KEMIKALIER I VERDEN // BAGGRUND – De skadelige fluorstoffer, PFAS, findes overalt omkring os – også i vores mascara, cremer og læbestift. Men de kan være på vej ud af vores kosmetik, flere forbyder nemlig evighedskemikalierne i produkterne, skriver Karoline Rahbek fra Verdens Bedste Nyheder.
Lidt creme i ansigtet. Så foundation. Mascara til at definere øjnene. Måske lidt øjenskygge, blush til kinderne og så læbestift. Det er nogle af ingredienserne i morgenrutinen for mange. Makeuppen er let at fjerne om aftenen med en vatrondel.
Det samme kan man ikke sige om de såkaldte evighedskemikalier eller PFAS, som er blevet brugt af kosmetikindustrien til at gøre makeuppen vandfast, give den rigtige konsistens og forlænge holdbarheden.
PFAS en forkortelse for en lang række fluorstoffer, som findes i mange produkter i vores hverdag. De er kendt for at ophobe sig i miljøet og kroppen, hvor de blandt andet giver øget risiko for nedsat immunforsvar, nogle former for kræft, fertilitetsproblemer, hormonforstyrrelser og øget kolesterolindhold i blodet.
Nationale forbud kan være gode til at vise andre: Det kan godt lade sig gøre
De mange sundhedsskadelige kemikalier er for alvor kommet på både den danske og internationale dagsorden de seneste år. Og nu går New Zealand som det (tilsyneladende) første land i verden forrest med et forbud mod PFAS i kosmetik fra den 31. december 2026.
Kiwier viser vejen
Men hvad betyder et forbud mod PFAS i kosmetik i New Zealand for forbrugere i resten af verden, når kemikalierne er overalt omkring os, i alt fra møbler og maling til tandtråd, stegepander og overtøj?
Det har Verdens Bedste Nyheder spurgt Stine Müller om. Hun er projektleder i Forbrugerrådet Tænk og ekspert i uønsket kemi i forbrugerprodukter.
”Det er rigtig positivt, at New Zealand viser vejen, for kosmetik- og plejeprodukter er jo nogle af de produkter, vi bestemt ikke synes, der skal være PFAS i,” siger hun og uddyber:
”Nationale forbud kan være gode til at vise andre: Det kan godt lade sig gøre. I stedet for at vente på mere vidtrækkende lovgivninger som fx i EU, der kan tage lang tid, og hvor man i øvrigt heller ikke ved, hvordan et forbud ender med at se ud, efter det har været igennem den store mølle.”
Sidste år gik Danmark sammen med Sverige, Norge, Tyskland og Holland om et banebrydende forslag om at forbyde alle PFAS-stoffer i EU. Hvis det kommer igennem, bliver det det mest omfattende forsøg på at begrænse kemikalier i EU’s historie.
I første omgang har forslaget været i høring, og der er kommet over 5.600 høringssvar. EU-kommissionen skal derefter tage stilling til forslaget, men ifølge Miljøministeriet er det ikke til at sige, hvornår det bliver.
Derfor har Forbrugerrådet Tænk også længe arbejdet for, at vi i Danmark indfører et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter hurtigst muligt.
PFAS kemikalier er ikke nødvendige
New Zealands forbud kommer især til at ramme udenlandske produkter, da 90 procent af den neglelak, læbestift og andet kosmetik, som landets indbyggere køber, kommer fra udlandet. Ifølge miljømyndighederne er forbuddet lavet ud fra et forsigtighedsprincip, da internationale undersøgelser viser, at mange kosmetikprodukter i dag ikke længere indeholder PFAS.
Men når vi bliver udsat for PFAS flere gange i løbet af en dag, opstår der en såkaldt cocktaileffekt. Til sammen kan de forskellige kemikalier udgøre en risiko for vores sundhed, blandt andet fordi stofferne ophober sig i kroppen.
I Danmark er det også færre og færre produkter, der indeholder evighedskemikalier. Sidst Forbrugerrådet Tænk Kemi tjekkede de mere end 13.000 kosmetik- og plejeprodukter, der findes i deres app Kemiluppen, fandt de PFAS i 90 af dem. Og antallet er faldet, hvert år organisationen har tjekket.
Ifølge Stine Müller er PFAS slet ikke nødvendig i kosmetik: ”Jeg mener, se bare på, hvor mange produkter, der allerede findes uden,” understreger hun.
Virksomheder gør klar til lovgivning
Det faldende antal produkter med PFAS viser den bevægelse, der er i gang, siger Stine Müller:
”Fordi PFAS har været så meget i vælten, er flere virksomheder allerede i gang med at udfase stofferne, inden forbuddene er på plads. Det kan vi se inden for kosmetik men også inden for fx nonstick køkkenudstyr og tekstiler, hvor flere outdoorbrands har introduceret PFAS-frie membraner.”
PFAS kender ikke til landegrænser, og forskere har blandt andet fundet PFAS fra Europa og Asien i havisen på Svalbard, der ligger lige under Nordpolen.
Derfor er der også brug for reguleringer uden for EU som nu i New Zealand, understreger Stine Müller:
”Det er vigtigt, hver gang der kommer noget lovgivning, der kan være med til sikre, at vi ikke gør situationen værre, end den allerede er. Og der kommer løbende nye reguleringer på mindre grupper af PFAS eller for bestemte produktområder. Det er med til at bane vejen for et totalt forbud, der helst skal ende med at være globalt.”
Fra vidunderstoffer til evighedskemikalier
PFAS er fællesbetegnelsen for over 12.000 fluorholdige og svært nedbrydelige kemikalier. PFAS har været brugt siden 1950’erne på grund af deres vandafvisende og ikke-klæbende egenskaber. I dag er vi omgivet af PFAS i alt fra regntøj og flyverdragter til fodtøj, tæpper, møbler, cykelolie, maling, lak, stegepander, cremer og kosmetik.
Eksperter har i årevis advaret mod PFAS. Herhjemme kom forkortelsen for de problematiske stoffer især for alvor på dagsordenen i 2021. Her kom det frem, at borgere i Korsør havde store mængder PFAS i deres blod, efter de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset i et område, der var forurenet af brandslukningsskum fra en brandskole i nærheden.
I USA vil flere stater heller ikke vente på en føderal lovgivning. I 2021 fandt forskere PFAS i over halvdelen af solgte kosmetikprodukter i USA og Canada. En peer-review undersøgelse viste desuden, at der var PFAS i 100 procent af testede prøver af modermælk, ligesom undersøgelsen også viste spor af PFAS, som blev brugt i kosmetik og tekstiler.
Californien var frontrunner med et forbud for PFAS i kosmetik, som træder i kraft 1. januar 2025, mens blandt andet Colorado, Maryland, Illinois, Oregon og Washington også har vedtaget lignende restriktioner.
Stine Müller hilser de forskellige forbud verden over velkommen: ”Det er med til at sætte en bevægelse i gang. Og det har vi brug for til at få begrænset de skadelige stoffer.”
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Verdens Bedste Nyheder. Du finder en liste over vores samarbejdspartnere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
