KLUMME // POV SPORT I TOKYO – Japan har vundet ni guldmedaljer i judo ved de aktuelle olympiske lege – flere end nogensinde før. Men det er sket ved at lære af udlandet og revidere nogle klassiske japanske træningsmetoder.
Judo er en international sport, en olympisk sportsgren siden legene i Tokyo 1964, og det er snart et halvandet århundrede siden, at de første judo-mestre kom til Europa i begyndelsen af Meiji-perioden og begyndte at lære fra sig om ”den hvide sport” til fascinerede og lærenemme europæere.
Men den kommer fra Japan. I Japan opfatter man Budokan-hallen i et hjørne af kejserpaladsets grund midt i Tokyo, hvor de olympiske judo-konkurrencer fandt sted, som sportens egentlige hjemsted.
Ni guldmedaljer
Nu fik Japan en skuffelse i dag, da Frankrig vandt guld i den nye hold-disciplin. Men det kan ellers ikke nægtes, at pressedækningen i den seneste uge af de ni guldmedaljer, som japanske judokæmpere har vundet, det største antal nogensinde, har haft en vis nationalistisk tone. Det manglede også bare, synes man at mene. Japan bør så godt som altid vinde i judo, især når det er på hjemmebane.
Men i dag kæmper man jo blå-mod-hvid, også tit i Japan
Forud er gået en udvikling, hvor det nok ikke er forkert at skrive, at mange japanske judo-elskere af den mere konservative slags har følt, at judo som sport har fjernet sig fra de klassiske æresbegreber og dermed til en vis grad er gledet Japan af hænde.
Der var en farlig ballade i halvfemserne, da man i det internationale judoforbund besluttede, at den ene part i en judokamp i fremtiden skulle bære en blå dragt. Begrundelsen var, at det ville være mere publikumsvenligt og gøre det nemmere for tilskuere at følge med. Modstanden, som kom fra Japan, var mest begrundet med, at det burde være sådan, som det altid havde været. Men i dag kæmper man jo blå-mod-hvid, også tit i Japan. Man følger reglerne, og reglerne bestemmes internationalt. Det er blevet en international sport.
Den japanske selvfølelse
Værre har det været for den japanske selvfølelse, at resultaterne begyndte at blive knap så flotte. Ved de olympiske lege i London for kun ni år siden vandt de mandlige japanske judokæmpere ikke en eneste guldmedalje, og mange af konkurrenterne fra andre lande var dominerende i deres vægtklasser.
A first #Olympic #gold for Japan!
Takato Naohisa wins the the #judo men’s -60 kg event in #Tokyo2020 after taking #bronze in Rio 2016.#StrongerTogether | @tokyo2020 | @Judo pic.twitter.com/FpP2ZFfkYf
— The Olympic Games (@Olympics) July 24, 2021
De udenlandske judokæmpere var mere eller mindre professionelle sportsfolk i deres hjemlande, og de blev trænet efter internationale træningsmetoder. Her kom Japans gammeldags og hierarkiske se-mesteren-og-gør-præcis-ligesom-ham-tankegang i træningslokalet til kort. Det var stadig på den måde, træningen reelt foregik ude på de skoler og universiteter, hvor fremtidens olympiske stjerner skulle spottes.
Efter fiaskoen i London slugte man med en ny landstræner, Kosei Inoue, der selv havde været olympisk guldvinder i år 2000, i spidsen kamelen og besluttede sig til for alvor at købe hele pakken med internationale regler, internationale træningsmetoder og en forståelse af sporten som en global ting uden særlige forrettigheder for Japan.
En ny tankegang, som i sandhed har giver resultat
Man begyndte på eliteniveau i selve Japan at træne og forberede sig på store internationale begivenheder som olympiske lege på en måde, der i hvert fald mere end før lignede den måde, konkurrenterne fra især europæiske lande trænede på.
”De fleste folk (i Japan, red.) tror, at træning skal være hård og opslidende for at være effektiv. Det kan godt være sandt, men hvis man vil konkurrere på topniveau, så kræves der mere end det. Man er også nødt til at følge en særlig diæt og få godt med hvile. Det er ikke nok bare at straffe sig selv fysisk”, udtalte Kosei Inoue i 2016, da han blev spurgt til, hvad han havde lært under sine ophold i udlandet.
En ny tankegang, som i sandhed har giver resultat. Det kan aflæses på medaljestatistikken ved de aktuelle lege. Så forskellige er japanske sportsfolk heller ikke fra sportsfolk i andre lande.
Asger Røjle Christensen har boet i Japan i 13 år af sit liv og er lige nu i Tokyo for at dække OL. Han vil gennem legene skrive en daglig klumme hos POV Sport med iagttagelser og overvejelser.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery
Topillustration: De japanske aviser har haft nok judo-stof at fylde på sportssiderne under OL. Hele ni guldmedaljer er det blevet til i den ædle kampsport. Foto: Asger Røjle Christensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
