

Den største lyriker i dansk rock nogensinde

For indtil flere generationer står præcisionens og metaforernes hersker, Carsten Valentin Jørgensen, som den indiskutabelt største lyriker i dansk rock nogensinde.

Tag bare ovenstående profetiske tekstcitat fra ‘Lænker & laster’, der ifølge overleveringen blev skrevet efter et enkelt besøg på den dengang nyåbnede Café Sommersko.

Et enkelt tjek ude i virkeligheden og den selverklærede Storbybeduin havde sat syleskarpe ord på den kommende yuppie cafékultur, der netop har fejret 40 års jubilæum i Danmark. Som han også gjorde decideret, dejligt ondskabsfuldt i ‘Ingenting & festfyld.’

Det er muligt, at Carsten Valentin selv ikke er særlig begejstret for sit samarbejde med Billy Cross på ‘Tidens tern’, men få danske rocknumre udtrykker som ‘Sæsonen er slut’ med så megen fortættet sanselighed fornemmelsen af at gå glip

Man kunne tilføje nummeret ‘Datadisciplin’ fra 1985, som lige så vel kunne være skrevet i 2018:

‘Digital hjernedød konservatisme/nådesløs illoyal funktionalisme/creditcard kokain Cadillac disciplin/ Hjerteløs asocial chauvinisme/legitim eksklusiv liberalisme.’

Linjer som ‘Der er ingenting der maner som en Gjellerupplan’ og ‘Jeg gik op i en spids, for at se mig lidt omkring’ er blevet sayings i det danske sprog. Udtrykket ‘Vild i varmen’ indgår stadig som en fast bestanddel af sproget.

Småsyrede dylanske faber

Det begyndte med småsyrede dylanske fabler og bevidsthedsstrømme på debutalbummet ‘En stynet strejfer’, fortsatte over den satiriske samtidsreflekterende periode i 70’erne, afsluttet af mellemspillet ‘Tidens tern’ – det med ‘Costa del Sol’. ‘

Videre gik det i de for C.V. elektriske primo-80ere frem mod et mere country-folksy søgende, reflekterende og personligt udtryk.

Afrundet af det tilsyneladende uigenkaldeligt sidste, sfæriske album fra 2002, ‘Fraklip fra det fjerne’, hvor han tilsyneladende fandt sig selv i en form for fragmenteret haiku-zen i producer Kasper Windings hænder.

Der findes en C.V. til alle.

Med tiden er jeg kommet til at holde mere og mere af melankolikeren C.V. Jørgensen, som allerede stak hovedet frem på ‘En stynet strejfer’, og som for alvor trådte i karakter på titelnummeret til ungdomsfilmen ‘Mig & Charly’ i selskab med blandt andet Kasper Windings farverige melodi, Sanne Salomonsens kor og Finn Gustafssons guitar.

Det er muligt, at Carsten Valentin selv ikke er særlig begejstret for sit samarbejde med Billy Cross på ‘Tidens tern’, men få danske rocknumre udtrykker som ‘Sæsonen er slut’ med så megen fortættet sanselighed fornemmelsen af at gå glip.

Vemodet fandt især en frodig musikalsk klangbund i det semiakustiske lydunivers på de to album ‘Indian Summer’ (1988) og ‘I det muntre hjørne’ (1990).

‘Det regner i mit hjerte’ og ‘Skygger af skønhed’ er vel det nærmeste, vi i Skabsmelankolikernes Fællesforbund kommer slagsange.

Satirikeren endte som en mand, der på sine sidste album tog store eksistentialistiske sværdslag med sig selv og sin omverden. Det meget, meget smukke ‘Spildte bedrifter’ fra ‘Sjælland’ er næsten ren Søren Kierkegaard.

Satirikeren endte som en mand, der på sine sidste album tog store eksistentialistiske sværdslag med sig selv og sin omverden … Kjærsig konkluderer ligefrem, at ‘Indian Summer’ (også kendt som ‘Liv og lys’), som Jørgensen skrev efter sin mors død, kunne blive en ny begravelsessalme

Nogle vil indvende, at der altid har været budt ind på livets store spørgsmål i C.V.s tekster. Korrekt. Men det generelle billede af profeten fra Birkerød er en sangskriver, der bevæger sig fra outsideren, der betragter sin omverden med skiftende væmmelse og kærlighed, til en mand, der i sin jagt på sindsro i stigende grad bliver mere og mere åndelig og central i sine egne tekster.

Det er næppe tilfældigt, at stemmen i ‘Hotel Halleluja’ fra ‘Vild i varmen’ kalder biblen et “eventyrligt smykkeskrin med ord, der funkler ligesom diamanter”, mens han i øvrigt ryger sig vind og skæv sammen med stuepigen Sara, der drømmer om Hotel California.

Teologen Anders Kjærsig udgav i 2006 bogen ‘Liv og lys’, hvor han deducerer C.V.’s ‘salmer’, som han kalder dem, som han og hans kolleger normalt ville læse de fire evangelier. For eksempel ikke helt overraskende ‘Til skaberens fulde tilfredshed’.

Kjærsig konkluderer ligefrem, at ‘Indian Summer’ (også kendt som ‘Liv og lys’), som Jørgensen skrev efter sin mors død, kunne blive en ny begravelsessalme.

“Mine sange er jo bare ord”

Og så er vi tilbage ved ‘C.V. er Gud’.

Da jeg for 16 år siden nævnte min kortvarige grafittikarriere for mesteren selv under et interview i Jægerhuset ved Furesøen med udsigt til hans hood i Vaserne, så han ikke specielt glad ud.

Det er nærmest skræmmende, selvom det er harmløst. Der findes folk derude, der tror, de er mig eller bare er så optagede af mine sange, at de opsøger mig i mit hjem. Det er ikke rart. Mine sange er jo bare ord

Han løsnede dog en smule op, da jeg forklarede, at de der sange var med til at definere et ungt rodløst menneske, der havde indledt sit liv som københavner med nogle forkerte valg.

‘Det er nærmest skræmmende, selvom det er harmløst. Der findes folk derude, der tror, de er mig eller bare er så optagede af mine sange, at de opsøger mig i mit hjem. Det er ikke rart. Mine sange er jo bare ord,’ sagde manden, der på et tidspunkt nok nærmere så sig selv som en alien end som en gud.

‘Jeg er lidt af en ener ifølge de få/ & noget nær en døvstum med skyklapper på/ et lukket land fra A til Z/ så hvem jeg er kan kun bli’ et gæt/ jeg tipper på jeg kommer fra outer space/ på måden jeg tar’ del i The Human Race,’ synger han i ‘Some Like it Hot’.

Af samme grund ville C.V. aldrig kunne få titlen ‘Nationalskjald’. Vel er der meget Danmark i hans tekster, men de er først og fremmest universelle. Han synger om, hvad det vil sige at være menneske i evig bevægelse ind og ud af sin egen opposition til sig selv og sin omverden.

Nu tager C.V. Jørgensen så atter del i The Human Race på en turné, der strækker sig sommeren over.

Og jeg vil stå i første række indtil flere gange henover sommeren. Selvom det sikkert som altid vil irritere mig lidt, at han formentlig allerhøjest spiller et, højst to numre fra karrierens første tiår. På sine seneste turné i 2010 spillede han ‘Det ganske lille band’.

Skulle det gentage sig, vil jeg tillade mig at dedikere det til de forholdsvis nyligt afdøde medlemmer af det første C.V. Jørgensen, Ivan Horn og Erik Falck, der for 38 år siden fik mig til snige mig ud i mørket over Amager for at tilsvine en politistation.

Topillustration: Pressefoto.

Jan Eriksen (f. 1958) er oprindelig uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden midten af 80'erne. Først på det dengang nystartede Gaffa, hvor han var redaktør i 1986-88. Fra 1988 til ’94 var han drivkraften bag etableringen af ungdomsmagasinet Chili. Siden har han arbejdet på BT i flere funktioner senest som musikredaktør og kulturredaktør på BTMX. Eriksen har igennem årene især skrevet om musik, men også film, teater, musicals, tv, Melodi Grand Prix, revy og stand up-comedy. Han har desuden udgivet, redigeret og fungeret som konsulent på flere bøger, både fagbøger og romaner, senest krimien 'Alt det, som ingen ser' (People's Press, 2017). Spørger man ham om højdepunktet i hans karriere, vil svaret til enhver tid lyde: ’At have opfundet navnet ’Kryddersildene’ om Spice Girls.' Hvis du vil bidrage til Jans løn på POV kan du donere til hans Mobile Pay: 22 64 82 35

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,