MUSIK // ANMELDELSE – Midtjyske Go Go Berlin har på tredje langspiller ændret sig fra rendestensrock til et mere eftertænksomt og storladent lydbillede. Det klæder bandet, at keyboardet har fået en mere central rolle. Og i Christian Vium har Danmark en rocksanger af international klasse.
LYT TIL ARTIKLEN HER:
Første gang jeg stiftede bekendtskab med orkestret Go Go Berlin var på en højskolefestival i 2011. Formålet med festivalen var at samle penge ind til et projekt i Ghana, blandt andet ved hjælp af fadølssalg. På det tidspunkt var bandet ikke et trækplaster. Havde de spillet der i dag, er jeg sikker på, at overskuddet fra ølsalget havde fået enhver landsdækkende søndagsindsamling til at blegne.
Meget vand er med andre ord løbet gennem den berlinske flod siden maj 2011. Go Go Berlin har i årene, der er gået, erobret verden. Bandlyden har indtil nu været anakronistisk med en albuen-strittende-ud-af-bilen-attitude, der ville lægge selv USA ned. De store inspirationskilder i Led Zeppelin, Razorlight og D-A-D hørtes tydeligt på de to første plader, New Gold (2013) og Electric Lives (2015). Og samtidig var bandnavnet ganske godt i sync med sin samtid: Starten af 2010’erne var den periode, at bands, sange, ja, sågar restauranter skulle hedde noget med Berlin.
I omskiftelige tider, hvor relationer konstant er til forhandling, og vi snart har nået tiåret for debuten, er det imponerende, at bandet stadig står. Det har da også kostet en bassist i svinget på grund af musikalske uoverensstemmelser.”
Siden New Gold gik det stærkt for gruppen, der må siges at være ganske etableret på den danske og efterhånden også internationale rockscene. I omskiftelige tider, hvor relationer konstant er til forhandling, og vi snart har nået tiåret for debuten, er det imponerende, at bandet stadig står. Det har da også kostet en bassist i svinget på grund af musikalske uoverensstemmelser.
Nu er gruppen imidlertid klar med langspiller nummer tre. Måske ikke overraskende har gruppen valgt at gå nye musikalske veje. Det klæder Go Go Berlin og afspejler sig også pladetitlen The Ocean; berlinerne har vitterligt kastet sig ud på de 70.000 favne vand.
De er gået fra en potent, hurtigt spillet rock til en mere eftertænksom, dyster lyd. Den led zeppelinske trofasthed er afløst af et mere poppet og elektronisk lydbillede, dog fortsat med rødder i rocktraditionen. Guitaren spiller en marginal rolle, mens keyboarduniverset får lov til at tegne bandets nye, storladne profil. Selv har forsanger Christian Vium udtalt, at bandet har omtalt sig selv som Go Go Berlin 2.0.
Pladens åbner Go on (forever) lægger ud med et hook af en keyboardfigur, der klistrer sig fast. At bandet har skulle arbejde sig frem til den nye lyd, som forsanger Christian Vium ikke har lagt skjul på, fremgår tydeligt af tematikken på denne skæring, der handler om frygten for at brænde ud: One more dance before I get old // One more drink before I go // One more song before I fade out // One more round before the lights out. Og netop frygten for at brænde ud synes at være årsagen til den nye lyd.
Man aner enkelte steder en eksistentiel søgen midt i de vante emner, som typisk har været kærlighedens uransagelige veje. For nok har Go Go Berlins bandlyd ændret sig, men teksterne kredser fortsat om den ulykkelige kærlighed.”
På den yderst iørefaldende single Heres comes the darkness er det igen keyboardet, der indleder med en figur, man husker, inden der bliver plads til Viums vokal, mens bas, trommer og synth langsomt kan bygge op til klimaks, hvor jeget ikke kan lide sit eget selskab.
Man aner enkelte steder en eksistentiel søgen midt i de vante emner, som typisk har været kærlighedens uransagelige veje. For nok har Go Go Berlins bandlyd ændret sig, men teksterne kredser fortsat om den ulykkelige kærlighed, fx på Reason: Cause you never really gave a reason // for breaking up // I’ve been trying to connect the pieces // I’ve been staring at them forever // but it doesn’t really seem to fit.
Selv om keyboardet fylder mere, hilser Go Go Berlin på Here comes the darkness og Desert flere gange på cowboyrockerne fra Kings Of Leons lyd på Because of the times-pladen. Viums kraftfulde vokal er fuldt ud på højde med forsanger Caleb Followil fra netop Kings of Leon, men henter også tydelig inspiration i den nu afdøde frontfigur i Soundgarden og Audioslave, Chris Cornell, samt Adam Granduciel fra The War on Drugs.
I Vium har Danmark en rocksanger af international klasse, der matcher bandets nye lyd glimrende. The Ocean er ikke en rockplade, der vil gå over i historien, men det bliver bestemt interessant at se, hvordan denne nye lyd, der afsøger fremmed land, vil udvikle sig i fremtiden, for her er afgjort noget at bygge videre på.
Go Go Berlin – The Ocean. Udkommer på Mermaid Records d. 23. august 2019.
Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
