SAMTYKKE // DEBAT – Samtykke til sex er ikke farligt for hverken mænds retssikkerhed eller danskernes sexliv i det hele taget. Alligevel fylder de emner meget i debatten om en samtykkelov. Meget af modstanden er mytebåret. Faktuelt er der intet i samtykkebaseret lovgivning, der vil ændre i grundpræmisserne i vores retssystem: Anklagemyndigheden vil stadig have bevisbyrden, og enhver rimelig tvivl skal komme den anklagede til gode. Faktuelt er der intet, der tyder på, at falske anklager vil stige med samtykkelovgivning eller blive højere end det er på andre kriminalitetsområder. Alle køn har gavn af, at vores lovgivning afspejler menneskerettigheder. Retten til egen krop er grundlæggende og en forudsætning for at have et sexliv med andre end sig selv, skriver jurist Zen Donen fra ‘Everyday Sexism Project Danmark’ og Rasmus Hald Møller, der er forperson for organisationen ‘Daregender’
Dette debatindlæg er udtryk for de to skribenters holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De underliggende præmisser i den aktuelle danske debat om samtykkelov er ofte:
1. at mænd er ”den aggressive/initiativtagende” i seksuallivet, og at mænd altid har (mest) lyst, mens kvinder ”giver” sex, også hvis hun egentlig ikke har lyst, og
2. at kvinder i hobetal vil benytte en lovændring til at anmelde et hav af mænd falsk for voldtægt, fordi kvinder generelt lyver om sex, fx som hævn eller fordi de fortryder.
Vores seksualitet som mennesker er individuel og skiftende gennem livet. Vores tendenser til at begå overgreb er i høj grad afhængig af kontekst og ikke ustyrlige lyster – hvilket er årsagen til at de færreste voldtægter foregår et offentligt sted
Og ja der er undersøgelser, der viser, at mange mænd har mere lyst til sex. Der er dog store udsving både på individniveau og over et liv. Og mænd kan sagtens have perioder, hvor de føler mindre lyst, men stadig agerer i overensstemmelse med den forventning, der er til en mands seksualitet, nemlig at skulle være klar til sex hvor og når som helst og med hvem som helst.
Derudover er man nødt til at forholde sig til, at når kvinder oplever mindre lyst, skyldes det ofte ydre årsager som hormonel prævention, tidligere oplevelser af overgreb, smerter, graviditet mv. Kvinder kan også opleve at have mere lyst end mænd, men også de er betinget af en kulturel forståelse af kvinders seksualitet som passiv og givende, og derfor mindre tilbøjelige til at anerkende deres lyst.
Både mænd og kvinder er sociale dyr og opfattelsen af seksualitet påvirkes derfor af normer og nedarvede forestillinger. Det kan ikke reduceres til biologi. Det er fx ganske få generationer siden, at der var en indstilling til kvindelig seksualitet, som noget der på den ene side ikke eksisterede hos ”rigtige” kvinder, på den anden side var ustyrligt hos de ”forkerte” kvinder.
Desuden har muligheden for at kontrollere graviditet og kvinders økonomiske selvstændighed haft stor betydning for samfundets udvikling og syn på sex og samliv.
Mænds seksualitet har på den anden side i generationer været en af grundpillerne i synet på, hvad der var en ”rigtig” mand og været opfattet som noget, der ikke kunne kontrolleres.
På den måde har vi som samfund en skør tendens til nærmest per automatik at ”undskylde” mænd for at overskride andres seksuelle grænser, og det ses som en forklaring på, at vi ikke kan nedbringe antallet af seksualiserede overgreb.
Fælles for kønnene har været, at seksualitet var noget, der i høj grad skulle styres for ikke at være syndig og forkert. Se blot på samfundets syn på fx onani og homoseksualitet gennem nyere historie.
Vi er i stand til at kontrollere os selv, og vi er i stand til at opføre os hensynsfuldt og på en måde der ikke skader andre. Dét er grundlaget for vores samfund, og det er årsagen til, at en samtykkelov ikke vil skade, men derimod beskytte ofre på en måde, som både ansvarliggør og gavner alle køn
Et argument imod samtykkelovgivning er historien om, hvordan en del etablerede par har fast sex en gang om ugen, typisk hvor den kvindelige part er passiv – såkaldt onsdagssex. Denne såkaldte ”almindelige sex” vil være forkert at kriminalisere, siger man.
Argumentet bygger på en forestilling om manden som én, der er ligeglad med sin kvindelige partners lyst, og blot ønsker at ”bruge” hendes krop, og at kvinden pga. dårlig samvittighed eller et ønske om at tilfredsstille manden, synes, at det er i orden.
Sagen er, at det er fint, for enhver har ret til at give samtykke til sex, de egentlig ikke har lyst til og ikke nyder (selvfølgelig fraregnet, hvis det handler om psykisk vold). Den eneste forskel med samtykkelovgivning er, at argumentet: ”sådan har vi altid gjort” ikke længere er nok. Der skal indhentes et samtykke – verbalt eller nonverbalt – hver gang.
Forestillingen om ”almindelig sex”, som noget der forudsætter den mandlige parts ret til at ”lave sex” på en passiv kvindelig partner er til gengæld trist, men for lovens vedkommende principielt ligegyldig, så længe der er givet et frit samtykke. Til gengæld kan vi håbe på at diskussionen i de små hjem går videre ifht, hvad der egentlig ligger af forventninger til sex, og hvordan man selv oplever at stereotype forestillinger spiller ind på ens eget sexliv.
Reelt vil der ske en forbedring af retsbeskyttelsen mod voldtægt for mænd og kvinder (og andre), fordi man med en samtykkelov ikke længere udelukkende vil have fokus på vold og tvang. Eksempelvis oplever også mænd at være udsat for, at kvinder tror, at det er i orden at påbegynde samleje, selvom manden er fuld eller sover.
Respekten og omsorg for andre mennesker er ikke kønnet
Der er således ikke tale om decideret tvang, og man vil sjældent kunne dømme, efter bestemmelsen om at ”være ude af stand til at modsætte sig”, fordi det oftest vil blive vurderet, at når manden fysisk er stærkere, så vil han altid være i stand til at modsætte sig.
Hele debatten bygger på en præmis om, at mænd ikke kan være ofre, da de er fysisk overlegne og altid har lyst til sex. Samt at mænd ikke kan finde ud af at få samtykke. Samtidig er der en myte om at kvinder lyver om sex og ikke kan begå overgreb.
Det er efter vores mening et forældet og nedladende syn på både mænd og kvinder. Vi hører ikke til i kønskasser. Vores seksualitet som mennesker er individuel og skiftende gennem livet. Vores tendenser til at begå overgreb er i høj grad afhængig af kontekst og ikke ustyrlige lyster – hvilket er årsagen til at de færreste voldtægter foregår et offentligt sted.
Vi er i stand til at kontrollere os selv, og vi er i stand til at opføre os hensynsfuldt og på en måde der ikke skader andre. Dét er grundlaget for vores samfund, og det er årsagen til at en samtykkelov ikke vil skade, men derimod beskytte ofre på en måde som både ansvarliggør og gavner alle køn. Respekten og omsorg for andre mennesker er ikke kønnet.
Derfor samtykkelov.
LÆS MERE OM SAMTYKKELOVGIVNING OG DEBATTEN HEROM I POV HER
Om forfatterne: Vi kommer fra to organisationer der ofte står med hver vores udfordringer, men også med flere der overlapper. I Everyday Sexism Project Danmark kæmper vi mod sexisme – særligt den der skader kvinder fx i form af seksualiserede overgreb – og en del af sexismen består i skadelige kønsstereotyper om seksualitet. Daregender engagerer mænd i arbejdet med ligestilling og herunder udfordring af kønsstereotype opfattelser af maskulinitet samt voldsforebyggelse og redefinering af kønsforståelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
