DAG 14 // POV SPORT – De skandinaviske kvinder var med til at sætte dramatisk kolorit på fredagen ved OL. Og såmænd, endnu en dansk medalje, i sølv. Denne gang til et sejt, kvindeligt cykelpar på banen.
Man skal vare varsom med brugen af ordet, fordi der for længst er gået inflation i det i sportssammenhæng. En af de værste klicheer, som i disse breaking-tider bliver brugt bare et indkast bliver forkert udført. Men altså, der var drama på drengen i OL-sammenhæng fredag. Eller pigen er vel det rette ord.
For det var i kvindernes idrætsgrene, dramatikken i især skandinavisk forstand udspillede sig. Svenskerne var i sagens natur oppe at køre over deres kvindelige fodboldhold i OL-finalen mod Canada.
Som bestyrelsesmedlem i Team Danmark og organisatorisk DBU-forkæmper for EM i kvindefodbold til Danmark i 2025, debattør og i sit daglige arbejde direktør for tænketanken Europa, Lykke Friis også bagte op til. Hun linkede på sin flittigt brugte Twitter-profil til den hype, som det svenske fodboldforbund forsøgte at skabe op til finalen midt i svensk arbejdstid, og som hun også gerne så i Danmark, hvis vi ud over EM i Danmark 2025 kunne få VM-slutrunden to år senere til deling i hele Norden.
Kære chef… Cool initiativ fra det svenske fodboldforbund inden morgendagens OL-finale i kvindefodbold. #HejaSverige Tag guldet hjem til Norden og sæt en tyk streg under, at Norden kunne være et oplagt sted at afholde kvinde VM i fodbold i 2027 @DBUfodbold @kvindefodbold 🇩🇰🇸🇪 https://t.co/csKxOEHWRT
— Lykke Friis (@lykkefriis) August 5, 2021
Og det blev en dramatisk affære, der skulle helt hen i straffesparkskonkurrence, også ud over de fem første, inden Canada løb med OL-guldet.
I håndboldhallen er de norske kvinder ikke vant til at tabe noget som helst. Men de må nøjes med at spille om bronze i Tokyo efter et vildt comeback mod Rusland og i sidste ende knebent nederlag på 27-26, som de norske kvinder endda satte et væsentligt spørgsmålstegn ved, da russerne fik lov at spille kampen ud med et minut på klokken. Frikast på frikast i stedet for en arm i vejret og nøl.
Og også her var Sverige indblandet, da de optrådte i den anden semifinale mod Frankrig i en næsten lige så tæt kamp med fransk tomålssejr som endeligt resultat, 29-27. Dermed bliver der nordisk bronzedrama på OL’s sidste dag for håndboldkvinderne.
Den danske vinkel
Nå ja, så skal vi jo også lige have den danske vinkel, eller det danske drama med, fordi parløb på bane i den olympiske velodrom i sig selv er en halvrodet og dramatisk affære, hvis man som tilskuer, og til tider også som deltager skal bevare overblikket. Men det havde jernkvinderne, den tidligere verdensmester på landevej Amalie Dideriksen og Julie Leth til den store sølvmedalje.
Indtil videre har Danmark hentet ni medaljer ved OL og mindst én mere lørdag
Lørdag er det herrernes tur i parløb, og her er der aldeles fine medaljemuligheder i det både landevejs- og banehurtige og erfarne makkerpar, Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen. Også stadig en mulighed i kvindernes golfturnering og naturligvis hos håndboldherrerne, der i OL-finalen mod Frankrig ligesom er sikker på sølv eller guld.
Indtil videre har Danmark hentet ni medaljer ved OL og mindst én mere lørdag, svenskerne har vundet otte, Norge fem. Alle tre nationer har vundet to af guld, men Sverige ligger alligevel officielt foran Danmark, fordi de har seks af sølv, der vægter højere end det samlede antal.
Og for nu at blive ved kvindedramaet, så udtalte den canadiske bronzemedaljevinder i 10 kilometer maratonsvømning på åbent hav tidligere på ugen til nyhedsbureauet Reuter:
”Den hoppede op og ramte mig på brystet. Jeg vidste ikke, hvad det var lige med det samme, og jeg var meget overrasket.”
O-fish-ally our favourite photo of #Tokyo2020 so far. 🐠#Olympics
📸: Jonne Roriz/COB pic.twitter.com/kN68aybMbf— Olympics (@Olympics) August 5, 2021
Sagt med reference til, at fisk fløj om ørerne på svømmerne under maratonkonkurrencen. Hvis ikke det var et drama, ved jeg ikke. Prøv trods alt lige at se størrelsen på fisken på tweetet ovenfor.
De glemte atleter
Men for nu at blive ved kvinderne, så har jeg i ugens løb med en vis undren studset over en artikel på danske journalisters hjemmeside, Journalisten.dk. Under overskriften ”De glemte atleter’: Trine har i afmagt startet podcast om kvindesport.”
Som Trine Nørgaard Pedersen blandt andet udtaler:
”Sportsverdenen er indrettet sådan, at herresport er centrum og målestok for alt. Mange sportsjournalister har ikke engang tanke for, om en kvinde har gjort noget før. De tænker slet ikke over, at kvindelige atleter eksisterer.”
Og fortsætter med at fremhæve tennis, der på kvindesiden har fået en fin dækning.
”Men det var alene på grund af Wozniacki. Det er ikke en generel interesse i kvindesporten, men enkelthistorier om en dansk kvinde i toppen af verdenseliten, og jeg kan frygte, at dækningen af kvindetennis forsvinder, nu hvor Wozniacki er ude.”
Trine Nørgaard bruger netop OL som løftestang for sine pointer
Altså, tv-stationerne og sportssiderne har siden, jeg var teenagedreng i 70’erne dækket kvindetennis og kvindebadminton nogenlunde på samme niveau som herrerne. I badminton afhang det lidt af den danske talentmasse. Lene Køppen, Kirsten Larsen og Camilla Martin fik masser af tv-tid, også uden for OL-sammenhæng, hvor det først kom på programmet i 1992.
Trine Nørgaard bruger netop OL som løftestang for sine pointer, at her har vi en sportsbegivenhed, som bliver dækket fifty-fifty. Selvfølgelig gør den det. Det ligger i eventens natur. Men det er ganske enkelt ikke gangbar argumentation for, at alt andet også skal.
Udbredt mangel på dækning af sport med kvindelige atleter fik @trine_np til at starte en podcast: ”Sportsverdenen er indrettet sådan, at herresport er centrum og målestok for alt," siger hun. #dkmedier https://t.co/24eWLAcqL4
— Journalisten (@journalistendk) August 3, 2021
Lige nu sidder håndboldherrerne på landsholdsniveau på hele sendefladen. Op igennem 90’erne og begyndelsen af 00’erne var det kvinderne, der sad totalt på den, fordi de vandt EM- og VM-slutrunder og tre gange OL på stribe. Liga-dækningen fik af samme grund et ordentlig skud adrenalin, som den i øvrigt sammen med herrerne stadig får på TV2.
Hvad tennissen angår, handler det først og fremmest om de fire Grand Slams, vi gider at se, og der har dækningen langt hen ad vejen været fifty-fifty. Og det stopper da ikke med Caroline Wozniackis exit. Specielt ikke siden vi har fået en ny dansker i top-100, Clara Tauson.
For hendes vedkommende skal hun i øvrigt nok få langt mere dækning, når hun i de større turneringer formår at komme længere end første runde. Det ændrer ikke ved, at turneringerne er indkøbt og bliver kørt til ende til finalerne.
Hønen eller ægget
Trine Nørgaard Pedersen mener, at medierne er nødt til at kultivere interessen for sport med kvindelige atleter for at nogen ser det. At de ikke bare skal vente på efterspørgsel:
”Det er hønen eller ægget. Det får ikke dækning, fordi ingen gider se det, plejer begrundelsen at lyde. Men du skal som medie kultivere den interesse,” som hun siger til journalisten.dk.
Sikke noget sludder. Selvfølgelig skal der være en vis både public service og kommerciel mening i at dække en sportsgren. TV3 har i lang tid vist kvindefodbold fra både den tyske Bundesliga og nu også Premier League. Jovist, skyldes en stor del af baggrunden for den beslutning Pernille Harders blotte tilstedeværelse. Fordi hun er god. DR har skruet op for en billigere rettighed i kvindelandsholdet i landsholdet. Den danske liga arbejder på sagen. Medierne ditto.
Akkurat som flere og flere kvinder gør bag mikrofonen i sportsdækningen. Stadig for få
TV2 er begyndt at vise meget mere kvindecykling. Også fordi en type som Cecilie Uttrup Ludwig ikke blot leverer varen på landevejen, men i den grad også fordi, hun formår at levere den foran et kamera og en mikrofon. Hun personificerer noget nær begejstringen ved at dyrke sport.
Akkurat som flere og flere kvinder gør bag mikrofonen i sportsdækningen. Stadig for få. Også på ekspertsiden. Prøv lige at dyrke Camilla Andersens faglige vurderinger af håndboldherrerne under både OL og øvrige slutrunder på DR. Hun stikker jo af som en af de bedste overhovedet. Akkurat som Trine Nielsen både på TV2 og nu i TV3’s Champions League-formater.
Forkert præmis
Trine Nørgaard Pedersens præmis for diskussionen er ganske enkelt ramt ved siden af. Den er og bliver et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Indtil videre er udbuddet fremdeles større hos herrerne, men kvinderne rykker da. Mere og mere. Og sådan vil det givetvis fortsætte.
I mellemtiden skal Trine Nørgaard og hendes bror være så velkomne med en podcast om historiske sportskvinder, de færreste aner hvem er.
Og fredag var der i den grad drama på drengen, eller pigen, ved OL. Lørdag er det herrernes tur. Både på cykel- og håndboldbanen…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport dækker de vigtigste begivenheder ved OL i Tokyo med både en mand i Japan og hjemmefra.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery.
Topillustration: Danske Julie Leth og Amalie Dideriksen fejrer OL-sølvmedaljen i parløb i velodromen i Tokyo. Danmarks foreløbig niende medalje. Foto: Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her