KOKAIN // BAGGRUND – Danskerne er vilde med kokain, og forbruget er fordoblet på fem år. Samme udvikling ser man i andre europæiske lande. Hos os skaber det udfordringer for samfundene – i Latinamerika har det sat gang i en voldsspiral.
I tusindvis af år har befolkningen i Andesbjergene dyrket koka, og plantens blade er eksempelvis blevet brugt som middel mod højdesyge. Men siden 1970’erne har man også produceret kokain på basis af kokabladene – et narkotikum, der har yderst negative effekter på menneskene, og som skaber stor afhængighed.
I de senere år er der sket en eksplosiv udvikling i forbruget af kokain, ikke blot i Danmark, men også i resten af Europa.
Indsmugling og salg af kokain i Europa er forbundet med udbredt vold og kriminalitet. Hovedparten af kokainen kommer ind i Europa via Rotterdam, Antwerpen og andre store havne, men eftersom kontrollen er blevet skærpet, er indsmuglingen spredt til andre havne – ofte mindre – i andre lande, herunder danske havne.
Men den hurtige vækst i forbruget af kokain har også ført til stærkt stigende vold og kriminalitet i de lande i Sydamerika, som producerer kokainen.
Danskernes kokainforbrug fører til flere drab i Latinamerika
Næsten to tredjedele af verdens samlede produktion af kokain kommer fra Colombia. Og produktionen har været stigende i de senere år. I Colombia er den faktisk fordoblet i de sidste ti år. Og den stigende produktion er ledsaget af en voldsomt stigende kriminalitet, først og fremmest drab (som tænketanken Insight Crime her beskriver) – og det i en region, som allerede er den mest voldelige på verdensplan, målt i drab per indbygger.
Skønt Colombias præsident Gustavo Petro, der kom til magten for tre år siden, fra begyndelsen havde sat total fred øverst på dagsordenen. Total fred med de tilbageværende guerillagrupper og de mange narkokarteller.
Men det er på ingen måde lykkedes. Udviklingen er gået den modsatte vej, og der er i dag mere vold i Colombia end nogensinde. Det skyldes ikke mindst den stigende efterspørgsel på kokain fra især Europa, som gør, at ikke blot narkokartellerne, men også mange guerillagrupper i stigende grad har engageret sig i kokainproduktionen, der er en yderst indbringende aktivitet.
I visse områder af Colombia er de lokale narkokarteller altdominerende; de råder og hersker, som det passer dem. Mange steder pålægger de handlende skatter, hvis de vil undgå aggressioner fra narkokartellernes side. Ofte er de lokale myndigheder underlagt narkokartellerne, og lokale ledere risikerer livet, hvis de ikke adlyder kartellerne.
Flere steder har narkokartellerne udvidet deres aktiviteter, så de også engagerer sig i eksempelvis menneskehandel og ulovlig minedrift.
Samtidig er det klart, at den stigende produktion af især kokain og den relaterede vold ikke mindst er bestemt af den stærkt voksende efterspørgsel i især de europæiske lande
Samtidig har narkokartellerne i de senere år søgt at finde nye veje til udsmugling af kokainen, efterhånden som kontrollen strammes i blandt andet Colombia. Således er Ecuador blevet inddraget i narkoøkonomien, ikke som producent, men som udsmuglingsland for kokain.
Store havne som Guayaquil på Ecuadors Stillehavskyst er blevet centrale i dette øjemed, og med kokainen følger volden.
Landet, som ellers var et af de mest fredelige lande i Sydamerika, er inden for de seneste fem år blevet yderst voldeligt med en mordrate, der slår alle rekorder i regionen. Nu ser det ud til, at der sker yderligere spredning af udsmugling til andre lande i Sydamerika og til ellers fredelige lande som Costa Rica i Mellemamerika, lyder det fra tænketanken International Crisis Group.
En fejlslagen ”krig”
Lige siden kokain for alvor kom på banen for omkring 50 år siden, har man lagt vægt på at bekæmpe den med militære midler – ”war on drugs” hed det. USA gav de kokainproducerende lande militær støtte til for eksempel destruktion af kokaplantager. Det var tilgangen fra starten af, da præsident Nixon i begyndelsen af 70’erne gav stor militær støtte til Colombia.
Det har ikke været nogen succes, da produktionen blot er fortsat med at stige for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel.
Med Donald Trump i Det Hvide Hus har den militære tilgang fået en renæssance, især over for Mexico, som ifølge Trump har gjort alt for lidt for at bekæmpe narkoen. Nu har Mexico så i de senere måneder med en vis succes gjort en ekstra indsats for at bekæmpe den lokale produktion af især det syntetiske stof fentanyl.
Men samtidig har den mexicanske regering over for USA understreget vigtigheden af en begrænsning af salget af våben til Mexico, hvoraf langt størstedelen går til narkokartellerne. Indtil videre har det dog ikke givet de store resultater, hvilket uden tvivl hænger sammen med, at våbenproducenterne er ganske magtfulde i USA.
De sidste mange års erfaringer viser med klarhed, at en militær tilgang over for narkokartellerne ikke giver langsigtede resultater i form af mindre produktion, kan man læse i World Drug Report fra FN-organisationen UNODC.
Der skal skabes alternativer
Det er vigtigt at forstå, hvorfor vi er vidner til den voksende produktion af kokain og den hertil relaterede voksende vold. For mange småbønder, der producerer koka, er alternativerne, eksempelvis majs, langt mindre rentable. Hertil kommer, at narkokartellerne tvinger mange bønder til at dyrke koka. I Colombia har præsident Petro forsøgt at tilbyde de mindre kokabønder jord i andre dele af landet for at dyrke andre afgrøder, men det har ikke været et vellykket forsøg.
Samtidig har mange unge i landområderne i Latinamerika vanskeligt ved at finde arbejde. Det traditionelle landbrug er meget lidt attraktivt, og i byerne er der ringe mulighed for arbejde. Og nu er muligheden for at udvandre til USA med Trump blevet mere eller mindre lukket.
Så for mange unge i eksempelvis Colombia eller Mexico er det ganske attraktivt at engagere sig i narkokartellerne, hvilket man også har været vidne til i de senere år.
Der hviler stadig et stort ansvar på de europæiske regeringer – herunder også Danmark – for at styrke den målrettede indsats for at mindske forbruget af stoffet blandt vores befolkninger
Så et spørgsmål melder sig: Hvad kan man gøre for at forhindre eller mindske de unges engagement i narkokartellerne?
Svaret må være, at der skal skabes attraktive alternative beskæftigelsesmuligheder.
Samtidig er det klart, at den stigende produktion af især kokain og den relaterede vold ikke mindst er bestemt af den stærkt voksende efterspørgsel i især de europæiske lande.
Der gøres meget for at begrænse indsmuglingen af kokain i Europa, men der hviler stadig et stort ansvar på de europæiske regeringer – herunder også Danmark – for at styrke den målrettede indsats for at mindske forbruget af stoffet blandt vores befolkninger. For tiden går det dog den forkerte vej: Forbruget stiger, og det er især blandt de unge.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenterne. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og