ISRAEL // ANALYSE – Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har inviteret de politiske efterkommere af den racismedømte rabbiner Meir Kahane til at sidde med i regeringen, og det er en af grundene til, at landet er præget af dramatiske protester.
JERUSALEM – Der kører enkelte biler i gaderne, men ellers er her stille, og de fleste butikker holder lukket. Sådan plejer det ikke at være i den palæstinensiske by Beit Jalla på Vestbredden. På en normal formiddag som denne midt i ugen er der sædvanligvis livlig aktivitet og trafikkaos.
”Det går helt galt, det her,” siger Marwan, der står bag disken i en af de få åbne forretninger. Det er vel en slags kiosk, og en anden mand er inde for at købe cigaretter.
Marwan taler om begivenhederne dagen forinden, og kunden giver hovedrystende sit besyv med. Tirsdag kostede det seks palæstinensere livet, da det israelske forsvar foretog en operation i Jenin, en by længere oppe på den palæstinensiske Vestbred. Officielt hed det sig, at man var rykket ind for at anholde et par terrorister, men resultatet blev et andet, og på store dele af Vestbredden reagerede befolkningen ved en form for generalstrejke, som det er tilfældet i Beit Jalla.
37 piloter
Der er en tæt forbindelse mellem dette og den kontroversielle israelske regering, som tiltrådte den 29. december sidste år. Benyamin Netanyahu fra det nationalkonservative Likud-parti er igen blevet premierminister, og dette er kun lykkedes ham ved at gå i samarbejde med et par ultraortodokse partier samt ikke mindst den ekstreme højrefløj. Det er den mest højreorienterede regering i Israels historie, og blandt ministrene finder vi radikale bosættere, som utilsløret går ind for en mere hårdhændet kurs mod palæstinenserne på de besatte områder.
Det kan derfor ikke overraske, at regeringen er blevet mødt med palæstinensiske protester og konfrontationer med de israelske sikkerhedsstyrker, hvilket allerede har kostet mange menneskeliv på begge sider af konflikten.
Med dette i ryggen stiler han nu mod en lovreform, der ikke kan ses som andet end et frontalangreb mod tredelingen af magten
Situationen er imidlertid, at der også i den israelske befolkning har rejst sig en dramatisk opposition mod den nye regering, hvilket kan ses som den foreløbige kulmination på en langvarig politisk krise. Siden 2019 har de israelske vælgere været gennem hele fem valg til Knesset, landets parlament, og den røde tråd gennem denne lange proces er Netanyahus desperate kamp for politisk overlevelse.
Premierministeren står anklaget for flere tilfælde af korruption og mandatsvig, hvilket i sidste ende kan koste ham en fængselsstraf, og det er tydeligt, at han søger at forhindre retssagen ved at klynge sig til den politiske magt. Efter det seneste valg den 1. november sidste år lykkedes det ham omsider at mobilisere et spinkelt flertal på 64 af Knessets 120 mandater, og med dette i ryggen stiler han nu mod en lovreform, der ikke kan ses som andet end et frontalangreb mod tredelingen af magten.
Det er en stor og kompliceret historie, men kernen i det er et forslag om, at den til enhver tid siddende regering skal sættes i stand til at overtrumfe eller tilsidesætte en beslutning fra landets højesteret. Og dette har jo en klar adresse, idet regeringen derved vil kunne annullere udfaldet, når der på et tidspunkt fældes dom i sagen mod Netanyahu.
Piloterne siger, at de i stedet vil slutte sig til protesterne
Dette betragter store dele af den israelske befolkning naturligvis som et dramatisk angreb på demokratiet. Det usædvanlige ved situationen er, at det ikke blot er den sædvanlige flok venstrefløjsaktivister, der går på gaden. Utilfredsheden strækker sig langt ind i landets establishment. I denne uge vakte det således stor opsigt, at 37 ud af 40 F15-piloter nu nægter at møde frem til den ugentlige dags reservetjeneste, idet de ikke ønsker at stå til rådighed for dette styre. Piloterne siger, at de i stedet vil slutte sig til protesterne.
Hedonisme
Resultatet viser sig allerede ved, at Israel har kurs mod stigende international isolation. Det var Netanyahu, der i oktober 2020 indgik de såkaldte Abraham-aftaler, der førte til oprettelse af diplomatiske forbindelser og omfattende samhandel mellem Israel og bl.a. Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater (UAE), men han har endnu ikke været på officielt besøg hos de nye samarbejdspartnere. UAE har siden årsskiftet udskudt invitationen fem gange, og der er ingen umiddelbar udsigt til, at den bliver realiseret.
Selv om ministeren efterfølgende søgte at trække udtalelsen tilbage, er skaden sket, og det ser ikke ud til, at det officielle Washington ønsker at møde ham
Det samme gælder forholdet til USA. Netanyahu havde givetvis forudset en hurtig invitation til Det Hvide Hus efter etableringen af sin nye regering. Dette er normal praksis, men heller ikke dette er sket. I stedet kom den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken på besøg i Israel og benyttede lejligheden til at tale dunder til Netanyahu.
Aktuelt er den israelske finansminister, Bezalel Smotrich, som er radikal bosætter, på vej til USA, hvor de amerikanske myndigheder overvejede slet ikke at give ham indrejsetilladelse. Sagen kom i kølvandet på en udtalelse fra Smotrich, som sagde, at han ønskede at udslette Hawara, en stor palæstinensisk landsby på Vestbredden. Og selv om ministeren efterfølgende søgte at trække udtalelsen tilbage, er skaden sket, og det ser ikke ud til, at det officielle Washington ønsker at møde ham.
I den kommende weekend vil ægteparret Netanyahu være på ophold i Rom. Rejsen gælder en række møder af officiel karakter, men det hele er foregået i skyggen af protesterne. Premierministeren havde krævet at lade sig transportere med en Boeing 777 fra El Al, Israels nationale flyselskab, men ingen af selskabets piloter, der er uddannet til at flyve denne model, indvilgede i at påtage sig opgaven. I stedet måtte Netanyahu tage til takke med en ældre og langt mindre maskine. Og på selve afrejsedagen, som var torsdag, var der varslet store demonstrationer, hvor man blandt andet ville blokere for trafikken på motorvejen fra Jerusalem til lufthavnen.
Hele denne rejse er i store dele af befolkningens øjne kommet til at repræsentere den hedonisme, som Netanyahu også anklages for. I sidste måned var Netanyahu på en lignende tur til Paris, hvor det mest konkrete resultat var en verbal skideballe fra præsident Macron, og det er i skrivende stund uklart, hvilket formål rejsen til Italien skal tjene.
De dramatiske protester, som kun tager til i styrke og omfang, samt Netanyahus tilsyneladende uvilje mod at bøje af, har sat gang i spekulationer om, hvorvidt Israel ligefrem kan være på randen af en borgerkrig
Et lignende tilfælde, der kun virkede som en rød klud på demonstranterne, kom, da premierministerens kone, Sara Netanyahu, for nylig skulle til frisøren. Hun havde valgt en salon på Kikar HaMedina, en plads i Tel Aviv som er adresse for en række af landets mest eksklusive forretninger, og frisørbesøget fandt sted, netop som en stor demonstration fandt sted lige i nærheden. Der gik ikke lang tid, før protesterne tog opstilling foran frisørsalonen, hvorpå sikkerhedstjenesten måtte eskortere Sara Netanyahu derfra.
Borgerkrig?
De dramatiske protester, som kun tager til i styrke og omfang, samt Netanyahus tilsyneladende uvilje mod at bøje af, har sat gang i spekulationer om, hvorvidt Israel ligefrem kan være på randen af en borgerkrig.
”Det kan endnu ikke udelukkes,” siger Anshel Pfeffer, som er politisk kommentator ved dagbladet Haaretz. ”Netanyahu har tydeligvis besluttet sig for at satse alt for at redde sig ud af retssagen, og han er villig til at risikere alt for at nå sit mål.”
Pfeffer mener dog også at se klare tendenser til et internt opgør i Likud, Netanyahus eget parti. Flere af partiets toppolitikere, såsom Jerusalems tidligere borgmester Nir Barkat og Israels tidligere FN-ambassadør, Danny Danon, forholder sig bemærkelsesværdigt tavse. De har begge stor rutine i det politiske spil, og de har grund til at bære nag mod Netanyahu, eftersom denne forbigik dem, da ministerposterne skulle fordeles i forbindelse med regeringsdannelsen, på trods af at de har langt større erfaring end flere af de nuværende ministre.
”Der foregår en masse bag kulisserne, men det er svært at sige, om det er nok,” siger han.
Fra anden side ser man også tegn på, at Netanyahu-regeringen vakler. Eksempelvis bebudede en partner, Avi Maoz fra det lille stærkt højreorienterede parti Noam, at han ville træde tilbage fra posten som minister uden portefølje. Det var i slutningen af februar, hvor Maoz anklagede Netanyahu for ikke at opfylde sit løfte om at oprette et særligt bureau for jødisk identitet, med ham selv i spidsen. Det er uklart, hvilke beføjelser dette bureau skulle have, men man kan have sine formodninger, idet partiets dagsorden er klart homofobisk.
Oppositionen mod Netanyahu vokser altså ikke blot blandt palæstinenserne på Vestbredden og de israelske demonstranter. Der er også tegn på utilfredshed på den radikale højrefløj, som Netanyahu har solgt sin sjæl til for at etablere sin regering.
Imens fortsætter tilværelsen tilsyneladende som normalt. I Jerusalem fejrer man helligdagen purim, hvor man klæder sig ud, lidt som til fastelavn. Ved Vestmuren, som er et af de vigtigste steder i jødisk tradition, er der fuld aktivitet med festklædte og udklædte mennesker. Sådan er det hvert år, men der synes alligevel at være en særlig politisk kant denne gang.
”Kahane lever! Kahane lever!” synger en mand med klovneparyk, mens han skynder sig ned ad en trappe. Talen er om rabbiner Meir Kahane, der i slutningen af 1980’erne havde en kort politisk karriere, indtil hans parti, Kach, blev forbudt under den israelske racismelovgivning.
Det er Kahanes politiske efterkommere, Netanyahu i dag har inviteret til at sidde med omkring ministerbordet, og det er en af grundene til, at store dele af den israelske befolkning protesterer. Om det lykkes eller ej, er lige nu det store spørgsmål.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
