
TEATER // ANMELDELSE – Vi møder hende først i erindringen om en nationalsocialistisk begejstret spejderpige. Vi møder hende som en ung kvinde i en konservativ finsk familie, der bliver plaget af 30’ernes krise. Vi ser hende i Marianne Mortensens skikkelse overgive sig igen og igen, men hver gang genopstå – som hustru, som elskerinde, som forfatter, som voldsoffer … som Oberstinden.
Det er ikke noget behageligt bekendtskab. Det er rystende. Det er et portræt af en kvinde, der er opdraget til at være mandens underordnede. En kvinde, der er vokset op med tørre tæsk. En kvinde, der har oplevet og hold mund om voldtægt. En kvinde, som måske med lukkede øjne, måske helt bevidst har overgivet sig til nazismen.
Oberstindens tilbageblik
Alt fortælles i et tilbageblik. I erindringen springes der i tid. Ikke alle erindringer er troværdige. Informationer ændrer værdi undervejs. Selv om mellemkrigstid, 2. verdenskrig og efterkrigstiden er en vigtig politisk baggrund, så er det først og fremmest en historie om et kvindeliv, der sagtens vækker genklang i dag.

Marianne Mortensen står alene på scenen i denne dramatisering af Rosa Liksoms bog – kun akkompagneret af et par indspillede stemmer og medfortællende projektioner på bagtæppet. Det er nok. Det er rystende.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten 12
TEATER: OBERSTINDEN
På turné til 9. juni, hvor den spiller på CHP Stage
Med: Marianne Mortensen (og Kurt Ravns stemme)
Instruktion og dramatisering: Pia Rosenbaum
Efter Rosa Liksoms roman (oversat af Birgita Bonde Hansen)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og