Når en mands torso koster kvinder liv

af i Arbejdsmarked/Karriere/POV Business

POV BUSINESS // KARRIERE Intet understreger bedre de menneskelige omkostninger ved mænds design end en såkaldt crash test dukke. Fordi den er baseret på en mands torso, pådrager kvinder sig flere skader ved en trafikulykke. Og det er blot et eksempel på, hvordan ubevidste mandekulturer gennemsyrer næsten alle danske arbejdspladser, truer kvinders karrierer og koster aktionærerne milliarder i tabte muligheder på markedet, selvom kvinder tegner sig for 80 procent af det private forbrug, skriver Peter Horn og Gitte Maya Elsing på baggrund af ’womenomics’, som nu skal redde Japans økonomi og føre til udspil fra de nordiske ministre på 2030-verdensmålene.

”Norden lover at fremme ligestilling globalt,” hed det for nyligt i en pressemeddelelse fra de nordiske ligestillingsministre. Men på trods af den fine ambition gennemsyrer ubevidste mandekulturer næsten alle danske arbejdspladser. Og det koster aktionærerne milliarder af kroner i tabte fortjenester.

Lad os se på et eksempel:

Intet understreger bedre de menneskelige omkostninger ved mænds design end en såkaldt crash test dukke:

Fordi den er baseret på en mands torso, er det højest sandsynligt, at kvinder pådrager sig flere skader ved en ulykke, skriver det britiske magasin Campaign.

Mediet fremhæver Vicki Leach and Lucy Weston, som prøver at udfordre denne maskuline tilgang gennem deres designvirksomhed, der skaber produkter, der skal fremhæve vigtigheden af kreativitet og fremme diversiteten på tværs af branchen.

De skubber på for en ny æra af inkluderende design, som skal gøre bl.a. en ’mandestørrelse-passer-alle crash test dukker’ til historie.

Intet understreger bedre de menneskelige omkostninger ved mænds design end en crash test dukke

Det samme har den danske virksomhed ’Design People’ gjort med sit treårige forskningsprojekt ”Female Interaction”.

Med sit fokus på kvindelige markedspotentialer for teknologiprodukter viste det sig, at de deltagende virksomheder Danfoss, Bang & Olufsen og Jabra havde store uforløste potentialer i forhold til potentielle kvindelige købere.

Virksomhederne havde selv med voldsomt dyre og strategiske udviklinger af produkter til hjemmebrug aldrig været brugertestet af kvinder.

Løsning for Danfoss varmesystem til hjemmebrug fra design-people.

”Da de blev det, var resultaterne så nedslående, at der blevet taget omgående hånd om det. I første omgang med opdatering af markedsføring og salg, som heller ikke var afstemt med de kvindelige målgrupper før,” siger virksomhedens direktør Klaus Schroeder:

”Siden har Bang & Olufsen valgt at indføre en kvindelig ”lead user” for sin udvikling og Danfoss har haft succes med at gøre det samme for udvalgte produkter i deres smart heating segment. Det betyder, at de overvejende mandlige udviklere nu ikke længere reproducerer egne præferencer i de nyudviklede løsninger, men at de virkelig drives af bruger- og målgrupper. Det er generelt ikke en selvfølge for smart home produkter, som fortsat kæmper med at finde vej i de danske hjem.”

En kvindelig leder, der i nogle år arbejdede med højprofilerede, designerkøleskabe i Italien, konstaterede, at den mandlige designer var så estimeret og afgudsdyrket, at ingen turde påvise den største fejl ved hans køleskabsdesign: Det var svært, for ikke at sige nærmest umuligt, at gøre rent.

”Alle kvinder ved, at et køleskabs vigtigste funktion er, at man kan holde det rent. Men – hvor mange mandlige designere gør et køleskab rent? Og hvordan får man det med, når manden tror, at han er genial?”

Womenomics skal redde Japans økonomi og verden

Design er en meget synlig, men absolut lille del af det samlede billede: Trappen med de brudte trin på kunstmuseet Arken sydvest for København illustrerer fint, hvorledes ubevidste mandekulturer i danske virksomheder og organisationer truer kvinders karrierer og koster virksomhedsejere milliarder af kroner i tabte markedsmuligheder.

Imens har forskelligartede grupperinger fra den japanske premierminister til de otte nordiske ligestillingsministre kastet sig over womenomics, som både skal redde Japans økonomi og verden: ”Norden lover at fremme ligestilling globalt,” hedder det i en pressemeddelelse fra de nordiske ministre for ligestilling, der retter sig mod opfyldelse af verdensmålene for 2030.

Naturligvis – ja man tror det næppe – er stangen sat så højt, at barriererne i form af mandekulturerne gør den umulig at forcere, men det er ikke nogen hindring for politikere og erhvervsfolk. De færreste af dem er i spil i 2030, når verdensmålene skal være opfyldt. Derfor kan det være en ide at vende sig mod de mere jordnære problemstillinger, der måske finder deres løsning.

Kvinder på alle poster i erhvervslivet er simpelthen sund fornuft

I Japan satser premierminister Shinzo Abe på at have fundet løsningen på landets skrumpende arbejdsstyrke: De lange rækker af kvinder, som er blevet udelukket fra eller holdt tilbage på arbejdsmarkedet.

Abe har sat mål for at skabe et ”Japan hvor kvinder stråler”. Udgangspunktet er womenomics, der gennem kvinderne skal løfte Japan ud af økonomisk stagnation. Abe ønsker at kvinderne i 2020 udfylder 30 procent af lederpositionerne.

Han vil bl.a. ordne børnepasning og få arbejdspladserne til at være mere rummelige, så kvinder vil blive tilskyndet til at vende tilbage. Det haster, konstaterer Bloombergs Shoko Oda og Isabel Reynolds, Japan har verdens ældste og hurtigst svindende befolkning.

En prognose estimerer, at befolkningen i alderen 15-64 år falder fra 77 millioner i 2015 til 45 millioner i 2065. Udviklingen går langsomt. Den kvindelige arbejdsstyrke er steget fra 46,2 procent i 2012 til lidt under 50 procent i 2017 – sammenlignet med 55 procent i Tyskland og 56 procent i USA. Kvinder har fire procent af lederpositionerne – en fremgang på én procent siden 2012 – sammenlignet med 9 procent i Kina og 17 procent i USA.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er 24,5 procent – et fald på 2,1 procent siden 2013. Politisk udgør kvinder 10 procent af medlemmerne af underhuset og to ud af 20 i regeringen. Der har været krav om at indføre kvoter:

Beregninger viser, at forbedret økonomisk lighed mellem kønnene kan bidrage med over 3.600 milliarder DKK til Japans BNP. Så i den forbindelse er der penge i kvinder. Det er også baggrunden for, at womenomics supporteres så bredt blandt toneangivende investorer og topledere.

Kvinder på alle poster i erhvervslivet er simpelthen sund fornuft.

’Bitchy behaviour’ – en tillært opførsel og barriere?

Men først et eksempel, der viser, hvordan kvinder udsættes for den største fare, fordi den ubevidste mandekultur viser sande væsen.

Skulptur af den australske kunstner Patricia Piccinini.

En undersøgelse fra headhuntervirksomheden Boyden har som resultat, at ”75 procent af kvinder i Norden finder det sværere at gøre karriere i mandsdominerede virksomheder – mod 63 procent i tysktalende lande og 38,5 procent i UK”.

Går man bagom tallene, vil man opdage, at den hemmelige forståelse mellem mænd holder kvinderne ude, fordi prægningen i mande- og kvindekulturen giver dem vidt forskellige forudsætninger.

Mænd, der ikke ser hinanden i årevis, falder i hak efter en indledende sætning, som var sidste møde i går. Kvinder, der ikke har talt sammen en uge og udvekslet de mest intime informationer, går hurtigt fra at være tætte veninder til fjender. Det kan tyde på, at den bitch-tillærte adfærd spiller en større rolle, end de fleste bryder sig om at erkende.

Men hvorfor er det så meget sværere for kvinder i Norden at gøre karriere end for kvinder i f.eks. UK, som har det næsten dobbelt så let? UK er kendt for at være præget af de lukkede kostskolekulturer som Eton College, men måske glemmer man, at der også er kostskoler for piger som eksempelvis Badminton School i Bristol.

Kvinderne har ligeledes for længst gjort sig gældende på Oxbridge – og senere i den eksterne efterretningstjeneste, MI6, skal man tro nogle af de senere James Bond-film med Judi Dench som M (1995-2012). Og der gøres meget for at få kvinder videre i ledelse og bestyrelser, bl.a. på London Business School, der har gode diversitetsprogrammer og forskning i samme .

Norden vil lære verden kompromisløst at leve op til ligestillingsmålet i 2030-agendaen. Men Danmark er placeret som nr. 13 efter Rwanda og Namibia…

Kostskolekulturen repræsenterer derfor mere et klasseskel end en adskillelse på diversitet. To verdenskrige, et sammenstyrtet British Empire og diverse regionale konflikter har også bragt kønnene i Storbritannien tættere sammen om de fælles arbejdsopgaver.

Det har desuden hjulpet, at det britiske samfund er meget inkluderende netop på grund af Commonwealth of Nations, der omfatter 53 stater – og hvor nationaliteter, racer og trosretninger blandes. Der er 2,4 milliarder mennesker i disse lande – og 65 millioner i UK. Og tag ikke fejl, 92 procent af befolkningen i UK er hvide.

Katrín Jakobsdóttir (i forgrunden), Islands statsminister, som har ansvaret for ligestilling, med de andre nordiske ministre med ansvar for ligestilling i New York for at deltage i Commission on the Status of Women – FN’s Kvindekommission.

De fem nordiske lande med en befolkning på 25 millioner har gennem sine otte ministre med ansvar for ligestilling lovet ”at arbejde kompromisløst for at leve op til ligestillingsmålet i 2030-agendaen”. Det skriver de i en fælles deklaration, som de har overrakt til UN Women’s direktør, Phumzile Mlambo-Ngcuka i marts, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nordisk Råd.

Ministrene mener at vide, at ”Norden er en foregangsregion i verden, når det gælder ligestilling, og det er et lederskab, som forpligter. Vi har kun 11 år til at leve op til FN’s Verdensmål, 2030-agendaen, og nu lover de nordiske lande at engagere sig helhjertet i, at flere lande skal leve op til ligestillingsmålet”.

Det interessante er, at kun Norge og nu også Island har markeret sig i et større internationalt regi. Norge ved at indføre lovgivning om ligelig repræsentation i de børsnoterede selskabers bestyrelser – minimum 40 procent af hvert køn. Island ved at ville indføre en ligelønsstandard hos alle myndigheder og virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Af andre tiltag i Norden nævnes bl.a. ligestilling og forældreorlov.

Mænd i erhvervslivets top har indført chaperoner, så de ikke er alene i selskab med kvinder. De vil ikke tages med bukserne nede – i overført betydning

Ministrene inviterer de øvrige FN-lande til at arbejde for at leve op til ligestillingsmålene i 2030-agendaen med Norden og UN Women. De tilbyder blandt andet projektet “The Nordic Gender Effect at Work”, hvor de nordiske lande beskriver de politiske reformer og resultater som følge af 50 år med ligestillingsarbejde.

” Ligestilling i hjemmet hænger sammen med ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor indbyder vi til et innovativt samarbejde om en ligestillet, betalt forældreorlov, børnepasning af en høj kvalitet til alle samt et ligestillet lederskab,” siger Katrín Jakobsdóttir, Islands statsminister.

”At der er en reel ”Nordic Gender Effect” fremgår af World Economic Forum’s Global Gender Gap Index, hvor de nordiske lande ligger i verdenstoppen. Indekset måler blandt andet kvinders og mænds adgang til uddannelse, sundhed, arbejdsmarked og politisk magt,” hedder det i pressemeddelelsen fra Nordisk Råd. Og det er faktisk lidt lyv, når øjnene falder på Danmark – der er nr.13 efter bl.a. Nicaragua, Rwanda og Namibia.  Se selv:

”Et af de ligestillingsparametre, som indekset ikke måler, er beskyttelsen mod kønsrelateret og seksuel vold. På dette område har #MeToo-bevægelsen afsløret, at der er plads til store forbedringer, både i og uden for Norden,” understreger ministrene.

Det kan have sin rigtighed, men betyder også, at afstanden mellem mænd og kvinder er blevet større, fordi mange mænd i erhvervslivets top føler sig mere udsatte i forhold til omgang med og bl.a. forfremmelse af kvinder.

Det kan betyde, at et af de ”ømme punkter”, mænds forfremmelser af mænd, der ligner dem selv, bliver mere udtalt i fremtiden. Mændene i toppen er simpelthen blevet skræmt fra vid og sans af de mulige skandaler, de kan blive udsat for. Nogle af dem har endog indført at have såkaldte chaperoner eller anstandspersoner, så de ikke er alene i selskab med kvinder. De vil ikke risikere at blive taget med bukserne nede – i overført betydning. Det er næppe en udvikling, der kan virke befordrende og opbygge den tillid, der ofte skal være i direktioner og bestyrelser.’

Ægte diversitet forudsætter inklusion

Den digitale udvikling forudsætter i forlængelse af hele designtilgangen, at it-løsninger skal have et andet tilsnit, så de bliver langt mere brugervenlige.

”Imens går vi glip af en række fordele ved den diversitet, som kvinder automatisk hiver med sig ind i den mandsdominerede it-branche, såsom mere innovative løsninger, bedre resultater, mere trivsel og en bedre bundlinje,” konstaterer Annette Otto, der er i direktionen for it-virksomheden Atea, med ansvar for kunder, kommunikation og HR.

Som virksomheder plæderer vi for diversitet, men når det kommer til stykket, rækker vi hånden ud mod mændene og skubber ubevidst kvinderne væk

”Som virksomheder plæderer vi for diversitet i køn både på medarbejder- og lederniveau, men når det kommer til stykket, rækker vi hånden ud mod mændene og skubber ubevidst kvinderne væk. Diversitet svarer til at blive inviteret med til ballet, mens inklusion svarer til at blive budt op til dans.”

”Skal vi tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne og ledelsesgangene i it-branchen, skal vi inkludere kvinder i langt højere grad. Inklusion handler om forståelse. Vi skal vide, hvad der tænder kvinder,” siger Annette Otto.