BEGÆR OG EROTIK I OLDTIDEN // ESSAY – At give udtryk for sit begær er ikke forankret i den moderne kvindes seksuelle frigørelse – kvinden har i flere årtusinder før vores tid gjort det. Uden skam. Oversætter og tidligere kulturattaché Panagiota Goula fører os med ind i denne overraskende sensuelle oldtid.
Det kvindelige begær og erotik udtrykkes frit i de gamle civilisationers poesi. Civilisationer som Mesopotamien, Egypten, Hellas og Rom, der blomstrede omkring Middelhavet – mest udtalt i Mesopotamien og Egypten i perioden fra ca. 4000 fvt. til det 7. århundrede, hvor Sapfo levede og digtede og sang på sin græske fødeø Lesbos.
I den mesopotamiske/sumeriske poesi møder vi gudinden Inanna, jordens og himlens dronning – en universel seksualitetsfigur og en multifacetteret skikkelse, der repræsenterer alle aspekter af seksualitet, herunder erotisk glæde og transformativ kraft. Hendes evne til at forvandle køn udfordrer de normative opfattelser af kønsidentitet, hvilket gør hendes myte relevant som et tidligt eksempel på queer-repræsentation.
Kvinden er ikke blot en passiv modtager af kærlighed, men en aktiv deltager, der søger nydelse og tager initiativ til sex
I ovennævnte kærlighedspoesi er kvindestemmerne ofte stærke, og de udtrykker deres længsel og begær tydeligt. Kvinden er ikke blot en passiv modtager af kærlighed, men en aktiv deltager, der søger nydelse og tager initiativ til sex. Både sumerisk, akkadisk og egyptisk poesi fremviste nuancerede, aktive kvindelige stemmer, der gjorde det muligt at udforske og udtrykke en bred vifte af seksuelle og følelsesmæssige oplevelser.
Mesopotamiske og egyptiske stemmer: En invitation til sex
Følgende digte er blot et par eksempler på kvindens selvbevidste jeg. Hun vedkender sig sin feminitet, sin skønhed og sin seksuelle attraktion, som her i dette uddrag af et erotisk digt fra oldtidens Mesopotamien.
“Havde jeg bare vist min charme til dig, min skat!
Mine frugter er uforglemmelige, min tiltrækningskraft er uimodståelig!”
(Fra Female Voices i Akkadian Love Poetry and the Song of Songs).
Det minder meget om Inannas sang:
”Hun viklede en turban om hovedet for vinden og samlede håret (…) hun hyldede kroppen i den kongelige kåbe og sminkede øjne (…): Lad en mand komme an, Lad en mand bare komme an!”
(Fra ”Inanna”, Suzanne Brøgger, Lindhardt & Ringhof, 2007).
I forbindelse med sit arbejde med gendigtningen af ”Inanna”, sumerernes mægtigste gudinde, der hersker over både jorden og himlen, siger Suzanne Brøgger til Politiken:
”Inanna er en kvindetype, en kvindekraft som er gået i glemmebogen.”
”Er den kvindekraft erotikken? Spørger journalisten, og hun svarer:
”Det er den ret så anarkistiske form for erotik. Inanna rummer mange former for erotik. I dag ville man kalde hende ’queer’. Hun er gudinde for hermafroditter, transvestitter, homoseksuelle og eunukker.” Inanna er en sexgudinde. Det ville være mærkeligt, hvis hun ikke repræsenterede seksualitet.
Men kvinden kan også smigre manden med komplimenter om hans udseende, hans maskuline kvaliteter og hans skønhed:
“Dit ansigts glans får mit til at stråle
Jeg kan ikke få nok af at se på dig
se på dit blændende ansigt!
Oh, jeg vil se alt, det hele af dig
for jeg har lyst til at elske med dig.”
(Fra Female Voices i Akkadian Love Poetry and the Song of Songs.)
Det her er ikke kærlighed. Det er en invitation til sex.
At smerte af længsel
Oldtidens kvindes selvforståelse er markant forankret i stolthed. Men hun vedkender sig samtidig, at hendes begær påvirker hendes sindstilstand, at hun kan blive desperat forelsket. Kvinden taber sit mæle, det suser for hendes ører og hun ligefrem sveder af jalousi eller begær. Som her hos Sapfo – et digt, der næsten kunne have været skrevet af en moderne digter, når man kigger på det ligefremme kropslige sprog:
”Jeg bliver ved med at glemme mine ord
har ikke kontrol over mine tanker
jeg går i tåge som i en drøm
Jeg er frustreret, opslugt af dig,
frygtelige tanker krydser mit sind
perler af sved pibler frem på overlæben
og underlæben skælver.
(Fra Female Voices i Akkadian Love Poetry and the Song of Songs.)
Digte der spejler og giver ekko
Stemmerne fra oldtidens længselsfulde unge – som Shulamit i Højsangen fra Det Gamle Testamente, der er seksuelt aktiv og initiativrig, og Sapfo der ønsker at ligge på Acheron-flodens banker og dø af sin længsel – går igen i den moderne digtning som et ekko:
“De siger
at man ikke kan dø af et knust hjerte
jeg tvivler
se bare på de blå krokusser
de visner af en nats frost ”
(Fra Næsten kun om kærlighed af Charlotte Strandgaard).
I dette ægyptiske digt (fra Egyptian Love Poetry from The New Kingdom – dateret mellem 1570 og 1544 fvt.) skrives der om at give sig hen til nydelsen:
”Findes der noget vidunderlige end denne time?
For når jeg er sammen med dig bliver mit hjerte løftet
med omfavnelser og kærtegn
og vi giver os selv hen til nydelsen
Beskrivelsen af fryden ved at røre og blive rørt genklinger i Pia Tafdrups digt fra samlingen Berøring af hud, udgivet hos Gyldendal i 2022:
”Jeg mærker, når dine fingre stryger
over min hud,
du berører mit indre,
du kærtegner skuldre, hofte, nakke og fødder,
min hud indfanger dine kys ét for ét.”
Sexgudinde for alle mennesker
Det kan forekomme paradoksalt, at seksualitet, i et ellers patriarkalsk og teokratisk samfund som det sumeriske, ikke bare er binært med en vægtning af den mandlige seksualitet. Samtidig harmonerer det overordentlig godt med den seksualitetsforståelse, mange har i dag: En gudinde for sex kan ikke være gudinde for en bestemt slags mennesker. For sex er ikke kønsbestemt. Kønsidentitet omfattede – og omfatter – hvem du er, og seksuel orientering, hvem du elsker eller elsker med.
Vores forståelse af den antikke kærlighed udtrykt i datidens litteratur, epos, drama og lyrik, er sandsynligvis ikke helt rigtig. Eros, kilden til alt liv og inspiration og den blændende, uimodståelige Afrodite blev ikke af datidens mennesker anskuet som entydigt positive.
De mandlige guder overtog magten, og de kvindelige gudinders magtbeføjelser. I mytologien ser vi gudinder, der målrettet bliver degraderet til mindre autoriteter ofte via brutal magtudøvelse
For disse guddomme antog mange forskellige former i kunsten og poesien. Her er Eros og Afrodite et decideret magtfuldt makkerpar, ”partners in lust and crime”, som skænker nydelse og fryd, bedårer, forfører – og bedrager og fortryller. De er både uovervindelige og uimodståelige og trodses de, er de grusomme. De bruger list og trusler og endda vold til overtalelse, de udpiner og udtærer, og deres nådesløshed kan drive offeret til vanvid, hævn og død:
”Tir mig ikke! for jeg vil bringe så mange ulykker over dine landsmænd, at din skæbne vil blive ubodelig gru,” siger Afrodite til den skønne Helene, i Iliadens 3. sang, hvor Helene udviser foragt for gudinden og vil modsætte sig hendes opfordring til at elske med Paris. Afrodite var en kompromisløs sexgudinde. Insisterende, overbevisende, truende og lunefuld.
Kvindens erotiske stemme forstummer
Når vi bevæger os nord for Egypten til Hellas, bliver kvindens stemme marginaliseret i takt med, at de kvindelige guddommes rolle nedtones. Kvinden ændrer status. Hendes domæne er hjemmet, og hun er tildækket, når hun går ud. Samtidig blomstrede prostitutionen under stadig beskyttelse af Afrodite. Fra Sapfos levetid (ca. 630-570 f.v.t) frem til Sulpicia (sidste halvdel af det 1. århundrede f.v.t.) forstummer kvindens erotiske stemme, mens mandens seksualitet forbliver altomfattende.
Samtidig træder det homoerotiske aspekt – i hvert fald i de fragmenter, der er overleveret – langt mere frem i både den græske og romerske poesi og kunst. Seksualitet og begær bliver fra nu af udelukkende udtrykt af mænd, og dette skabte i de efterfølgende perioder en ensidig fortælling. Mange kvindelige perspektiver skubbes til side, hvilket gør den tidlige oldtid endnu mere bemærkelsesværdig i lyset af den nuværende debat om køn og seksualitet.
De mandlige guder overtog magten, og de kvindelige gudinders magtbeføjelser. I mytologien ser vi gudinder, der målrettet bliver degraderet til mindre autoriteter ofte via brutal magtudøvelse. Gudinden Hera, engang den mægtigste i den græske Pantheon, bliver gift med Zeus, og reduceres til hans jaloux og surmulende kone.
Mændenes seksualitet overtog; Apollons og Dionysos’ altomfattende potens forblev frit udtrykt. Zeus var erotisk ustyrlig. Han tog mand som kvinde med alle mulige kneb. Apollon var til alle sider, og Dionysos ligeså.
I poesien er det herefter kun kvinden, der begæres, og hendes luner og afvisning, der giver smerte og forbitrelse. Det er tydeligt, at man var blevet bange for kvindens erotiske kraft.
Gendigtningerne fremføres af Suzanne Brøgger, Morten Søndergaard, Katrine Gislinge, Lue Støvlbæk samt Elisabeth Ioannidis og Marwa El-Marghabi, som henholdsvis synger Sapfo og fremfører et enkelt fragment på græsk. Den stemningsfulde musik, der spilles imellem digttemaerne, er komponeret og opført af Bilal Irshed og hans kvartet.
Et udvalg af oldtidens poesi kan opleves i gendigtninger og musik i Glyptotekets festsal den 7. nov.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og