Når forældre opdrager på deres voksne børn

af i Featured/Liv & Mennesker

PARTERAPI – Parterapeut Katrine Axholm oplever tit, at voksne mennesker, som hun møder i sin praksis, har problemer med forholdet til deres forældre. De, de voksne børn, lader sig styre rundt af forældrene og glemmer, at de selv har en vilje og kan sige fra, selvom det er overfor den person, der engang var en autoritet i deres liv.

Jeg har en klient i fyrrerne, som fortæller, at når hun er hjemme og besøge sin far og mor, så opdrager faderen på hende, som om hun stadig var en lille pige. Han kommenterer hendes tøj, hendes manerer og dirigerer rundt med hende, hvis der mangler noget ved bordet.

Hun skal hente salt, en øl eller trække gardinet for, så han ikke får solen i øjnene. Hvis det ellers var i orden at kommandere rundt med sine børn, så skulle man tro, at han ikke har opdaget, at hans lille pige er blevet en voksen kvinde.

Min klient er heller ikke helt sikker på, at hun er voksen, når hun er hjemme. Hun kan i hvert fald højst skrue sig op til at blive en vranten teenager, fremfor at sætte en ordentlig, moden og ligeværdig grænse for sin far.

Forleden fik jeg en mail fra en bekymret farmor, som så gerne ville hjælpe sin søn og svigerdatter, for hun kunne se, at de begik nogle af de fejl, jeg havde beskrevet i et blogindlæg på min hjemmeside. Mailen fra farmor var fuld af omsorg, og hun ville rigtig gerne bidrage til, at hendes søn og svigerdatter fik det bedre med hinanden, men hun var i tvivl om, hvordan hun skule gribe det an, for hun var bange for at træde dem over tæerne eller blive uvenner med dem.

Forældrene tror, at fordi børnene er deres, så kan de behandle dem som de vil, også selvom de for længst er flyttet hjemmefra

Jeg har et par i terapi, hvor kvindens mor er meget tæt på den lille familie og samtidig meget dominerende. Kvinden har svært ved at sige fra overfor sin mor, og det bringer massevis af konflikter mellem mand og kone, når svigermor blander sig for meget i deres liv.

Hvad sker der med forældrene

Så hvad er det egentlig med de der forældre til voksne børn? Det forekommer mig, at nogle forældre glemmer alt om almindelig pli og ligeværdighed, når det kommer til de børn, som nu er blevet voksne. Forældrene tror, at fordi børnene er deres, så kan de behandle dem som de vil, også selvom de for længst er flyttet hjemmefra.

Mange voksne børn har så svært ved at sætte grænser for de forældre, som engang var altoverskyggende autoriteter

Der er selvfølgelig noget omkring en anden generation og et andet børnesyn, som handlede om, at børn skulle lære at opføre sig ordenligt, gøre hvad der blev sagt og kun blev til gode retskafne voksne, hvis de som børn fik at vide, hvad de gjorde forkert. Det bliver forældrene så ved med at fortælle dem, også selvom børnene er fløjet fra reden og nu lever et voksent liv et andet sted. Der er bare ikke nogen undskyldning for ikke at opføre sig ordenligt overfor sine børn.

Det gælder begge veje

Det handler i allerhøjeste grad også om, at mange voksne børn har så svært ved at sætte grænser for de forældre, som engang var altoverskyggende autoriteter. De vælger den nemme løsning og holder sig væk, fremfor at bidrage til at udvikle og redefinere det forhold, de har til far og mor. De lader det hænge i stedet for at styrke forholdet, så det passer til en voksen-voksen relation.

Når vi er voksne, er vi lige så ansvarlige for forholdet, som vores forældre. Det kan lige så vel være de voksne børn, som tager skeen i den anden hånd og får modnet relationen, i stedet for at gå i barndom, i det øjeblik de træder ind ad døren i deres barndomshjem.

Som mig gode gamle terapeut Erik sagde: Når man har voksne børn, så skal man opføre sig ordenligt ellers risikerer man, at de ikke gider være sammen med en. Det gælder begge veje. Vi går gensidigt glip af så meget kærlighed, hvis ikke vi sørger for at opføre os ordenligt og pleje den relation, som engang var den vigtigste og som stadig kan være et rigtig godt og givende bidrag i vores liv. Vores forældre er dem, som har kendt os længst, og børns kærlighed kan være lige så stærk, som da de var børn, men det kræver, at vi gør os umage og behandler dem ligeværdigt.

Foto: Pixabay

Jeg er uddannet terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derefter har jeg taget en gestaltterapeutisk overbygning på Københavns Gestalt Institut. Jeg har også deltaget på flere sommerkurser arrangeret af GATLA (Gestalt Association Los Angeles). Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger.
Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul. Jeg er mest af alt optaget af parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv og jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive bedre mennesker med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre.
Ud over at have sessioner med klienter i min praksis, bliver jeg jævnligt brugt som ekspert i radio, skrevne med. Lige nu er jeg ved at optage en programrække til TV3 om parforhold, som bliver vist til efteråret 2017. Meld dig til mit nyhedsbrev, så skriver hører nu nærmere, når jeg ved, hvornår programmerne bliver sendt. Læs mere på axholm.com

Seneste artikler om Featured